Confraternita del Carmine er et religiøst broderskab af lægmænd i tilknytning til Karmeliter-Ordenen, der vier sin tid til at dyrke Jomfru Maria i hendes egenskab af Madonna del Carmine også kaldet Madonna del Carmelo. Det eksisterer stadig væk, idag som "ærkebroderskabet" La Venerabile Arciconfraternita del Santissimo Sacramento e di Maria Santissima del Carmine.

Et lægbroderskab kaldet Confraternita Santa Maria Mater Dei del Carmine opstod allerede i slutningen af 1400-tallet ved Kirken San Crisogono i Trastevere, som Karmeliter-Ordenen i 1489 havde fået overdraget af Pave Innocens VIII.

Broderskabet voksede og i 1515 blev en del af det overført til Kirken San Martino ai Monti, der også i dag er overladt til Karmelitermunkenes omsorg. Denne Kirke lå på dette tidspunkt meget langt uden for selve byen på et øde og forladt sted, så Confraternita del Carmine, der stadig voksede, havde mere og mere brug for et større, bedre og ikke mindst mere centralt beliggende mødested, gerne et kapel eller en lille kirke, der var deres egen.

Den del af Broderskabet, som var blevet tilbage ved San Crisogono, blev i samme periode mindre og mindre og blev derfor i 1543 slået sammen med et andet broderskab, som også var opstået ved Kirken, til Confraternita del Santissimo Corpo e della Gloriosissima Vergine Maria Mater Dei del Carmine og dette fik som mødested overladt et af Kirkens kapeller, som var viet til La Vergine del Carmine.

Det nye, samlede Broderskab voksede snart og fik flere og flere medlemmer, så kapellet i San Crisogono blev for trangt og i 1588 fik de tildelt et stykke jord ved siden af klokketårnet, hvor der kunne bygges et større kapel.

I 1599 blev Broderskabets statutter ajourført og herefter lykkedes det at interessere Kardinal Odoardo Farnese for sagen, så denne arrangerede at Broderskabet kunne overtage nogle hølader på et jordstykke på skråningen mod Montemagnanapoli, der tidligere havde tilhørt Abbazia di Grottaferrata, hvor Kardinalen var abbed.

Den 24. februar 1605 blev det område, som var udvalgt til at rumme Broderskabets nye kapel, højtideligt indviet og arbejdet med at indrette Kirken Santa Maria del Carmine alle Tre Cannelle påbegyndt.

I 1606 udstedte Pave Paul V en bulle, hvor han ophøjede Broderskabet til "ærkebroderskab", Arciconfraternita, med mange pligter, såsom at sørge for vedligeholdelse af udsmykning og belysning ved Altare del Santissimo Sacramento og maleriet af La Vergine del Carmine, at ledsage Il Santissimo Sacramento, når dette blev bragt ud til syge, hver fjerde søndag at deltage i Karmeliternes procession ved San Crisogono, at afholde udgifterne til den procession, hvor billedet af Jomfru Maria blev båret gennem gaderne i Trastevere, og endelig skulle de kvindelige medlemmer sørge for festen for Jomfru Maria's fødsel.

Til gengæld modtog Ærkebroderskabet iudtægterne fra afladsbreve udstedt fra Il Santissimo Sacramento og af Confraternita del Carmine og i 1605 fik de også ret til på San Crisogono's festdag at kræve en dødsdømt frigivet.

Arciconfraternita del Carmine havde under sig 2 broderskaber udenfor Rom, nemlig Confraternita di Santa Maria Maddalena i Viterbo og Confraternita di Madonna del Carmine i Nettuno.

I 1627 købte Broderskabet ved San Crisogono et stykke jord foran Kirken, hvor de ville opføre et nyt kapel, da det gamle var blevet ødelagt under opførelsen af den nye portico. Kardinal Scipione Borghese donerede midler til byggeriet og i det nye og større kapel anbragtes billedet af Jomfru Maria og Barnet, der i 1663 blev forsynet med guldkroner, da det blev anset for undergørende. Kapellet tjente ligeledes til begravelsesplads for Broderskabets medlemmer, hvoraf flere kom fra kvarterets mægtige og indflydelsesrige familier, for eksempel: Carlo Bichi, Lelio Orsini, Francesco Marescotti, Matteo Valentini, Giovanni Battista Costaguti. Medlemstallet var i slutningen af 1600-tallet på omkring 20.000.

Da Viale Trastevere skulle anlægges, blev kapellet imidlertid revet ned og Broderskabet havde en tid til huse i Kirken Sant'Egidio, hvorfra de flyttede over til Kirken San Giovanni Battista dei Genovesi, hvor de fik overladt Cappella di Santa Caterina til deres messer. Det var dog ikke en tilfredsstillende løsning, så Kardinal Raffaele Mary del Val sørgede i 1909 for at Broderkabet kunne overtage den nærliggende kirke Sant'Agata.

Arciconfraternita del Carmine er stadig meget aktivt, især i Trastevere-kvarteret hvor Madonna del Carmine hvert år æres ved den 2-uger lange fest for "Madonna de' Noantri", som trasteverinernes eget hellige Madonna-billede kaldes. Alle medlemmer bidrager til forberedelserne til den store procession og deltager i denne. De mange gøremål, fra vedligeholdelsen af faner og lakering af de kraftige bærebjælker, til byggeriet af selve bærestolen, hvori Madonna-Statuen får plads, og baldakinen over, samt selve det hårde arbejde med at bære det tunge arrangement rundt i kvarterets gader, er et arbejde som ofte er gået i arv fra far til søn i samme familie i mange generationer.

Udover arbejdet med Festa de' Noantri udfører Broderskabet godgørende og frivilligt hjælpearbejde i området.

Ordensdragten består af en brun kutte med en hvid hætte. Medlemmer af Confraternita del Carmine har desuden ret til at bære det såkaldte "brune skapular", der består af 2 små, rektangulære tøjstykker af brunt uldklæde, som er sammenhæftede af 2 bånd og bæres over skuldrene.

Litteratur og links om Confraternita del Carmine:
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 31.
La Venerabile Arciconfraternita del Santissimo Sacramento e di Maria Santissima del Carmine.