Denne lille kirke, som ikke findes længere, stammede tilbage til et tidspunkt før 1100-tallet, da kilderne i 1186 nævner den som allerede gammel. Kilden er en bulle fra Pave Urban III, hvori Kirken kaldes S. Austerii og listes blandt filialerne under Kirken San Lorenzo in Damaso.

Herefter nævnes Kirken i alle de følgende århundreders kirkekataloger. Hos Cencio Camerario i 1192 med navnet S. Eusterii. På dette tidspunkt modtog den 6 denarer fra Paven, når der var særlige kirkelige højtider. I kirkekataloget fra Paris fra 1230 kaldes Kirken S. Eusterius og i det fra Torino fra 1302 får den endog et tilnavn "de Campo Senensi" efter det omliggende kvarter, hvor tilflyttere fra Siena havde slået sig ned og det derfor kaldtes Castrum Senense. Et tilnavn, som også den nærliggende Kirke Sant'Aurea fik (nu erstattet af Spirito Santo dei Napoletani)

I 1302 angives det, at der til Sant'Eusterio er knyttet 1 præst.

Kirken listes efter S.Nicola de Furca og før S.Andrea de Azanesi, beliggende i nærheden af den gamle Via Magistralis (som i 1508 blev gjort mere lige og nivelleret af Bramante efter ønske fra Pave Julius II, hvorefter gaden kaldtes Strada Iulia, på italiensk: Via Giulia).

I 1331 vides Kirken at have ejet en naboejendom og komplekset blev her overladt til den religiøse Orden "Servi di Maria", som holdt til i bygningerne indtil 1339, da de var så faldefærdige, at Ordenen måtte flytte til Kirken San Marcello al Corso.

De gamle bygninger må nu være helt faldet sammen til ruiner, da Guld- og Sølvsmedelauget Università degli Orefici i 1509 af Pave Julius II fik overladt det jordstykke, hvor Sant'Eusterio tidligere havde stået, så de kunne bygge deres egen kirke.

I løbet af 1500-tallet rejste så Guldsmedelauget og deres lægbroderskab Confraternita degli Orefici e Argentieri en ny kirke, som de viede til deres skytshelgen Sant'Eligio.

Under en restaurering af denne Kirke i 1955 fandt man ved Via dell'Armata nogle rester fra den gamle bygning.

Litteratur om Sant'Eusterio de Campo Senensis:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. -- side 30.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20. (før de nyeste fund).
Le 100 Meraviglie di Roma. - Newton Compton editori, Inserto n. 24.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 199.
Roma Sacra. Guida alle chiese della Città eterna, 11. itinerario, 1997.
- side 59.