|
Conclave 1503, 16-22 september |
Forhistorien: Den 18. August 1503 døde Alexander VI, som havde været pave siden 1492. Ved hans død lå hans søn den berygtede Cesare Borgia syg af malaria, men trods det kunne han ved hjælp af et kompagni soldater kontrollere, hvad der skete i Vatikanet, og han havde i sinde at bestemme, hvem der skulle være den næste Pave og dermed betale ham for hjælp. Kardinalerne frygtede netop sådan en situation og et muligt "statskup", så de indgik en aftale med Cesare og lovede ham frit lejde i Pavestaten samt garanti for at beholde sine ejendomme i Romagna og desuden titlen af Gonfaloniere della Chiesa, hvis blot han drog bort fra Rom, så Konklavet kunne arbejde i ro og fred. Der var dog uroligheder i byen alligevel. De 2 gamle stridbare familier - Orsini og Colonna - søgte også at vinde indflydelse med den følge, at der opstod tumulter og kampe mellem deres tilhængere. Den 16. September 1503 samledes 38 af de på den tid 45 Kardinaler for at finde en Pave, der kunne falde i alle partiers smag. Samtidig ønskede Kardinalerne at svække Pavens magt og styrke deres egen, så de vedtog inden valget en slags håndfæstning, hvori den, der ønskede at blive valgt, skulle forpligte sig til at indkalde til et økumenisk Koncil i løbet af de næste 2 år og derefter at indkalde et konil hvert femte år, så Kardinalkollegiet kunne høres ved store beslutninger og være med til at reformere Kirken. Desuden skulle den nye Pave bekræfte, at ingen lægfolk kunne have beslutningsret i vigtige spørgsmål, og at han altid ville rette sig efter Kardinaskollegiets flertalsbeslutninger. De 2 favoritter til valget var Kardinal Giuliano della Rovere og den franske Kardinal Giorgio d'Ambroise, men ingen af disse opnåede det nødvendige antal stemmer. Kardinalkollegiet udpegede derfor som et kompromis en tredie kandidat, nemlig Kardinal Francesco Todeschini-Piccolomini, som var nevø af den tidligere Pave Pius II. Han var imidlertid allerede en syg og svækket ældre mand, men dette talte måske til hans fordel, da han så ikke kunne forventes at leve længe og der derefter snart kunne komme et nyt pavevalg, hvor en af favoritterne kunne opnå flertal. Den 22. September valgtes så Kardinal Piccolomini til Pave og Konklavet kunne afsluttes. Hvad der derpå skete: Den nye Pave, der tog navnet Pius III, levede dog kun 26 dage mere og døde inden han kunne nå den traditionelle og højtidelige "possesso-procession" med indtoget i Lateranet. Dog nåede han at blive kronet i San Pietro den 8. Oktober 1503.
Liste over Kardinaler ved konklavet i 1503: Da Alexander VI døde, bestod Kardinal-kollegiet af 45 medlemmer og selvom 8 af dem ikke deltog i konklavet, vil det alligevel føre for vidt herunder at anføre navnene på alle de 37 resterende Kardinaler. Her angives derfor kun de Kardinaler, som har særlig interesse for de øvrige sider i Annas Rom Guide: Blandt de Kardinaler, som ikke deltog i dette Konklave, var: Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990. - side 606f. Storia di Roma. Dalla fondazione all' inizio del terzo Millennio. Claudia Cerchiai, Giovanni di Benedetto, Ludovico Gatto, Fulvia Mainardis, Alberto Manodori, Vincenzo Matera, Claudio Rendina, Claudio Zaccaria. 1. edizione. Roma, Newton & Compton editori, 2003. - side 940ff. Zisola, Giancarlo: Il conclave. Storia e segreti. (Biblioteca del sapere). Roma, Newton & Compton editori, 2005. - side 94f. The Cardinals of the Holy Roman Church. cop.: Salvador Miranda: Conclave of September 16 to 22, 1503. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|