Via Vittorio Emanuele Orlando

der er en nyere, bred gade nord for Quirinal- og Viminalhøjene, hvor den forbinder Via XX Settembre med Piazza della Repubblica. Den er anlagt i slutningen af 1800-tallet, da området blev bebygget efter i århundreder at have ligget ret uberørt hen.

Gaden har navn efter den italienske politiker Vittorio Emanuele Orlando (1860-1952).

Ved Via XX Settembre starter Via Orlando ved Piazza di San Bernardo, der er en stor trafikeret plads, anlagt af Pave Sixtus V i årene 1585-90. Ud til denne plads ligger på gadens nordøstside først den store Moses-Fontæne. Ved siden af denne er der et lille stykke mur med en lille elegant balkon, der mest af alt minder om en kulisse fra en teateropførelse. Det er hvad der idag er tilbage af den Renæssance-vingård, der lå bagved og ved siden af fontænen, "Vigna dei Panzani".

Herefter følger det store, nyere og eksklusive Grand Hotel, der har sidefacade ud til Via Parigi og det lille anlæg, der ligger her ved sidegaden Via Giuseppe Romita. Hernede står en antik søjle med en rå og upudset overflade fra Kejser Claudius' tid. Søjlen er opsat i 1961 til vidne om at Rom og Paris blev "venskabsbyer". Søjlen symboliserer Rom og det sorte metalskib på toppen Paris, som på italiensk hedder "Parigi".

Det lille anlæg fortsætter efter Via Parigi mellem Via Orlando og Via Giuseppe Romita, inde bagved ligger de gamle mure fra Diocletian's Termer, først den ottekantede bygning, der nu huser en del af Museo Nazionale Romano og efter Via Pietro Barbieri, hvor termeruinerne kan ses på begge sider af gaden, følger de gamle bygninger, der engang husede Pavernes kornmagasin og nu Facoltà di Magistero, frem til indgangen til Kirken Santa Maria degli Angeli på Piazza della Repubblica.

Via Orlando's modsatte sydvestside starter med det ene af Gaetano Koch' s halvcirkelbuede palæer, "Palazzi dell'Esedra". Den første del af bygningen i selve Via Orlando udgøres af boghandelen "Libreria Feltrinelli". Længere fremme i nr.75 kommer den overdækkede indkøbsarkade "Galleria Esedra" fra 1955 og den sidste del af gaden, hvor der ligger en pladeforretning og en bank, ligger bagved Kirken San Bernardo og det, der er tilbage af det engang store kloster ved kirken.