|
|
Billedhuggeren Flaminio Vacca var antagelig født i Rom i 1538 og muligvis uddannet hos Vincenzo de Rossi eller hos Bandinelli. Udover at virke som billedhugger arbejdede han også med at restaurere antikke fund. I 1574 blev Vacca medlem af "Congregazione dei Virtuosi al Pantheon" og senere også af Accademia di San Luca. Af Flaminio Vacca's værker i Rom kender vi: En statue af San Francesco d'Assisi fra 1587/89 i Cappella Sistina i Kirken Santa Maria Maggiore I årene 1588-1589 arbejdede han sammen med Pietro Paolo Olivieri og Leonardo Sormani på "Fontana Termini", Moses-Fontænen, i Via Vittorio Emanuele Orlando på hjørnet af Via XX Settembre. Her udførte han Gideonrelieffet og en engel. I 1589-1590 restaurerede han sammen med Olivieri og Leonardo Sormani de to statuer af Castor og Pollux på Piazza del Quirinale. En statue af en triton, der blæser i en muslingeskal, til en af fontænerne på Piazza Navona. I det 19.århundrede blev en kopi opsat og originalen flyttet op til søen i parken på Monte Pincio. I Chiesa Nuova udførte han statuerne af San Giovanni Evangelista og San Giovanni Battista omkring 1593. I Kirken "Il Gesù": en statue af en marmorengel i det tredie kapel i højre side, i 1590'erne. Flaminio Vacca døde den 26.10.1605 i Rom. Litteratur om Flaminio Vacca:Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|