I 1448 hærgede pesten i Rom og mange mennesker blev ramt og overladt til sig selv uden pleje eller hjælp, fordi omgivelserne var bange for smittefaren.

Den romerske koloni af tilflyttere fra Firenze var stor på dette tidspunkt og naturligvis blev også mange fra denne gruppe ramt af den frygtelige sygdom. For at hjælpe deres syge landsmænd, såvel som de øvrige pestramte i området, sluttede en række her bosiddende florentinere sig sammen og dannede et lægbroderskab, der i sin hjælpetjeneste påberåbte sig barmhjertigheden, "la misericordia", og medlidenheden,"la pietà". Men dette ord betyder ligeledes: "fromheden" og broderskabet var da også en religiøs sammenslutning, som samledes i en nærliggende kirke til bøn og messer.

Da pesten var ovre, fortsatte Broderskabet sit barmhjertighedsarbejde med at hjælpe fængslede og dødsdømte, samt egne medlemmer i tilfælde af sygdom, nød eller død.

Broderkabets første sæde var i Kirken Santa Lucia Vecchia ad Flumen, som lå i kvarteret Rione Ponte ved Via del Gonfalone, på det sted, hvor Kapellet Oratorio del Gonfalone nu står.

Den 1. November 1456 sanktionerede Pave Calixtus III Broderskabets statutter og det var nu officielt anerkendt.

Nogle år senere flyttede Sammenslutningen til Kirken San Salvatore in Lauro, hvor de blev indtil 1488. Her flyttede de igen, denne gang til Kirken San Pantaleo Affine, som de modtog fra Kirken Santi Celso e Giuliano. San Pantaleo var en forløber for nutidens Kirke San Giovanni dei Fiorentini, der blev bygget i 1508 efter at San Pantaleo var blevet revet ned, da Via Giulia skulle anlægges.

Under byggearbejdet holdt Broderskabet fra 1526 til i den lille, gamle Kirke Sant'Orsola, der derfor fik tilnavnet Sant'Orsola della Pietà. Denne Kirke lå lidt nordligere end deres gamle tilholdsted, omtrent midt i nutidens Corso Vittorio Emanuele II og Via Acciaioli. Selv efter at San Giovanni dei Fiorentini stod færdig, beholdt Broderskabet den lille Sant'Orsola della Pietà som deres private kapel. Den blev revet ned i 1888.

Pave Leo X (1513-1521), som selv kom fra Firenze, var naturligvis positiv overfor den florentinske koloni og sympatiserede med sine landsmænds ønske om en ny og større kirkebygning. Derfor udsendte han en bulle den 10. Januar 1519, hvori opførelsen af San Giovanni dei Fiorentini blev bebudet. Inden da havde han i 1515 overdraget Menigheden et juridisk selvstyre med egne domstole og et konsulat, som endnu mindes i gadenavnet Via del Consolato.

I 1526 stod Kirken færdig og Pave Clemens VII (1523-1534) kunne erklære den for sognekirke for florentinerne. Samtidig ophøjede han deres Broderskab, som tidligere blot havde haft titel af Sodalizio eller Confraternita til et Arciconfraternita, et Ærkebroderskab.

I 1606 lod Broderskabet bygge et tilknyttet hospital for den florentinske menighed. Et hospital, som blev et vigtigt centrum for Broderskabets barmhjertighedsarbejde og for San Filippo Neri's tilhængere, som også hjalp til her. En anden hjælper og beskytter var den magtfulde Kardinal Cesare Baronio.

I 1729 overgik San Giovanni-Kirken fuldstændigt til Confraternita della Pietà efter ønske af Pave Benedikt XIII. Kirkens officielle navn er derfor San Giovanni Battista della Pietà dei Fiorentini.

Broderskabet har som nævnt også haft flere navne: Sodalizio della Pietà, Confraternita della Pietà, Confraternita della Misericordia, Arciconfraternita della Pietà della Nazione Fiorentina in Roma, Arciconfraternita di San Giovanni Battista della Pietà dei Fiorentini.