|
|
|
|
|
Latino Giovenale Manetti, der også omtaltes som Latino Iuvenale, var født i Rom i 1485 eller 1486 som søn af Porzia og Tommaso "de Juvenalibus". Han må have fået en udmærket opdragelse og uddannelse, selvom der intet vides om denne, men den sikrede ham et job ved den pavelige administration, Curia Romana. I 1507 blev han desuden Kannik ved Kirken San Giovanni in Laterano og i 1517 ved Peterskirken. I de følgende år gjorde Manetti karriere indenfor Curien og under Pave Leo X (1513-1521) fik han overdraget flere opgaver som pavelig udsending og diplomat. Samtidig arbejdede han i disse år som sekretær for Kardinal Bernardo Dovizi, kaldet "Bibbiena", ved hvis død i 1520 Manetti holdt begravelsestalen i Santa Maria in Aracoeli. I 1521 blev Manetti udnævnt til leder af Kirken San Salvatorie in Iulia og fra 1523 trådte han i tjeneste hos Kardinal Alessandro Farnese, for hvem han var sekretær indtil 1529. Efter i 1526 at have frasagt sine embeder som Kannik giftede Latino Giovenale Manetti sig i 1527 med Silvia di Antonio de Alexandrinis, med hvem han fik børnene Cesare, Alessandro, Sigismonda e Lavinia. Manetti havde et hus, Casa di Latino Giovenale Manetti - som ikke eksisterer længere, ved den nu forsvundne lille plads, Piazza di Santa Maria in Monticelli, som lå foran Kirken af samme navn i kvarteret Rione Regola - bagved og til dels opslugt af det store i 1903 byggede Palazzo del Ministero della Giustizia. Manetti samlede på antikviteter og havde i sit hus en stor samling af antikke fund. I 1527 blev Rom i 8 dage fra den 6. Maj offer for de lutheranske landsknægtes erobring og hærgen under den tyske Kejser Karl V. Hvordan Manetti og hans familie klarede sig i denne forfærdelige tid, hvor den barbariske hær brød igennem forsvarslinierne og strømmede over Ponte Sisto ind i Rione Regola, hvorefter husene blev plyndret og sat i brand, kirkerne ødelagte og nonner skændede, vides ikke, måske lykkedes det dem at søge tilflugt uden for byen, måske måtte han betale en stor sum løsepenge for at undgå den værste hærgen. Under alle omstændigheder rejste han i slutningen af året til England - vel på endnu en diplomatisk mission. Her modtog han i Januar 1528 nyheden om, at Pave Cemens VII, der under angrebet havde barrikaderet sig i Castel Sant'Angelo, senere var undsluppet og flygtet til Orvieto og Viterbo, nu var på vej hjem. Og i 1529 var byen og Curien efterhånden vendt tilbage til normale forhold - trods brændte og plyndrede huse, dræbte venner, familiemedlemmer og bekendte, og med en decimeret befolkning, fordi de, der kunne, var flygtet og først kom tilbage, når alt var faldet til ro. Da Alessandro Farnese i 1534 blev valgt til Pave Paul III, blev Manetti udnævnt til Pavelig Sekretær og desuden skatmester i Piacenza, hvilket indbragte ham en indkomst på 500 dukater. I de følgende år, samt under den følgende Pave, Julius III, havde Manetti overopsyn med antikviteter og arkæologiske udgravninger og fund. Senere fik han også ansvaret for møntprægningen ("la Zecca romana"). Han var desuden "Maestro dele strade" i 1535-1537, 1541-1543, og indtil 1551, samt "Commisario delle Antichità" og havde altså her ansvaret for byplanlægning og gader, samt for udgravninger og de fund, som gjordes i den forbindelse. Han var også flere gange valgt som "Conservatore" (1536, 1546 og 1549) og var således en meget indflydelsesrig og kendt person i 1500-tallets Rom. Mellem de mange rejser som pavelig gesandt passede Manetti også de ovennævnte job og sørgede blandt andet for, at Via dei Baullari blev forlænget i 1536, samt i 1541 en udvidelse af området omkring Kirken Sant'Apollinare. Tid til at deltage i planlægningen af det store karneval i 1536 blev der også. Et stort optog på Piazza Navona den 24. Februar var således Manettis idé. Da Kejser Karl V i 1536 kom til Rom, havde Manetti opsyn med byens gader, idet han var "maestro di strade" sammen med Girolamo Maffei. Denne solgte samme år en del af sin vingård ved Constantin-Buen til Manetti. På ejendommen anlagdes en vej, som Kejseren skulle gennemride under sit besøg den 5. April 1536. Før sit indtog i Rom tilbragte Karl V natten mellem 4. og 5. April i Klosteret ved Kirken San Paolo fuori Le Mura og herfra red han næste dag kl. 15 gennem Via delle Sette Chiese til San Sebastiano. Denne vej havde gademestrene sørget for at udvide og planere, så den var behagelig at ride på. Undervejs var ruiner, søjler og buer udsmykket. Efter Colosseum gik turen forbi Santa Maria Nova og over Forum Romanum, ad den gamle vej Macel de' Corvi til Piazza di San Marco. Her var der blevet revet flere huse ned for at give plads til optoget og den 18. November 1536 "modtog Girolamo Muti af Latino Giovenale 220 scudi for et hus på Piazza San Marco, som var blevet revet ned efter ønske af Pave Paul III". Manetti måtte på Kommunens svegne betale for yderligere et par nedrevne huse. Latino Giovenale Manetti døde i Rom den 28. Januar 1553 og blev begravet i Kirken Santa Maria sopra Minerva. Her ses en mindesten, som hans børn lod opsætte på en søjle i Cappella di San Vincenzo i højre side. (se foto på www.borgato.de)
Litteratur og links om Latino Giovenale Manetti: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|