ANNAS ROM GUIDE
Pavevalg 440
19. August - 29. September 440

Forhistorien:

 

Under Pave Sixtus III var Rom ved at genrejse sig efter de frygtelige plyndringer af den gotiske hær i 410. og der var sat gang i flere store kirkebyggerier, balndt andre Kirken Santa Maria Maggiore, Kirken San Lorenzo in Lucina på det sted, hvor huskirken Titulus Lucinae befandt sig, fuldførelsen af Kirken Santa Sabina og genopbyggelsen af Dåbskapellet ("Battistero") ved Kirken San Giovanni in Laterano.

Pavevalget:

Den 19. August 440 døde Pave Sixtus III og selvom den næste Pave blev enstemmigt valgt af præsteskab og menighed, varede det omkring 5 uger, inden han indsattes den 29. September 440. Grunden til den lange valgperiode kan søges i det faktum, at Diakonen Leo, som man ønskede som den næste Pave, ved Sixtus III's død befandt sig i Gallien som Pavelig udsending og derfor blev valgt in absentia og først den 29. September efter sin hjemkomst til Rom kunne modtage Bispevielsen.

 

Hvad der derpå skete:

Den nye Pave Leo, der blev den første pave af dette navn og senere også betragtedes som helgen og af sådan betydning, at han kaldes San Leo I den Store (San Leone I Magno), fortsatte i sine forgængeres spor i kampen mod kætteriet, i starten især imod manikæismen.

 



Litteratur om Pavevalg 440:
Lexikon der Päpste und des Papsttums. Redaktion: Bruno Steiner. (Lexikon für Theologie und Kirche kompakt). Freiburg, Herder, 2001.
- side 362+218-219.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 109-110.
Zisola, Giancarlo: Il conclave. Storia e segreti. (Biblioteca del sapere). Roma, Newton & Compton editori, 2005.
- side 28.


Oversigt over konklaver
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Restauranter
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 21.8.2010