Turrianus Rufinus, ca.345-410 efter Kristus, tilhørte en rig familie fra Concordia, en lille by vest for Aquileia i Norditalien. Han studerede i Rom, hvor han blev ven med sin studiekammerat San Gerolamo.

Efter at have levet klosterliv i Aquileia drog han ca. år 372 til Ægypten, hvor han besøgte klostrene og studerede i Alexandria. Omkring år 380 grundlagde han i samarbejde med Santa Melania den Ældre's nonnekloster et nyt kloster i Jerusalem. I 397 vendte han tilbage til Italien sammen med Santa Melania den Ældre, og her fik han forbindelse til Santa Melania's niece Avita og dennes mand senatoren Turcius Apronianus, samt Paulinus af Nola, en anden slægtning til Santa Melania den Ældre og til hendes barnebarn Santa Melania den Yngre.

Rufinus oversatte nu et skrift af Origenes, hvor han forsvarede ham mod anklager for kætteri, og dette skabte en stor skandale i de Origenes-fjendtlige kredse i Rom. Hovedpersonerne i disse kredse var hans gamle studiekammerat San Pammachio og Santa Marcella, som fik San Gerolamo til at forfatte et modskift dertil. Med dette ødelagdes nu endegyldigt det gamle venskab mellem Rufinus og San Gerolamo.

Efter den voldsomme reaktion mod ham i Rom, drog Rufinus tilbage til Aquileia og fortsatte sit arbejde der. Han lavede blandt andet en fri oversættelse af Eusebius' "Storia", som han førte op til år 395, uden at nævne Gerolamo's betydningsfulde værker heri!

Ved goternes indtrængen var han tvunget til at rejse sydpå sammen med sine støtter Santa Melania den Yngre, hendes moder Albina og hendes mand Pinianus, og han døde på Sicilien kort efter Alarik's erobring af Rom (år 410).