Melania den Yngre blev født i Rom på Aventin i år 383 efter Kristus som datter af en meget rig patricier af slægten Caeionius og mod sin vilje blev hun gift med en ung slægtning Valerius Pinianus.

Hun levede meget enkelt og bad meget til hendes families store mishag, men efter at hun havde født 2 børn, som begge døde tidligt, blev både hendes moder, der nu var enke, og hendes mand også omvendt til Kristendommen. De var tilhængere af Rufinus di Aquileia's tanker og anså ikke Origenes for at være kætter, som San Gerolamo og hans romerske støtter Santa Marcella og San Pammachio mente.

De solgte nu ud af deres besiddelser for at give til kirken og til de fattige og til frigivne slaver; resten af familien prøvede at stoppe det ved at appellere til Kejser Honorius, men han tog istedet Melania's parti.

Før goternes invasion, der lagde Aventin øde i år 410, flygtede hun sammen med sin mand Pinianus og sin moder Albina sammen med Rufinus di Aquileia først til Sicilien, hvor de var hos ham, da han døde og derpå til Thagaste i Afrika, hvor hun havde besiddelser og her grundlagde de et munke- og et nonnekloster.

De drog derpå i 417 videre til Jerusalem og fortsatte deres godgørenhed i Palestina.

I Bethlehem besøgte de i 419 San Gerolamo i hans og Santa Eustochio's klostre.

Pinianus døde i 432 og Melania startede nu en nonneorden på Oliebjerget, hvor hun levede i bøn og velgørenhed og arbejdede hårdt med at kopiere bøger.

Hun døde efter jul i året 439 i Bethlehem og fejres den 31.December.

Hun kan forveksles med sin farmoder Melania den Ældre, som også endte sine dage i Det Hellige Land.