San Lorenzo in Panisperna

KIRKENS YDRE:

Fra Via Panisperna (1) fører en dobbelt stentrappe med smukt svunget gelænder udsmykket med stenkugler op til den okkerfarvede mur, som skærmer San Lorenzo's forplads mod gadens larm og os. Trappen stammer - ligesom den trappe der fører fra forpladsen op til Kirken - fra renoveringerne under Pave Leo XIII i 1893.

Muren bag trappen er forsynet med forskellige mindre våbenskjold i stuk og midt i er der en stor, smuk portal, kronet af et trekantet gavlfelt med Pave Leo XIII's våben. En smuk smedejernslåge fører ind til Kirkens forplads.

Denne plads (2) er en hel lille oase med grønne planter og træer og endnu en dobblet stentrappe med smedejernsgelænder op til Kirkens indgang, der ligger yderligere 5 buede stentrin over den brede trappeafsats. Til venstre på pladsen er der et lille bronzemonument for Santa Brigida (3), det er udført i 1964 af den svenske billedhugger Axel Wallenberg. Til højre ses et middelalderhus med to udvendige trapper (4).

Kirkens kampanile, der står bagved Kirken, er svær at få øje på fra denne side, men hvis man går op på trappen til middelalderhuset, kan det lykkes. Den stammer fra Renæssancen med mindelser om de romanske kampaniler. Den er i teglsten i 3 "etager" adskilt af rammer og har tilspidset tag. De to kirkeklokker er fra 1525.

Kirkens facade (5) er i to "etager", hver opdelt i tre dele af fire flade søjler. I den midterste del, som er kronet af et lavt trekantet gavlfelt, sidder der foroven et rundt glasvindue under en indskrift med datoen MDLXXIII til minde om Kirkens renovering under Kardinal Guglielmo Sirleto i 1573. Nedenunder findes i portalen (6), der er kronet af et buet gavlfelt, Kirkens indgangdør, den stammer fra 1664 og er af træ tegnet af Carlo Rainaldi. Ved renoveringen i 1893 lod man den yderligere udsmykke med relieffer af helgenerne Lorenzo og Francesco. Dørtrinet udgøres af to gamle udskårne pilastrer fra det 8.århundrede!

I krypten under Kirken findes det sted, hvor San Lorenzo ifølge traditionen led martyrdøden på en rist over et bål. Stedet kaldes derfor "Il Forno di San Lorenzo" ("San Lorenzo's Ovn"). Krypten opstod, da Kirkens gulvniveau blev hævet ved ombygningen under Pave Bonifacius VIII omkring år 1300. Her nede opbevares San Lorenzo's relikvier, som fremvises på helgenens festdag den 10. august. I rummet findes en gravsten fra 1410 for Nicola di Culm, der virkede som præst ved Kirken i 44 år.

KIRKENS INDRE:

Kirken består af ét skib med seks sidekapeller. Det nuværende udseende stammer fra 1754. Skibet (7) har tøndehvælvet tag udsmykket med en ramme af forgyldt stuk, hvori der er en fresko fra 1700-tallet af Antonio Bicchierai: Gloria di San Lorenzo". Masser af små og store hvide gipsengle befolker loftet. Over hvert sidekapel er der i skibets væg et vindue og bag disse løber en smal korridor, hvorfra Klarisser-nonnerne i skjul kunne deltage i gudstjenesterne. Væggene er malet i hvidt og gråt med flade marmorsøjler i gyldne nuancer.

Over indgangsdøren er der et kor i barokstil fra omkring 1757.

I det første sidekapel til højre (8) er der over alteret et maleri af Antonio Nessi fra 1756: "Miracolo di Santa Chiara". På den højre væg er der et gravmæle over Kardinal Guglielmo Sirleto, der døde i 1585.

Over alteret i det andet sidekapel (9) til højre hænger maleriet "San Crispino e San Crispiniano", som tilskrives Giovanni Francesco Romano og hans nevø Pietro Paolo. Til venstre står en nyere statue af "Santa Anna con Maria Bambina" ("Den Hellige Anna med Jomfru Maria som Barn").

I det tredje sidekapel (10) til højre er der en altertavle fra 1757 af Giuseppe Ranucci: "Madonna della Concezione" ("Undfangelsens Madonna").

Til højre for højalteret er der indgang til sakristiet (11), hvor der står en marmoropsats til opbevaring af de hellige olier. Den stammer fra 1625, hvor Suor Deodata Zeffiri lod den fremstille. I Klarissernonnernes tidligere kor kan man stadig se de gamle trækorstole, som blev flyttet herhen i 1948 fra Kirken San Bartolomeo all'Isola på Tiberøen. Herinde hænger også en fresko af "L'Annunciazione" ("Bebudelsen") fra det 18.århundrede.

I Kirkens flade apsis (12) hænger fresken "Martirio di San Lorenzo" ("San Lorenzo's Martyrium"). Den er udført i årene 1585-1591 af Pasquale Cati i manieristisk stil i Modreformationens ånd, hvor martyrernes grusomme lidelser skildres for at vi kan tage ved lære af dem. Den blev bestilt af Grev Wilhelm V af Bayern og det er hans emblem, der ses på sidesøjlerne sammen med San Lorenzo's martyr-symboler, risten og palmen. Bemærk hvorledes helgenens tøj, der er smidt på jorden, ligesom "flyder ud af maleriet" og ned over rammen, ind i beskuerens virkelighed.

I loftet i apsis er der en dekoration af forgyldt stuk i en hvid gipsramme, båret af store, hvide gipsengle. Indholdet er en "Gloria di San Lorenzo" fra anden halvdel af det 18.århundrede. Den er muligvis også af Antonio Bicchierai ligesom fresken i hovedskibets loft.

Til højre for højalteret (13) står en statue af Sant'Antonio da Padova og på væggen er der et maleri af San Michele Arcangelo udført i 1602 af Riccio Bianchini.

På væggen til venstre for højalteret (14) er der et maleri af Ærkeenglen Gabriele - eller ifølge andre Raffaele med Tobiolo - malet af Antonio Bicchierai og foran dette står det gamle trækrucifiks, som ifølge legenden skal have talt til Santa Brigida. Det stammer muligvis fra det 14.århundrede.

I det øverste venstre sidekapel (15) findes et 1700-tals maleri af en ukendt kunstner forestillende "La Crocefissione" ("Korsfæstelsen").

Det midterste venstre sidekapel (16) har derimod over alteret et maleri fra 1557 af Giuseppe Montesanti: "Santa Brigida che adora il Crocifisso" ("Den Hellige Birgitta tilbeder Krucifikset"). Ved væggen står en antik sarkofag fra det 3.århundrede udsmykket med hedenske figurer, der repræsenterer årstiderne. Heri opbevaredes ifølge hendes eget ønske Birgitta's legeme efter hendes død, indtil det kunne flyttes til Sverige, hvor hun blev begravet i Vadstena. Birgitta var særlig knyttet til San Lorenzo in Panisperna, hvor hun ofte kom, og hun stod på venskabelig fod med Klarisser-nonnerne, som beboede Klosteret ved siden af Kirken. I dette "Cappella di Santa Brigida", der blev bygget af Suor Stefania Savelli i 1584, opbevares Santa Vittoria's relikvier.

I det nederste venstre sidekapel (17) er der en altertavle fra 1700-tallet: "Le Stimmate di San Francesco" ("San Francesco's Stigmata (Sårmærker)"). Den er udført af Nicolò Lapiccola i hans unge år eller af Cherubino Alberti.