Capocci-familien er en gammel romersk adelsfamilie fra Monti-området, hvor de omtales allerede fra det 12.århundrede, hvor den tidligere romerske senator Giovanni Capocci sendte et smædebrev til Pave Innocens III (1198-1216). På det tidspunkt boede Giovanni Capocci i et befæstet hus i Subura-kvarteret, måske i nærheden af den lille vej der hed Vicolo delle Capoccie, som lå i nærheden af Via delle Sette Sale.

Capocci-familien havde ejendom ved den nuværende Piazza Vittorio Emanuele II og ejede også andre store områder i Monti-området, herfra stammer stednavnet "Le Capocce". Ved Piazza Margana havde familien i begyndelsen af 1500-tallet palæet Palazzetto Capocci. Familien grundlagde hospitalet Sant'Andrea in Piscinula ved Santa Maria Maggiore og i selve Kirken havde de et familie-kapel. De havde et palæ overfor Santa Maria in Via i Rione Trevi og et i Rione Pigna. Også i Kirken San Vincenzo de Trivio havde familien et gravkapel. Udenfor byen havde familien desuden ejendomme ved Via Nomentana.

Familien var meget magtfuld i det 12. og 13.århundrede. Det er muligt at familienavnet først var Gasperini senere med tilnavnet Capocci, måske efter et familiemedlem med et stort hovede (capo=hovede, capoccio betyder stadig på romersk dialekt "stort hovede"). Andre forskere forklarer navnet udfra at der måske har været opsat nogle antikke stenhoveder på familiens hus. Familien blev indgiftet i andre store romerske adelsfamilier: Alberini-familien, Capoccini-familien, Ruffini-familien, Tedi-familien, Savelli-familien, Orsini-familien, de var således opdelt i flere grene bosat forskellige steder i Rom: i Rione Trevi, Rione Pigna og Rione Monti.

Capocci-familien lod i 1200-tallet bygge et stort tårn i Monti-området og fra denne fæstning deltog de i komplottet mod Pave Innocens III, hvor Giovanni Capocci i 1203-1204 forsøgte at tage magten i Rom støttet af familierne Pierleoni og Orsini. Det kom til voldomme gadekampe med mange dræbte og mange ødelagte huse. Men Giovanni Capocci fortsatte ufortrødent med at opildne romerne til kamp mod Paven uden det store held.

Giovanni's søn, Giacomo Capocci, havde høje stillinger under Pave Honorius III (1216-1227) og Pave Gregor IX (1227-1241).

Familien har haft tårne flere steder i Rom: på Via Giovanni Lanza ved Kirken San Martino ai Monti's apsis, i Via Panisperna ved Kirken San Lorenzo in Panisperna.

Flere af familiens medlemmer blev kardinaler, blandt andre Pietro Capocci som var titulærkardinal ved Kirken San Giorgio in Velabro fra 1244. I 1259 besluttede denne Kardinal sig til at bygge et hospital for de personer, der led af "helvedesild", "Il Fuoco di Sant'Antonio" ("Sankt'Antonius' Ild"). Denne form for Herpes hærgede i epidemisk form i Middelalderen især i Frankrig og Italien. Pietro Capocci efterlod ved sin død næsten hele sin formue til dette byggeri og driften af et hospital, der skulle ligge tæt ved Kirken Sant'Andrea Cata Barbara, som nu er forsvunden. På facaden af den nuværende Kirke Sant'Antonio Abate, der blev bygget efter Sant'Andrea, er der opsat et mindesten over Kardinal Pietro Capocci som stifter af dette hospital.

Kardinal Rainiero Capocci var cisterciensermunk og diakon ved Kirken Santa Maria in Cosmedin. Han deltog i pavevalget i 1241, hvor Cølestin IV blev pave.

Giacomo Capocci var senator i 1234.

Angelo Capocci var "Capitano del Popolo" i 1267.

Giovanni Paolo Capocci (Joannes Pauli Capoccius) døde i 1331 og blev begravet i Kirken Sant'Eusebio all'Esquilino. Graven findes ikke mere, men man har en beskrivelse af gravstenen.

Pietro Capocci var senator i 1356.

Niccolò dei Capocci var titulærkardinal ved Kirken San Vitale i 1350-1361. Han var Biskop af Urgel samt Tuscolo og desuden Pavelig Legat hos Kongen af Frankrig. I sit testamente beordrede han sine arvinger at bekoste en reparation af Kirken.

Giacomo di Processo Capocci, som var gift med Francesca Paparoni, der i 1367 som enke gjorde testamente i tårnet overfor Kirken San Martino ai Monti, kaldet Torre di Giovanni Capocci.

En Lello Capocci var "conservatore" på Campidoglio i 1406. Han var meget populær, men blev bandlyst fordi han brugte af Kirkens midler. Under Koncilet i Costanza (1413-1428) blev han halshugget, anklaget for at have deltaget i et komplot for at Dronningen af Napoli kunne indtage Rom.

Gianni Capoccio var med i kampen ved den syditalienske by Barletta i 1503 mellem 13 franskmænd og 13 italienere anført af Ettore Fieramosca.

Omkring 1425 indskrev Pave Martin V familien blandt de romerske adelsfamilier.

Familiens mandlige linie uddøde omkring 1650, men i 1700-tallet var en Vincenzo Antonio Capocci Biskop i Pozzuoli. Han døde i 1713 og hans gravsten kan ses i Kirken San Silvestro al Quirinale i Rom.

Capocci-familiens våben har 5 diagonale bånd, der går fra øverst i venstre side til nederst i højre side. Det midterste bånd i sølv er bredere end de andre og heri sidder 3 røde roser. De 4 øvrige bånd er i guld på blå bund.

Litteratur om Capocci-familien:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 501.
Die Mittelalterlichen Grabmäler in Rom und Latium von 13. bis zum 15. Jahrhundert. Redigiert von Jörg Garms ... [et al.]. (Publikationen des Österreichischen Kulturinsituts in Rom, II. Abteilung: Quellen, 5. Reihe). Wien, Verlag der Österreichischen Akademie der Wissenschaften, 1981 og 1994.
- 1. Band: Die Grabplatten und Tafeln.: - side 76-77.
Quercioli, Mauro: Le torri di Roma. Newton Compton editori, 1985.
- side 287.
Rendina, Claudio: La grande enciclopedia di Roma. Newton Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 230f.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 188-189.