Guglielmo Sirleto stammede fra Syditalien, hvor han skal være blev født i byen Guardavalle i Calabrien i 1514.

Guglielmo Sirleto gjorde karriere indenfor Kirken, hvor han var Apostolisk Protonotar og fra 1572 Kardinalbibliotekar ved Vatikan-Biblioteket, hvor han allerede tidligere, fra 1553, havde haft opsynet. I det fjerde konsistorium under Pave Pius IV den 12. marts 1565 blev Guglielmo Sirleto udnævnt til Kardinal.

I 1568 var Guglielmo Sirleto Biskop i den syditalienske by Squillace, men han frasagde sig dette hverv til fordel for sin nevø Marcello Sirleto. Stillingen blev for øvrigt en tid i familien, da også Tommaso Sirleto var Biskop her i 1594, mens en senere slægtning, Fabrizio Sirleto, blev Biskop i 1693.

Guglielmo Sirleto var en stor kender af græsk og hebraisk og bidrog til udgivelsen af den flersprogede Bibel "Polyglotta". I 1582 deltog Kardinalen i den kommission, som Pave Gregor XIII havde nedsat til at udarbejde en ny kalenderordning, den såkaldt "Gregorianske kalender".

Foruden disse videnskabelige sysler varetog Guglielmo Sirleto også andre hverv, han var for eksempel protektor for "Istituto dei Catecumeni", der var oprettet i 1543 for at tage sig af de personer, især børn og unge af jødisk oprindelse, som konverterede til Katolicismen og derved måtte flytte væk fra deres jødiske familier i Ghetto'en. Istituto dei Catecumeni fik på et tidspunkt til huse i den gamle kirke San Basilio, der derpå fik navnet Santissima Annunziata, men senere blev pladsen for lille og der måtte findes andre lokaler i Via della Suburra. Kardinalen var dybt involveret i instituttet og dets flytning, samt planerne om en nybygning i gaden, det nuværende Collegio dei Neofiti. Han blev derfor også involveret i den uro, der fulgte, da Paven ville flytte et undergørende Madonna-billede, som man havde fundet i en gammel hølade, hen i en kirke i nabolaget og gadens beboere lavede en fysisk blokade, fordi de ville beholde "deres Madonna" i gaden. Det var nu Guglielmo Sirleto, der sammen med Kardinal Bianchetti foreslog Paven istedet at opføre en ny kirke på stedet, og det var derfor de to Kardinaler, der i 1580 nedlagde grundstenen til Kirken Madonna dei Monti.

Også Kirken San Lorenzo in Panisperna (dengang kaldet San Lorenzo in Formoso), hvor Guglielmo Sirleto var Titulærkardinal i 1565-1585, blev genstand for dennes omhu. I 1574 blev Kirken ombygget til sit nuværende udseende, måske efter en tegning af Francesco da Volterra og i årene 1585-91 malede Pasquale Cati den store fresko over højalteret.

Som Kardinal deltog Guglielmo Sirleto i 2 konklaver, nemlig det konklave, der efter Pave Pius IV's død afholdtes fra den 20. December 1565 til 17. Januar 1566 og resulterede i valget af Pave Pius V, samt det konklave, der efter dennes død afholdtes fra den 12. til den 13. Maj 1572 og resulterede i valget af Pave Gregor XIII.

Guglielmo Sirleto døde i Rom den 6. oktober 1585. Han ligger begravet i Kirken San Lorenzo in Panisperna, hvor hans gravmæle, udført af Giovanni Antonio Parracca, kaldet Il Valsoldo, findes på den højre væg i det første sidekapel til højre.

Læs om Guglielmo Sirleto:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione I : Monti, del 3. side 40.
Roma Sacra, 28. og 30. Itinerario. Elio de Rosa editore, 2004 og 2005.
Et portræt af Kardinal Guglielmo Sirleto.
Wikipedia: Guglielmo Sirleto.