Familien Attavanti stammede fra Firenze (Castelfiorentino), men en gren af den kom til Rom fra midten af 1400-tallet, hvor vi møder Aloisio og Domenico Attavanti.

Af andre familiemedlemmer kan nævnes:

Francesco Attavanti, der var notar ved Pavehoffet i 1523, og sønnen Pietro Paolo Attavanti, som efterfulgte faderen i dette embede.

I 1579 ejede Laura Fregosa, enke efter Girolamo Attavanti, de tidligere klosterbygninger i Via della Suburra, hvor Monastero delle Clarisse og Kirken Santa Chiara tidligere havde ligget. Efter at Klarisserne havde forladt bygningerne, blev disse solgt til familien Attavanti, som udlejede dem til beboelse og andre formål, såsom lagerrum, hølader, stalde og værksteder. Det var i et af disse rum, som den fromme Laura havde doneret til Lægbroderskabet Arciconfraternita dei Catecumeni, at man i 1579 fandt det undergørende Madonna dei Monti billede, der blev årsag til at Kirken Madonna dei Monti blev bygget.

Familien havde et kapel i Kirken Sant'Agostino og de ejede flere ejendomme i Monti-kvarteret, hvor Bernardo Attavanti og hans hustru (Bernardo var gift 2 gange, første gang med Cassandra Lippi, der døde en gang efter 1579, og anden gang med Ersilia Venusti, der døde i 1585) ses afbilledet på altertavlen i Cappella di Santa Verdiana i Kirken San Bernardo ai Monti. Bernardo Attavanti havde også arbejdet for Pavehoffet og han testamenterede i 1597 sin store formue til sine 2 sønner Sigismondo og Giovanni Battista Attavanti med den klausul, at hvis de ikke fik arvinger, skulle ejendommene sælges og fortjenesten benyttes til at bygge et nonnekloster ved Kirken Santa Verdiana i Castelfiorentino. Efter Bernardo's død svandt formuen imidlertid meget ind, indtil Sigismondo Attavanti efterlod den til nonnerne ved Kirken San Bernardino ai Monti i Rom i 1644. Nonnerne takkede ved at indrette et alter til Santa Verdiana og for en kort tid kaldtes kirken Santa Verdiana e San Bernadino. I kapellet begravedes derpå Sigismondo Attavanti.

Attavanti-familiens helgen var Santa Verdiana, som levede i det 13.århundrede.

Familien Attavanti blev adlet, men uddøde i slutningen af 1600-tallet. Deres våben er et gyldent Andreas-kors på himmelblå bund.

Litteratur om Attavanti-familien:
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 75.
Roma Sacra. Itinerario 28. Elio de Rosa editore, 2004.
- side 2ff.
Roma Sacra, Elio de Rosa editore. Itinerario 30, 2005.
- side 8f.