|
|
|
|
|
Sergardi-familien stammer fra den mindre by Montalcino i omegnen af Siena, men i perioder i 1500-1700-tallet boede grene af familien i Rom. Familien var oprindelig handelsmænd, men gik senere over til at leve af deres ejendomme. I begyndelsen af 1500-tallet rejste et medlem af familien, Filippo Sergardi, til Rom for at søge lykken ved den Pavelige Kurie. Han købte sig et hus i Arenula-området og derpå andre ejendomme og jordstykker fra andre sienesere, der boede i Rom. I Kirken Santa Maria Maggiore findes nederst i venstre sideskib et gravmæle for familien og Monsignore Fabio Sergardi. Af Sergardi-familiens medlemmer i Rom kender vi blandt andre: Filippo Sergardi, søn af Niccolò Sergardi fra Montalcino, født i Siena i 1466 og rejst til Rom i begyndelsen af 1500-tallet for at gøre karriere indenfor den kirkelige administration, den romerske Kurie. Han må havde gjort det godt, for efter i begyndelsen af sit ophold at have købt et hus i Arenula-området fortsatte han med opkøb af ejendomme og jordstykker. I 1513 købte han et hus omgivet af andre små huse i Rione Parione for 2.200 dukater af Silvio Piccolomini d'Aragona. Men han havde ingen arvinger og forærede derfor dele af sin ejendom til sine nevøer, børn af hans to brødre Achille og Gianfrancesco Sergardi, som imidlertid stadig boede i Toscana. Det fortsatte de også med efter onklens død på et ukendt tidspunkt, og ingen af dem forsøgte lykken i Rom, skønt de stadig havde ejendom her. Achille Sergardi, født i Siena i 1467 som søn af Niccolò Sergardi fra Montalcino og broder til Filippo og Gianfrancesco, var blandt dem, der modtog gaver og arv i form af ejendom i Rom fra sin broder: ejendommen i Arenula-området, en del af en vingård og anden jord uden for Santa Maria del Popolo og senere også en større del af vingården. Gianfrancesco Sergardi, født i Siena i 1467 som søn af Niccolò Sergardi fra Montalcino og broder til Filippo og Achille Sergardi, var fader til en række børn, som modtog gaver og arv i form af ejendom i Rom fra Filippo : ejendommen i Arenula-området, en del af en vingård og anden jord uden for Santa Maria del Popolo og senere også en større del af vingården. Ludovico Sergardi, født 1498 som søn af Gianfrancesco Sergardi, døde omkring 1569-1570 og testamenterede sin del af ejendommene i Rom til sin broder Roberto. Fabio Sergardi, født i 1507 som søn af Gianfrancesco (eller Girolamo?) Sergardi fra Siena, modtog gaver og arv i form af ejendom i Rom fra sin onkel Filippo Sergardi: ejendommen i Arenula-området, en del af en vingård og anden jord uden for Santa Maria del Popolo og senere også en større del af vingården. Fabio's søn Curzio slog sig senere fast ned i Rom. Fabio døde ca.1568 efter at have testamenteret det store hus i Rom ved Via dei Chiavari, samt nogle småhuse, vingården udenfor Porta del Popolo og en lagerbygning ved havnen ("Ripa") til sønnen Curzio. Curzio di Fabio Sergardi, født i 1550 som søn af Fabio Sergardi fra Siena, slog sig fast ned i Rom på familiens ejendomme og giftede sig i 1568 med en romersk kvinde af gammel kvæghandlerslægt, Marzia Rustici, med hvem han fik 7 børn, der alle blev døbt i Kirken San Lorenzo in Damaso. Curzio udvidede familiens ejendomme ved blandt andet i 1614 at købe et stort hus med tilhørende småhuse i nærheden af Piazza San Marco og Capitol. Flere dele af ejendommen blev udlejet, for eksempel lejede enken Claudia del Bufalo et hus nedenfor Palazzo di San Marco i 1616 og væveren Mastro Cesare, der fremstillede tæpper, lejede samme år et hus ved San Marco, der stødte op til familiepalæet, mens en "folkestue", som brugtes af dragerne fra Macello de Corvi, blev lejet ud til muldyrsdriveren