|
|
Pave Onorio/Honorius III, 1216-1227, efterfulgte Pave Innocens III (1198-1216) og efterfulgtes selv af Pave Gregor IX (1227-1241). Hans fødenavn var Cencio Savelli af den magtfulde Savelli-familie, født i Rom, kannik ved Kirken Santa Maria Maggiore og pavelig skatmester ("camerarius") under Pave Clemens III (1187-1191) og Pave Cølestin III (1191-1198). Han blev titulærkardinal ved Kirken Santa Lucia in Selci og bekostede ombygningen af denne. Under navnet Honorius III blev han den 24. Juli 1216 kronet i Perugia, hvor pavevalget havde fundet sted den 18.Juli, og først i September måned drog han ind i Lateranet, hvor romerne modtog ham med glæde. Honorius III var ret gammel, da han blev Pave og havde ikke så megen energi mere og svært ved at klare den unge, frembrusende Frederik II. Han satte meget ind på at få gennemført det korstog, som hans forgænger Innocens III havde udråbt, og ønskede Frederik II's hjælp til dette, hvorfor han stillede ham en Kejserkroning i udsigt. Honorius III fik endda kronet 2 Kejsere under sin pavetid: den 9. April 1217 blev den franske Grev Pierre de Courtenay kronet til Kejser over Østen! Han var gift med Yolanda, der var søster til Kejser Henrik I, som var død barnløs, og den nye kejserarving påbegyndte nu en rejse mod øst, hvor han undervejs blev kejserkronet i Rom af Pave Honorius III. Kroningen foregik i Kirken San Lorenzo fuori le Mura, så der var en væsentlig forskel fra kroningen af de Vestlige Kejsere, som fandt sted i San Pietro. På Kejserens videre rejse, blev han iøvrigt taget til fange af Theodor I af Epirus, som lod ham mishandle til døde, så kun hans hustru Yolanda videreførte regeringen i Konstantinopel. I Rom var der imidlertid opstået tumulter, så Paven i 1219 så sig nødsaget til at forlade byen og forlægge residensen til Viterbo. Romerne og Kommunen pressede på for at få en republik, men Frederik II greb på Pavens bøn ind i sin egenskab af "Beskytter af Kirken". I 1220 kunne Honorius vende tilbage til Rom og i november samme år ankom Frederik II sammen med sin hustru Konstance/Costanza d'Aragona til Rom, hvor hans hær slog lejr på Monte Mario. Den 22. November 1220 kronede Pave Honorius ham til Kejser i San Pietro, i ceremonien deltog repræsentanter for de fleste vestlige fyrstehuse og den sicilianske adel og pragten kendte ingen grænser. Frederik II kastede småpenge i grams til romerne på sin vej til kirken og udenfor denne ventede Paven ham på sin tronstol. I Cappella di Santa Maria in Turribus fandt selve kroningen sted, først af Frederik, som af Paven modtog kejserkrone, sværd og scepter og af Ugolino di Segni, den senere Pave Gregor IX, korset hvorved han højtideligt aflagde løfte om at drage på korstog i Det hellige Land. Derudover lovede han at bekæmpe kættere og at holde de to kroner over Sicilien og Tyskland adskilte. Herefter kronedes Konstance og efter yderligere ceremonier fulgtes alle ad Via della Lungara til Kirken Santa Maria in Trastevere. Hele ruten var smykket med vævede tæpper og alle kirkeklokkerne kimede i den højtidelige anledning. Senere fulgte en banket i Lateranet med alle de mest prominente gæster og i en tid solede romerne sig i hele verdens interesse. Men snart vendte stemningen igen, romerne og også kirken selv fandt Paven for vennesæl og for eftergivende overfor Kejseren og tilliden til Honorius III dalede, mens Frederik II fandt tusinde undskyldninger for ikke at tage på det lovede korstog, som Paven hver gang godtog. Honorius III's politiske evner var måske ikke så store, men det religiøse lå ham meget på hjerte og han gjorde meget for at udbrede Kristendommen i Norden, Danmark, Sverige og Norge og i Polen og Rusland. Han opfordrede ligeledes Kongen af Castilien til at bekæmpe araberne i landet, ligesom han utrætteligt prædikede korstog. I 1216 godkendte han San Domenico di Guzman's nye orden og han lod Kardinal Ugolino di Segni, der senere efterfulgte ham som Pave Gregor IX, hjælpe San Francesco d'Assisi til en godkendelse af hans orden i 1223. Igen i 1225 måtte Honorius III flygte fra Rom, men Kejseren hjalp ham tilbage i 1226. Paven døde her den 18. Marts 1227 og blev begravet i Kirken Santa Maria Maggiore. Han efterfulgtes af Pave Gregor IX (1227-1241). Litteratur om Pave Honorius III: Gatto, Ludovico: Storia di Roma nel Medioevo. Newton Compton Editori, 2000 (2.ed.). - side 355, 384ff. Mann, Horace K.: The Lives of the Popes in the Early Middle Ages. London, Kegan Paul..., 1925. Vol.XIII. - side 79ff. Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990. - side 450ff. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|