Domenico Costanzi stammede fra egnen "Le Marche", men efter sit ægteskab i 1853 havde han slået sig ned i Rom. Det var en periode, hvor befolkningen i Rom var i hastig vækst, den voksende by tiltrak flere besøgende, jernbanerne udbyggedes, kongresser og internationale møder florerede, og folk rejste i det hele taget meget i disse år, så der var også gang i "turismen" og dermed i hotelbyggeriet.

Det var aktiviteter, der lige passede den unge Costanzi. Han var som sin fader uddannet i byggesektoren, men havde også tilbragt en del af sin ungdom med at rejse og være ledsager og "guide" for andre rejsende. På denne måde havde han også fået indsigt i hoteldrift og alle disse erfaringer samlede han nu i et firma, der specialiserede sig i at renovere og bygge hoteller.

Under hans ledelse ombyggede firmaet omkring 1865 det tidligere "Locanda di Russia" i Via del Babuino for ejeren Prins Alessandro Torlonia og samme år stod han for byggeriet af Locanda di Roma (det senere Hotel Plaza) på Via del Corso. Til sig selv byggede han Albergo Costanzi på Via di San Nicola da Tolentino og samtidig påtog han sig at lede det ombyggede "Albergo de Russie".

Da der i disse år begyndte at komme planer frem om at bebygge kvarteret mellem højene Quirinal og Viminal og anlægge en bred boulevard fra den nye Hovedjernbanestation oppe ved Diocletian's Termer og ned til bymidten, så mange driftige folk deres chance for indtjening her. Mange af de gamle vingårde, som tilhørte Klostrene i området, og parkanlæggene ved de adelige familiers landsteder blev udstykket og solgt til nybyggeri. Også Domenico Costanzi så fremtidsmulighederne i dette område, tæt på jernbanen og på vejen ned til byen, det helt rigtige sted for et nyt, elegant og fornemt hotel for de fine og rige rejsende, som ønskede bekvemme og storslåede omgivelser.

I 1872 købte Costanzi derfor en grund ved den nyanlagte Via Nazionale og i 1874 kunne Roms Borgmester indvie Costanzi's nye hotel "Locanda del Quirinale". Det blev så stor en succes, at Costanzi i 1885 solgte sit gamle Albergo Costanzi til Jesuiter-Ordenen, der her indrettede deres Collegio Germanico-Ungarico. Det blev senere nedrevet, da Via Bissolati blev anlagt i 1930'erne. Det nye hotel på Via Nazionale ekstisterer derimod stadig idag som Albergo Quirinale.

Men med den nye hotelvirksomhed var Domenico Costanzi's opfindsomhed og energi ikke opbrugt. Han, der var en stor teater- og operaelsker, fik den idé, at der manglede et stort og elegant teater til det nye bedre borgerskab, som nu var ved at flytte ind i de nybyggede boliger i kvarteret. Costanzi købte derfor i 1876 grunden fra det tidligere landsted Villa Strozzi bagved hotellet og opførte herpå sit Teatro dell'Opera, hvor en underjordisk gang forbinder hotellet med teatret, så hotellets gæster kan gå tørskoede og festklædte over i teatret og hotellet nærmest fungerer som en slags foyer for teatret.

Indvielsen af Teatro Costanzi skete den 27. november 1880 med operaen "Semiramis" af Rossini og Kongen og Dronning Margherita overværede opførelsen. Det blev hurtigt et af de vigtigste Opera-huse i Europa og her fremførtes flere førsteopførelser: blandt andre "Cavalleria Rusticana" af Mascagni den 17.5.1890, "Iris" også af Mascagni d.15.4.1893 og "Tosca" af Puccini d.14.1.1900.

Domenico Costanzi ville gerne have sit teater til at være det største og mest ansete i Rom og forsøgte i 1881 at sælge det til Roms Kommune, der imidlertid foretrak at satse på de mere centrale, større og gamle teatre, såsom Teatro Apollo, Teatro Argentina, Teatro Capranica og Teatro Valle.

I sine sidste år begyndte Costanzi at spekulere på, hvorledes han kunne udvide sit teater og tilføje det en teaterskole. Han ønskede hertil at købe resten af jordstykket fra Villa Strozzi ned til Via del Viminale, men fik ikke handelen igennem før sin død i 1898.

Litteratur og links om Domenico Costanzi:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XVIII, Castro Pretorio. 1.del: side. 128ff.
Ravaglioli, Armando: Gli alberghi storici di Roma. Tascabili economici Newton, 1996.
- side 28ff.
Severi, Stefania: I teatri di Roma. Newton Compton editori, 1989.
- side 86ff.