Sixtus (på latin: Xystus, på italiensk: Sisto) var præst i Rom og selvom han havde bekendt sig til Pelagius' teorier i sin ungdom, blev han valgt til Roms Biskop og Pave den 31. Juli 432, kun få dage efter Pave Coelestin I's død den 27. Juli.

Han var den tredie Pave med navnet Sixtus og kaldes derfor Sixtus III.

Året før Sixtus' valg havde man afholdt det 3. almindelige (økumeniske) koncil i Efesos og her havde man fordømt nestorianismen og pelagianismen. Det vil sige, at Kirken anerkendte den samme natur i Gud og Kristus, der er af samme guddommelige væsen, og at Jomfru Maria ikke blot var Kristus' moder, som nestorianismen hævdede, men selve Guds Moder ("Theotokos", "Dei Genetrix").

Sixtus III var meget tilfreds med udfaldet af Koncilet og ønskede at markere denne ophøjede "status" for Jomfru Maria på værdig vis. Og hvad kunne være mere værdigt end at reparere den gamle Kirke, som hun havde ønsket sig anlagt på Cispiushøjen, og som muligvis var blevet meget ødelagt under de voldsomme stridigheder i forbindelse med Pave Damasus I's valg i 366.

Ill.: Cop. Santiebeati.it

Basilica Liberiana blev derfor ombygget og genindviet til Jomfru Maria. Og Sixtus lod opsætte en mindetavle med indskriften "Virgo Maria, tibi Xystus nova tecta dictavi" ("Jomfru Maria, Sixtus beordrede et nyt tag til dig"). Og han lod Kirken forsyne med talrige, kostbare og smukke mosaikker, der fremhævede Maria's enestående stilling. Kirken kaldtes senere Santa Maria Maggiore og mange af mosaikkerne er bevaret til vore dage. Sixtus gav også Kirken et kostbart udstyr, blandt andet en guldkalk, et alter dækket af sølvplader, en sølvstatue af en hjort fra hvis mund vandet løb ned i en døbefont, og et sølvtabernakel som han havde modtaget fra Kejser Valentinian III.

Byen Rom var altså ved at rejse sig igen i efter de frygtelige plyndringer af den gotiske hær i 410. Men ikke alle var begejstrede for det kostbare byggeri. Sankt Hieronymus (San Girolamo) fordømte "frådseriet", men det forhindrede dog ikke Sixtus III i også at drage omsorg for andre Kirker. Han lod byggeriet af Kirken Santa Sabina fuldføre, lod rejse Kirken San Lorenzo in Lucina på det sted, hvor huskirken Titulus Lucinae befandt sig, han genopbyggede Dåbskapellet ("Battistero") ved Kirken San Giovanni in Laterano og ændrede derved dettes form fra rundt til ottekantet.

Den 19. August 440 døde Sixtus III imidlertid og blev begravet i Kirken San Lorenzo fuori le Mura. På et tidspunkt opfattede man ham som helgen og han kaldtes San Sisto III og blev fejret på sin dødsdag den 19. August. Idag fejres han iflg. Lexikon der Päpste (se litt.note 1 nedenfor) den 28. Marts.

Sixtus' sarkofag er senere blevet ødelagt. Ifølge Sicari (se litt.note 2 nedenfor) skulle den have stået på det sted, hvor Pave Pius IX's gravmæle er idag, "ved siden af Pave Zosimus".

Sixtus III's eftermæle blev dårligere end han fortjente, dels fordi han blev tilskrevet flere skrifter, som han ikke var ophavsmand til, og dels fordi der verserede et injuriende skrift om, hvorledes han skulle have været anklaget for utugt af Konsulen Bassus.

Sixtus III efterfulgtes efter en periode på omkring 5 uger af Pave Leo I, den Store.

Litteratur om Pave Sixtus III:
(1) Lexikon der Päpste und des Papsttums. Redaktion: Bruno Steiner. (Lexikon für Theologie und Kirche kompakt). Freiburg, Herder, 2001.
- side 361/362.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 108-109.
(2) Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 128.
Catholic Encyclopedia: Pope St. Sixtus III.
Santi e Beati: San Sisto III Papa.
Wikipedia: Pave Sixtus 3 (dansk tekst).
Wikipedia: Pope Sixtus III (engelsk tekst).
Wikipedia: Papa Sisto III (italiensk tekst).