San Lorenzo in Panisperna

San Lorenzo in Panisperna ligger i Via Panisperna nr.90 på Viminalhøjtoppen, hvor gaderne Via Milano, Via Panisperna, Via Cimarra, Via dei Ciancaleoni, Via di Santa Maria Maggiore og Via Cesare Balbo mødes.

Det er en meget gammel kirke viet til helgenen San Lorenzo og bygget i året 313 på det sted, hvor han ifølge legenden den 10. august 258 led martyrdøden, ført herop fra sit fængsel nede i dalsænkningen, hvor Kirken San Lorenzo in Fonte nu står.

San Lorenzo in Panisperna blev hurtigt meget søgt og var en af de rigeste kirker i Rom. Den blev renoveret og ombygget utallige gange, blandt andet under Pave Formosus (991-996), hvor den fik navnet San Lorenzo in Formoso. Tilnavnet "in Panisperna" kom først senere i anden halvdel af det 13.århundrede efter navnet på den gade, der førte op til Kirken.

Sit nuværende udseende fik Kirken i 1574, måske efter en tegning af Francesco da Volterra. Facaden er restaureret i 1892, hvor den dobbelte trappe blev bygget, men det gamle hus til højre er fra Middelalderen. Kampanilen er fra den sene Renæssance og har to klokker fra 1525.

Kirkens indre blev fornyet i 1754, men den store fresko over højalteret er fra 1585-89/91, malet af Pasquale Cati fra Michelangelo's skole. I kapellerne hænger mange smukke malerier fra 1700-tallet og i Cappella di Santa Brigida kan man se en interessant romersk sarkofag, der i 1373 husede den Hellige Birgitta's legeme, før det blev flyttet til Vadstena i Sverige. Birgitta opholdt sig en tid i Klarisser-Klosteret ved siden af Kirken og i Kirken opbevares det trækrucifiks, som ifølge legenden talte til helgeninden.

Det fortælles, at San Lorenzo i sit martyrium blev ristet over et bål og at dette sted er bevaret i Kirkens krypt, Det er imidlertid senere tiders udlæggelse af helgenens død, der højst sandsynligt har fundet sted ved halshugning, som det brugtes ved denne Kristenforfølgelse under Kejser Valerian i år 258.

Kirken betjenes idag af Franciscaner-munke og den 10. august afholdes her festen for San Lorenzo.