Alessandro Della Chiesa og et værtshus ("Hostaria") på Piazza di San Marco blev givet i leje til en vis Pietro Di Donato fra Milano. Curzio døde i 1625. Fabio di Curzio Sergardi, født i 1571 i Rom som søn af Curzio di Fabio Sergardi og Marzia Rustici, gjorde karriere inden for Kirken og blev i 1633 Ærkebiskop i Siena. Han havde adskillige brødre og søstre, som alle var født i Rom og døbt i Kirken San Lorenzo in Damaso, og også flere nevøer og niecer. En af hans yngre brødre, Filippo, besluttede efter faderens død at vende tilbage til Siena, hvor han blev gift og fortsatte familien. Hans barnebarn Ludovico Teodoro Sergardi flyttede dog mange år senere til Rom og genoptog livet der. Roberto Sergardi, født i 1572 i Rom som søn af Curzio di Fabio Sergardi og Marzia Rustici samt broder til Fabio di Curzio Sergardi, blev gift med Settimia Massimo i Rom i 1595 og derpå fader til sønnen Settimio Sergardi. Porzia Sergardi, født i 1582 i Rom som datter af Curzio di Fabio Sergardi og Marzia Rustici samt søster til Fabio di Curzio Sergardi, blev gift med Alessandro Piccolomini i Siena i 1600. Filippo Sergardi, født i 1577 i Rom som søn af Curzio di Fabio Sergardi og Marzia Rustici samt broder til Fabio di Curzio Sergardi, deltog i mange år i faderens forretninger med udlejning af de mange ejendomme i området omkring Piazza di San Marco og Macel de' Corvi, men efter faderens død i 1625 valgte Filippo at bosætte sig i Siena, hvor han giftede sig med Lucrezia Accarigi og i 1630 blev fader til sønnen Curzio. --- Curzio di Filippo Sergardi, født i Siena i 1630 som søn af Filippo Sergardi og Lucrezia Accarigi, blev selv fader til sønnerne Filippo Domenico, Fabio og Ludovico Teodoro Sergardi. Cinzia Sergardi, født i Rom som datter af Curzio di Fabio Sergardi og Marzia Rustici samt søster til Fabio di Curzio Sergardi, blev nonne i Monastero di Tor de' Specchi i Rom under navnet Suor Placida. Filippo Domenico Sergardi, født 1654 i Siena som søn af Curzio di Filippo Sergardi og Olimpia di Giovanni di Lattanzio Biringucci samt broder til Fabio og Ludovico Teodoro Sergardi, blev gift med Isabella di Sallustio Forteguerri med hvem han fik flere børn, hvoraf sønnen Lattanzio gjorde karriere indenfor den romerske Kurie, mens en sønnesøn døde i Rom i 1785. Fabio Sergardi, født i Siena som søn af Curzio di Filippo Sergardi og Olimpia di Giovanni di Lattanzio Biringucci samt broder til Filippo Domenico og Ludovico Teodoro Sergardi, blev Jesuiter-Præst og døde i 1678. Nogle kilder nævner også ham som forfatter til pseudonymet Quinto Settano's satirer, mens de fleste tilskriver hans broder Ludovico forfatterskabet. Ludovico Teodoro Sergardi, født ca.1660 i Siena som søn af Curzio di Filippo Sergardi og Olimpia di Giovanni di Lattanzio Biringucci samt broder til Filippo Domenico og Fabio Sergardi, gjorde karriere indenfor Kirken og slog sig ned i Rom, hvor han i 1690 ejede et hus med forretningslokale under Palazzo Sergardi a San Marco, som han lejede ud til en vis Giambattista Barigieri for 60 scudi om året. Fabio Sergardi, søn af Filippo Domenico Sergardi og Isabella di Sallustio Forteguerri samt broder til Lattanzio Sergardi, levede omkring 1702-1742, hvor han blev gift med Faustina di Mario Bianchi. Han blev fader til sønnen Ludovico, der døde i Rom i 1785. Lattanzio Sergardi, søn af Filippo Domenico Sergardi og Isabella di Sallustio Forteguerri samt broder til Fabio Sergardi, var født omkring 1695 og gjorde karriere indenfor den romerske Kurie, hvor han i 1734 var doktor i både civilret og kirkeret. Ludovico Sergardi, søn af Fabio Sergardi og Faustina di Mario Bianchi, døde i Rom i 1785.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|