Denne religiøse sammenslutning var et lægbroderskab, som omfattede Roms guld- og sølvsmede. Det oprettedes af medlemmerne af det den 26. Juni 1508 grundlagte guldsmedelaug kaldet Università degli Orefici, idag: Nobile Collegio degli Orefici e Argentieri di Roma.

Lægbroderskabet blev i 1509 bekræftet af Pave Julius II og fik samtidig tilladelse til at bygge egen kirke, viet til professionens skytshelgen Sant'Eligio. Denne franske helgen havde oprindelig været guldsmed og møntpræger, inden han endte sine dage som præst og Biskop i byen Noyon.

(De unge guldsmede havde deres egne skytshelgener: Sant'Andronico og Sant'Anastasia. Buster af disse, udført af guldsmedelærlinge, kan ses i Kirken Sant'Eligio degli Orefici).

I 1514 fik Broderskabet overladt et stykke jord efter aftale med embedsmændene Magistri Viarum. Her havde muligvis den gamle kirke Sant'Eusterio ligget ved den gamle vej Via Magistralis, som efter en ensretning og nivellering i 1508 havde fået navnet Via Giulia. Denne Kirke var efterhånden gået helt i forfald og Broderskabet kunne derfor fjerne de resterende murruiner og bygge deres ny Kirke, som kom til at hedde Sant'Eligio degli Orefici.

På et tidspunkt efter 1650 udvidedes guldsmedelauget og -broderskabet til også at optage sølvsmede som medlemmer. Broderskabet fik herefter navnet Confraternita degli Orefici e Argentieri di Roma.