|
|
|
|
|
Fredi-familien kaldes også De Fredis og kendes i Rom fra 1300-tallet, hvor man finder en omtale i 1374 af en Aloisia, gift med den ædle herre "Pauli de Fredis" fra kvarteret Rione Parione. Det lader til, at familien i Rom opslugtes af Branca-familien omkring 1529 og kaldtes Fredi de Branca, mens en fransk gren ændrede navnet til Fredy og slægten her endte med at hedde Fredy de Coubertin. Fredi-familien havde flere ejendomme i Rom og man kender til mindst 2. Den ene var en landeejendom på Colle Oppio, antaglig i området omkring ruinen Sette Sale, hvor man gjorde rige udgravningsfund, blandt andet af Laokoongruppen. Familiens våben havde ifølge Amayden gylden bund med et åbent kompas og en rød rose med grønne blade. Ifølge heraldyinstitute.com har våbenet lodrette striber i gråt og blåt med i midten en blå cirkel med 3 gyldne liljer (det er muligvis våbenet for den franske gren, de her beskriver).
Af familiens medlemmer kender vi: Paolo de Fredis (Paulus de Fredis) fra Rione Parione, der i 1374 var gift med en Aloisia. Benedetto Felice de Fredis (Benedictus Felix de Fredis), som kom fra området Valmontone, der ligger lidt sydøst for Rom og døde før 1473. Benedetto var jurist (doctor legum) og gift med en Vannozza, hvis slægtsnavn vi ikke kender. Sammen fik de mindst 2 børn, sønnen Felix (Felice) og datteren Maddalena. I et dokument i de kommunale arkiver i Rom findes den afdøde Benedetto omtalt ved datterens forlovelse i 1473 med en ung mand fra slægten de' Normanni. Denne familie var en af tidens betydningsfulde slægter i Rom og de beløb og garantier, som nævnes i forlovelsesdokumentet, er heller ikke ubetydelige, hvilket også - sammen med oplysninger fra andre dokumenter - viser, at De Fredis-slægten på dette tidspunkt var både formuende, indflydelsesrig og værd at knytte forbindelse til. Omtalen i dokumentet lyder således: "(Maddalena, datter af) eximii legum doctoris domini Benedicti Felicis de Fredis olim de Vallemontone", defunto. ---- Maddalena de Fredis, datter af Benedetto Felice de Fredis og Vannozza og søster til Felice de Fredi. Maddalena blev i 1473 (efter sin faders død) forlovet med Giacomo di Galeotto de' Normanni. Forlovelsestraktaten er bevaret i Roms kommunale arkiver og heri omtales Maddalena som "figliuola "eximii legum doctoris domini Benedicti Felicis de Fredis olim de Vallemontone" defunto, e della nobile donna Vannozza vivente", samt søster til "lo scopritore del Laocoonte". Maddalena var altså datter af den afdøde juradoktor Benedetto Felice de Fredis, tidligere Vallemontone (nu: Valmontone), og den ædle fru Vannozza, som endnu var i live. Samt søster til den mand, som opdagede Laokoon-stautuen, nemlig hendes broder Felice de Fredis, der i 1506 under en udgravning på sin vingård på Oppiohøjen fandt denne statuegruppe. Aftalen mellem Maddalena - eller vel snarere hendes værge - og Giacomo de' Normanni, en søn af Galeotto de' Normanni, var omfattende. I medgift fik Maddalena 300 floriner og til garanti for disse stillede Giacomo flere ejendomme: et hus med urtehave bagved og portico med søjler foran, beliggende tæt ved Kirken San Lorenzolo ai Monti. Samt 2 huse i kvarteret Rione Trevi ved Kirken San Nicolao de' Forbitori, sammen med forskellige mere eller mindre ødelagte småhuse og en urtehave med en brønd bagved. Endelig stillede Giacomo også som garanti trediedelen af et landhus, kaldet Lo Torrello og beliggende udenfor Ponte Salario, som han ejede sammen med Francesco del Bufaolo de' Cancellieri. ---- Felice Fredi (Felice de Fredis) fra Rione Regola, som i 1506 opdagede Laokoon-statuen, der lå glemt og begravet på hans landejendom, hvis beliggenhed man ikke rigtig kender, men som muligvis lå i nærheden af det antikke vandreservoir Sette Sale på Oppiohøjen. Begejstringen for Laokoongruppen var stor også hos billedhuggeren Michelangelo og Pave Julius II, som ønskede at erhverve den til opstilling i Vatikanet i Cortile del Belvedere, en lukket skulpturhave hvor der allerede stod mange andre berømte antikke statuer. Julius II bemyndigede derfor sin nevø Kardinal Galeotto Franciotti della Rovere til at byde Felice de Fredis 2000 dukater for skulpturen, der derpå blev fragtet til Vatikanet, hvor den stod de næste knap 300 år. Det var også Felice Fredi, som ejede palæet ved Via degli Specchi. Han var gift med Girolama Branca og tog hendes navn sammen med sit eget, således at både han og hans søn Federico kaldtes Fredi de Branca. Parret havde også en datter: Giulia. Felice Fredi døde i 1529 og hans hustru og datteren Giulia, som var gift ind i Cavalieri-familien, lod opsætte en smuk gravsten for ham i Kirken Santa Maria in Aracoeli. ---- LÆS MERE om Felice Fredi her! --------- Giulia Fredi (Giulia Fredi de' Cavalieri ), som var datter af Felice Fredi og Girolama Branca og blev gift ind i Cavalieri-familien. Hun lod sammen med sin moder opsætte en gravsten i Santa Maria in Aracoeli for sin fader og sin broder Federico. --------- Federico Fredi de' Branca, som var søn af Felice Fredi og Girolama Branca og kom til at bære begge forældrenes efternavne. Federico døde i 1530 og blev som sin fader begravet i Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor hans moder og søster Giulia lod opsætte en smuk gravsten for dem begge.
Litteratur og links om Fredi-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|