|
|
|
Università degli Orefici |
|
Denne sammenslutning var et laug i Rom, dannet af guldsmede (orefici), som i 1404 havde løsrevet sig fra det gamle fælles håndværkerlaug, kaldet Universia degli Orefici, Ferrari (grov)smede) e Sellari (sadelmagere). (Denne sammenslutning kaldtes også "det 6. laug" : "la VI Corporazione" og havde sæde ved Kirken San Salvatore alle Coppelle). Det tidligere Laug havde rødder tilbage til Middelalderen, men splittedes som nævnt i 1404, hvor guldsmedene dannede eget laug, som også kaldtes Corporazione degli Orafi. Det omtales i kilderne allerede i 1430, hvor deres ledere havde ansvaret for prægningen af mønter for "la Zecca Pontificio" ved Kirken Santi Apostoli. Helt selvstændigt var Guldsmedelauget dog ikke endnu, da det var inkluderet i gruppen "artes mechanichae", den laveste håndværksklasse. Det var der imidlertid utilfredshed med, da guldsmedene følte sig mere som kunsthåndværkere end som "almindelige" håndværkere. En gruppe på 42 guldsmede samledes derfor den 13. Juni 1508 i Oratorio dei Santi Pietro e Paolo, hvor de grundlagde deres eget Laug: Università degli Orefici. Den 23. Juni samme år afholdtes en stor stiftende generalforsamling i Kirken Santa Lucia. Her besluttedes også, at San Salvatore alle Coppelle ikke længere var egnet til mødested, og at man derfor ville anmode om mulighed for at leje eller købe en anden kirke eller et stykke jord, hvorpå en sådan bygning kunne opføres. Den 25. Juni 1508 forelagde det nye Laug deres statutter og lokaleønsker for Pave Julius II, som den 12. Juni 1509 gav sin tilladelse til oprettelsen af en ny sammenslutning og til at lade bygge en kirke på en grund ved Via Giulia. På dette tidspunkt fik Laug og det tilknyttede lægbroderskab Confraternita degli Orefici overdraget det stykke jord, hvorpå den gamle Kirke Samt'Eusterio havde stået, og her byggede de i løbet af 1500-tallet deres egen kirke, som de viede til guldsmedenes skytshelgen Sant'Eligio. Denne franske helgen havde oprindelig været guldsmed og møntpræger, inden han endte sine dage som præst og Biskop i byen Noyon. (De unge guldsmede havde deres egne skytshelgener: Sant'Andronico og Sant'Anastasia. Buster af disse, udført af guldsmedelærlinge, kan ses i Kirken Sant'Eligio degli Orefici). I spidsen for Università degli Orefici stod en "Camerlengo" og 3 "Consoli", der havde til opgave at holde øje med og regulere guldsmedehandelen. Som andre laug var guldsmedenes voldsomt kontrollerende. Ingen måtte virke som guldsmed eller åbne et værksted eller forretning uden tilladelse fra Lauget. Og før denne kunne gives, skulle der efter en streng eksamen udstedes et "patente" som tilladelse til det opnåede. Patentet blev udfærdiget i 2 eksemplarer, hvoraf det ene blev givet til guldsmedemesteren og det andet blev opbevaret i Laugets arkiv, som stadig findes i nogle bygninger ved siden af Laugets kirke Sant'Eligio degli Orefici. (Archivio Storico dell'Universià degli Orafi, Via di Sant'Eligio). I 1650 optog Università degli Orefici en anden gruppe guldsmedearbejdere, de såkaldte "Battiloro": de guldsmede som udbanker guld, sølv eller andet metal, i tynde plader til brug for udsmykning på andre materialer. Disse havde tidligere haft deres eget laug, "Università degli Battiloro". Gruppen af sølvsmede optoges ligeledes i Guldsmedelauget i disse år. I 1655 fornyede Guldsmedelauget sine statutter. I 1692 oprettedes en særlig sammenslutning for unge guldsmede (Università dei giovani). I 1738 blev statutterne atter fornyet og godkendt af Pave Clemens XII i 1740. Ved denne lejlighed tog Lauget det nye navn "Nobil Collegio degli Orefici ed Argentieri di Roma". Ud over at kontrollere guldsmedehandelen havde Lauget også en social dimension, da man støttede hinanden, syge og svage, enker og efterladte. Også de unge guldsmede fik støtte, da der hvert år den 25. Juni uddeltes en vs mængde pengegaver til disse. I 1820 blev statutterne atter revideret og Lauget blomstrede indtil den 20. September 1870, da Pavens Rom blev indlemmet i det nye Italienske Kongerige. I disse omvæltningens tider blev blandt andet alle laug forbudt. Den 9. Juni 1873 afholdt Guldsmedelauget derfor sin sidste generalforsamling og stiftede i stedet en handelsforening for guld- og sølvsmede, hvilket ifølge et dekret af 19. December 1875 var tilladt. Den nye handelssammenslutning fik navnet "Consorzio degli Orefici ed Argentieri Capi d'Arte di Roma" og formålet var i høj grad stadig at yde gensidig støtte og hjælp, også økonomisk til syge og gamle medlemmer. Til dette formål oprettedes også en sygekasse og -forsikring. Trods disse tiltag mistede Guldsmedesammenslutningen efterhånden sin betydning, mens statslige organisationer overtog hjælpe- og sundhedsansvaret. Fra 1971 er Sammenslutningsens rolle rent kulturelt, da den har ansvaret for Laugets historiske arkiv og organiserer foredrag og kulturelle sammenkomster, koncerter og udstillinger. Alt sammen under det nye navn "Università e Nobil Collegio degli Orafi Gioiellieri Argentieri dell'Alma Città di Roma".
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|