|
|
|
Santa Melania den Ældre, helgeninde ca. 342-410 |
|
Melania levede i Rom på Aventin sidst i 300-tallet efter Kristus i en rig patricier-familie. Hun var muligvis født omkring år 342 og blev gift med Valerius Maximus (Basilius) af den mægtige og fornemme Valerius-familie. Ægteparret kunne leve et behageligt liv, familien havde mange penge og ejndomme spredt over hele riget, og de havde indflydelse: Valerius beklædte det fornemme embede som Bypræfekt i perioden 361-362. De fik flere børn, i hvert fald to, hvoraf sønnen Valerius Publicola blev gift og fader til datteren Melania, som kaldes Melania den Yngre for at skelne hende fra farmoderen, der så til gengæld kaldes Melania den Ældre. Melania blev enke som 22-årig og drog da væk fra Rom fra 372 til 379, hun opholdt sig mest i Palestina hvor hun grundlagde et nonnekloster i Jerusalem efter at have besøgt eremiterne i Ægyptens ørken. Hun korresponderede med Den Hellige Hieronymus (San Gerolamo), der fungerede som åndelig vejleder for en flok romerske kvinder, som fulgte ham til Bethlehem i 386, hvor han døde i 420. Hun har sandsynligvis kendt Santa Marcella, som også boede på Aventin på samme tid. Omkring år 380 hjalp hendes nonnekloster til, da San Gerolamo's ven Rufinus di Aquileia skulle grundlægge et nyt kloster i Jerusalem. Og i 397 rejste hun sammen med ham hjem til Italien, men da var venskabet mellem de to mænd blevet ødelagt af striden om, hvorvidt Origenes var at betragte som kætter, som San Gerolamo hævdede. Melania den Ældre forlod endeligt Rom ved goternes invasion, der lagde Aventin øde i år 410, og døde i Jerusalem samme år. Hun fejres den 8.Juni. Hun kan forveksles med sin sønnedatter Melania den Yngre, som også endte sine dage i det Hellige Land.
Litteratur og links om Santa Melania den Ældre: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|