|
|
|
Horti Tauriani |
|
Statilius Taurus-familien ejede i det første århundrede efter Kristus et pragtfuldt landsted, kaldet Horti Tauriani, på Esquilinhøjens udkant i nærheden af nutidens Porta Maggiore og datidens Regio V Esquiliae. I området mellem gaderne Via Cappellini og Via Mamiani har man fundet 2 grænsesten i travertin. De bevidnede grænsen mellem Horti Tauriani og nabolandstedet Horti Calyclani med teksten "cippi hi finiunt - hortos Calyclan. - et Taurianos" (ILS 5998 - (se litt.note forneden)). Stenene blev fundet, da man fjernede muren rundt om køkkenhaven tilhørende Klosteret ved Kirken Sant'Eusebio "på det sted, der nu gennemløbes af Via Principe Umberto". Desuden fandt man et vandrør med stemplet T. Statili Tauri, som måske stammer fra landstedet, der var meget stort og strakte sig mellem vejene Tiburtina, Labicana og Praenestina. Vi ved ikke meget om, hvorledes ejendommen var anlagt, men der har givet været pragtfulde parkanlæg, små lunde, blomsterbede og buske, samt eksotiske træer. Sikkert også en mængde damme med fisk eller fontæner, samt langs alle stier og hjørner statuer, buster og små lysthuse. Der har sikkert også været et område til køkkenhave, der kunne forsyne beboerne med friske grøntsager, og stalde til både heste og andre dyr, måske ligefrem en lille zoologisk have, som mange yndede det. Givet er det, at det var et vidunderligt sted - eller i hvert fald af betydelig værdi, for Kejser Claudius' hustru Agrippina forelskede sig i det i den grad, at hun ville gøre alt for at det skulle komme i hendes besiddelse. For at få fingre i ejendommen lod hun ejeren Titus Statilius Taurus, der havde været konsul i år 44, anklage for overtroisk dyrkelse i trolddomsøjemed. Det var en voldsom anklage og personer, der dyrkede magi, blev ofte forfulgt af det kejserlige efterretningsvæsen, der frygtede komplotter og sammensværgelser. I år 52 vedtog Senatet en beslutning om, "at alle de, som almindeligt kaldes matematici", skulle udjages af Italien. Med navnet matematici benævnte man nypythagoræerne, og det er muligt, at Statilius Taurus tilhørte denne sekt. Lige udenfor nutidens Porta Maggiore, på et område, der muligvis har været en del af Horti Tauriani, har man udgravet en underjordisk kultbygning, som efter nogles opfattelse skal have været et samlingssted for sektens tilhængere. Bygningen blev ødelagt på tidspunktet for Senatsbeslutningen og muligvis som konsekvens af denne. Statilius Taurus foretrak at begå selvmord i år 53, før senatet nåede at fælde dom i hans sag. Historien findes omtalt af Tacitus i hans Annaler XII, 59. Da nu Agrippina havde fået fingre i den store ejendom, lader det til, at hun brugte dele af den til at belønne de 2 af Claudius' frigivne slaver og nære rådgivere, som havde hjulpet hende til at blive gift med Kejseren. Herved opstod landstederne Horti Pallantiani og Horti Epaphroditiani, som omtales af Frontinus i bogen om akvædukterne (se litt.note forneden). Da Statilia Messalina senere blev gift med Kejser Nero, fik familien oprejsning og landstedet tilbage, men efter Nero's død blev det igen inkluderet i Kejserhusets besiddelser. Indenfor det område, som Horti Tauriani oprindeligt dækkede, løb akvædukten Acqua Marcia. Langs Via Praenestina lå nogle store gravanlæg, blandt andre Arruntiernes urnegravsted og Statilius-familiens urnegravplads, hvor hundredevis af deres frigivne og slaver var begravet. I tilknytning til landstedet lå måske lokaliteterne Forum Tauri og Caput Tauri, som muligvis har ligget i området omkring Kirken Santa Bibiana. De nævnes i middelalderdokumenter og i det 12.århundrede kaldtes nutidens Porta San Lorenzo for Porta Taurina. I tidens løb har man udgravet forskellige sager, som menes at stamme fra Horti Tauriani. I Musei Capitolini findes disse i de såkaldte" Sale degli Horti Tauriani - Vettiani". Her kan man blandt andet se en buste af en kvindelig guddom, en kopi af en græsk statue af Kephisodotos fra det 4.århundrede før Kristus og en statue af Igea (Hygeia) fra det 1.århundrede før Kristus. Af andre fund kan nævnes: en statue af en ko, som er en kopi af en original i bronze udført af Miro til Akropolis i Athen, et relief med landskabsmotiv, et andet relief med firspand ført af Solen og Månen, 2 store kar i marmor og 3 buster forestillende Kejser Hadrian, samt Vibia Sabina og Salonina Matidia, som begge nedstammede fra Kejser Trajan.
Litteratur om Horti Tauriani:
|