|
|
Domenico Cresti var født omkring 1560 i Toscana, i den del af kommunen Tavarnelle Val di Pesa, der kaldes Passignano og hvoraf han senere i Rom fik sit tilnavn, "Il Passignano". Han var elev af flere af tidens kendte malere, Girolamo Macchietti, Giovanni Battista Naldini og Federico Zuccari, som han arbejdede for i Firenze. I 1579 eller 1581 fulgte han sin læremester til Rom, hvor han blev medlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca. Cresti blev imidlertid ikke i Rom, men rejste videre til Venedig og vendte i 1589 tilbage til Firenze. Han besøgte dog Rom flere gange under både Pave Clemens VIII og Paul V og man ved, at han arbejdede her i 1602, 1605, 1606, 1613 og 1629 samtidg med at han også arbejdede i mange andre italienske byer. Domenico Cresti døde i 1636.
Af Domenico Cresti's værker i Rom kender vi: i Kirken Sant'Andrea della Valle, Capella Barberini (1.kapel i venstre side): fresker på vægge, lynetter og loft, samt altertavlen, i Kirken San Gacomo in Augusta, Cappella di San Giuseppe: murmaleri med motivet "Battesimo di Gesù" ("Jesu Dåb") i Kirken San Giovanni dei Fiorentini, Cappella di San Vincenzo Ferreri (1.kapel i højre side): altertavlen "San Vincenzo Ferreri evangelizza e benedice i poveri" ("San Vincenzo Ferreri prædiker og velsigner de fattige"), i Kirken Santa Maria Maggiore, fresker i Dåbskapellet og tilliggende rum udført i årene 1608-1610: loftsfresker i Dåbskapellets forrum, loftsfresker i selve Dåbsrummet, fresker i loft og lynetter i Scarestia dei Canonici, i det lille kapel til højre herfor: loftsfresko og altertavle, i Aula Capitolare til venstre: loftsmaleri med motivet "Transito della Vergine" ("Jomfru Maria's død"), i Sacrestia (minore): loftsmalerierne af "Riposo in Egitto" ("Hvilet i Ægypten") og "La Circoncisione" ("Jesu omskærelse"), i Cappella della Pentecoste: fresko af La Pentecoste (Pinsen), i Kirken Santa Maria della Pace, væg i presbyteriet: malerier af "Natività" ("Jesu Fødsel") og "Annunciazione" ("Bebudelsen"), i Kirken Santa Maria in Vallicella (Chiesa Nuova): maleri af "Annunciazione" ("Bebudelsen"), udført i 1580'erne, i Kirken Santa Prisca, altertavlen "San Pietro che battezza Santa Prisca" ("San Pietro døber Santa Prisca", udført omkring år 1600, i Ospedale di Sant'Antonio dei Portoghesi (Istituto Portoghese di Sant'Antonio), maleri af "Annunciazione" ("Bebudelsen"). Domenico Cresti's malerier kan også mødes i Galleria Borghese og Galleria Colonna.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|