Moses-Fontænen på Via Vittorio Emanuele Orlando ved Via XX Settembre og Piazza di San Bernardo fungerer som "endestation" og fordelingspunkt for akvædukten "Acqua Felice", som blev anlagt under Pave Sixtus V i 1585-87. Det er arkitekten Domenico Fontana, der er ophavsmand til selve bygningen, der kan opfattes som en triumfbue for vandets indtog i byen.

Fontænen er foroven forsynet med en stor plade med en indskrift til minde om begivenheden: "SIXTUS V PONT MAX PICENUS - AQVAM EX AGRO COLVMNAE - VIA PRAENEST SINISTRORSVM - MVLTAR COLLECTIONE VENARVM - DVCTV SINVOSO A RECEPTACVLO - MIL XX A CAPITE XXII ADDVXIT - FELICEMQVE DE NOMINE ANTE PONT DIXIT".

Nedenunder er der endun en linie med en indskrift: "COEPIT PONT AN I ABSOLVIT III MDLXXXVI".

Under denne indskrift er facaden opdelt af 4 søjler i 3 nicher, hvori der i midten er opstillet en stor statue og på siderne to relieffer. Statuen er den største - og også den der er blevet mest kritiseret, den forestiller Moses og man sagde, at den var udført af Prospero Antichi di Brescia, som var inspireret af Michelangelo, men ikke havde hans talent og døde af sorg over kritikken. Dens virkelige ophavsmand menes imidlertid at have været Leonardo Sormani.

Til den venstre niche har Flaminio Vacca og Pietro Paolo Olivieri udført et relief af "Gedeone che dà da bere ai soldati" ("Gideon giver soldaterne noget at drikke"), mens Giovanni Battista della Porta har lavet relieffet i den højre niche: "Storia di Aronne" ("Arons historie")

Under statuen og reliefferne, der hver især fortæller deres historie om vand, fosser vandet fra Acqua Felice ned i 3 bassiner, der er indhegnet og beskyttet for trafikken af et "stakit" af små stensøjler. Dette stammer fra et tidligere byggeri under Pave Pius IV, som det kan ses af en indskrift ved siden af en af søjlerne, sandsynligvis fra en senere nedrevet trappe i Cortile del Belvedere i Vatikanet. Foran hver af facadens søjler ligger i indhegningen en stenløve, det er 4 originale ægyptiske løver, som her spyer vand ud i bassinerne. Oprindeligt var der 2 i porfyr fra Pantheon og 2 i marmor fra San Giovanni, i 1850 blev de imidlertid flyttet til Vatikan-Museet og til Quirinalet's haver og erstattet af 4 ens i hvid marmor fra Villa Cybo i Castelgandolfo. Desuden brugte man marmor fra Diocletians Termer og travertin blokke fra de gamle akvædukter til byggeriet. Det lader til at reliefferne først blev udført i stuk og derefter erstattet med marmorrelieffer, det kan forklare hvorfor der foreligger forskellige oplysninger om dem.

Hele bygningsværket er kronet af det pavelige våbenskjold. Det er støttet af to engle foran et buet gavlfelt, der smykkes af Peretti-familiens våben, de 3 bakketoppe, samt et kors. I hvert hjørne troner en lille obelisk. Som ophavsmænd til engle og våbenskjold nævnes kunstnerne Pietro Paolo Olivieri, Flaminio Vacca og Leonardo Sormani. Obeliskerne minder ellers om Domenico Fontana's portal, kaldet "Porta Quirinalis" til Pavens landsted Villa Montalto.

Denne monumentalfontæne kom til at danne forbillede for mange af de efterfølgende, for eksempel den store "Mostra dell'Acqua Paolo" på Gianicolo.

For at man rigtig kunne værdsætte det nye bygningsværk lod Sixtus V også pladsen foran nivellere og planere helt over mod Kirken Santa Susanna, hvor Pave Pius IV (1559-1565) i forvejen havde ladet den gamle vej "Alta Semita" planere og tilrette til den nye og bekvemme "Strada Pia" (nutidens Via XX Settembre). Til byggeriet opkøbte Sixtus et stykke af den bagvedliggende "Vigna dei Panzani", som havde indgang til højre for fontænen.

Fontænen stod færdig i 1589, men allerede i 1587 blev den nye akvædukt indviet og i 1589 var vandet ført videre til mange andre af byens fontæner. Sixtus V forordrede også at vandet skulle forsyne en stor offentlig vaskeplads, som han lod indrette ved siden af Fontænen, "I Lavatoi di Termini", hvor mange hundrede kvinder havde mulighed for at vaske og tørre deres tøj.