|
- Bankierfamilie i Rom i 1600-1700-årene - |
Lavaiani-Familien, der også kaldes Lavajani eller Lavaiana, stammede fra Pisa, men virkede i Rom i 1600-1700-årene. Af slægtens medlemmer kender vi blandt andre: Bankieren Vincenzo Lavaiani (Lavaiana), der var en af helgenen San Filippo Neri's første følgere og fik i 1579 tildelt et kapel i Kirken Santa Maria in Vallicella. Det drejer sig om det fjerde kapel i højre side, som var udsmykket med stukdekorationer af Domenico Fontana og forsynet med en altertavle malet af Cesare Nebbia. I 1596 blev kapellet - ligesom Kirkens øvrige kapeller - ombygget af Giovan Battista Guerra. Samtidig med at disse arbejder foretoges overgav Vicenzo Lavaiana kapellet til flamlænderen Diego del Campo, som var Pave Clemens VIII's "hemmelige sekretær". Den nye ejer satte gang i en ny udsmykning, der dog først stod færdig efter hans død i 1601, men kapellet fik nu blandt andet en ny altertavle med motivet "Helligåndens nedstigning" ("La Discesa dello Spirito Santo"). Kapellet ontales derfor ofte Cappella dello Spirito Santo. I 1607 testamenterede Vincenzo Lavaiani et hus i Trastevere til San Filippo Neri's stiftelse Congregazione dell'Oratorio di Roma (Archivio). Vincenzo og hustruen Virginia Ciampoli blev begravet i Cappella dello Spirito Santo under en gravsten med teksten: "Vincentius Lavaianus Pisanus sibi et Virginiae Ciampoli uxori posteris" ("Vincenzo Lavaiani fra Pisa (lod udføre dette gravsted) for sine og hustruen Virginia Ciampoli's efterkommere"). (Iscrizioni delle chiese e d'altri edifici di Roma)" Det lader imidlertid, at der var problemer med Vincenzo's testamente, for tilsyneladende anlagde Congregazionen i 1730 en sag om testamentet mod Vincenzo's slægtning Giacomo Antonio Lavaiani. Sagen dejede sig i særdeleshed om Cappella dello Spirito Santo i Santa Maria in Vallicella. Giacomo Antonio Lavaiana, som i Oktober kvartal 1614 var valgt som Caporione for sit kvarter Rione Ponte. Francesco Lavaiani, som i April kvartal 1646 bestred hvervet som Caporione for Rione Ponte. Vincenzo Lavaiani, der var udpeget til hvervet som Conservatore 2 gange: i Juli kvartal 1674 og i April kvartal 1676. Begge gange benævnes han "Vincenzio Lavaiana". I 1666 dedikerede Ærkediakon Savaro Di Mileto sit dramatiske værk, tragedien "L'Emiddio", til "Illustrissimo Signore Padron mio Colendissimo, Signor Vincenzo Lavaiani, Proveditore di Castel Sant'Angelo di Roma" (se litt.note nedenfor: Franchi, s.397) : "Til den navnkundige Herre, min højtærede Mester, Hr. Vincenzo Lavaiani, Inspektør for Castel Sant'Angelo i Rom". Vincenzo Lavaiani lader også til i 1670 at have deltaget i Pave Clemens X's første procession, hvori Paven "indtager" sit nye bispesæde Rom. Lavaiani er opregnet på en liste over en lang række pavelige embedsmænd, som deltog i processionen blandt andet iklædt kapper af sort silke med kraver med gyldne striber og sølvfarvet foer. De bar hvide strømper og sko og gammeldags baretter i sort velour med hvide fjer og smykkesten. (Francesco Cancellieri: Storia de'solenni possessi de'sommi pontefici detti anticamente processi...., 1802.) Marco Antonio Lavaiani, som skrev digte, sange og sonetter, i 1713 blandt andre "O Felici Campagne, in cui l'antica..." til afsyngelse ved festligheder i Accademia degli Arcadi, hvor han deltog under navnet Elagildo Leuconio. Advokaten Giacomo Lavaiani, der i 1737 var medlem af Lægbroderskabet Confraternità della Misericordia, og i den egenskab sammen med en medbroder kom til den dødsdømte Grev Enrico Trivelli's celle for at yde trøst og støtte inden dennes sidste rejse mod retterstedet. Trivelli, der blev halshugget den 23. Februar på Piazza di Ponte, var kommet til Rom fra Napoli og ernærede sig som skriver, samt forfattede sange og digte, efterhånden af mere og mere satirisk art og med udtalt kritik af Paven og Kardinalerne. For dette var han blevet arresteret og i slutningen af 1736 var hans retssag begyndt. (Le giustizie a Roma dal 1674 al 1739 e dal 1796 al 1840. Author: Alessandro Ademollo (Florence, 22 November 1826 – 22 June 1891, Florence) Publication Data: Rome, 1881).
Litteratur om Lavaiani-Familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|