Der fortælles en lang række historier om begivenheder i San Domenico's liv og nedenunder ses en liste over nogle af dem:

"San Domenico's moders drøm": det fortælles, at San Domenico's moder kort før sin nedkomst havde en drøm om, at det væsen, som hun bar i sit skød, var en hund med en brændende fakkel i munden. Da hun i sin drøm fødte, så det for hende ud som om denne fakkel oplyste hele verden. Man tolkede drømmen som en profeti om at det barn, som skulle fødes, ville komme til at opflamme hele verden med sine ord. Netop en hund med en brændende fakkel er blevet Dominikaner-Ordenens symbol og folkeviddet tolkede også ordenens navn som "Domini canes": "Herrens hunde": "Guds vogtere".

"San Domenico og stjernen": et af San Domenico's kendetegn er en stjerne i panden og dette refererer til en historie om, hvorledes hans amme ved den lille drengs dåb så en stjerne aftegnet på hans pande.

"San Domenico møder Pave Innocens III første gang": i 1206 rejste San Domenico sammen med biskoppen Diego di Azebes til Rom for at få Pavens tilladelse til at drage ud og missionere komanerne i Tyrkiet. Paven foretrak dog at sende Domenico til Sydfrankrig for at forsøge at bringe den rette tro tilbage i egnen omkring Toulouse.

San Domenico opdager sit rette kald: San Domenico var deltager på en rejse til Tyskland med biskoppelige udsendinge, da der indtraf en skelsættende begivenhed i hans liv: Delegationen var nået til Toulouse, hvor man gjorde ophold for natten i et gæstgiveri. Til sin store overraskelse fandt San Domenico ud af at værten var tilhænger af det kathariske kætteri og han blev bestyrtet ved tanken om, hvor stor en fare disse kættere udgjorde for Kirken, langt større fare end den de vantro og hedningene rundt omkring udgjorde. Han diskuterede troen hele natten med sin vært, som det til sidst lykkedes ham at omvende og føre tilbage til den rette katolske tro. Således opdagede San Domenico sit sande kald: at prædike og ved sin tale og sine argumenter og ved at leve efter Evangeliet i fattigdom og ydmyghed at udbrede den rette tro overalt, hvor den var blevet forladt. Det var denne begivenhed, der fik San Domenico til at grundlægge sit første religiøse samfund netop i Toulouse.

"San Domenico brænder kætternes bøger" eller "San Domenico og brandmiraklet" fortæller om, hvorledes San Domenico under kampen mod de albigensiske kættere kastede sine skrifter på bålet, der nægtede at fortære dem, fordi de var opfyldte af de sande troens ord, mens derimod de kætteriske skrifter gik op i flammer. Et maleri med dette tema, udført af Luigi Gentile, findes på venstre væg i presbyteriet i Kirken Santi Domenico e Sisto i Rom.

"San Domenico og Madonna del Rosario": det var under bekæmpelsen af kætterne, at San Domenico ifølge legenden i 1206 eller 1210 søgte hjælp hos Jomfru Maria, der rådede ham til at anvende rosenkransen som hjælp ved bønnen ude i landområderne for at styrke troen. I billedkunsten fremstilles dette som Jomfru Maria, der rækker den knælende San Domenico en rosenkrans. Med denne og de tilhørende bønner skulle San Domenico overvinde kætteriet.

"San Domenico ved slaget mod Albigenserne ved Muret i 1213": Et maleri med dette tema, udført af Pier Paolo Baldini i 1639, findes på højre væg i presbyteriet i Kirken Santi Domenico e Sisto i Rom. Figuren forrest i billedet er Grev Simon de Montfort, der i 1208 var leder af den franske hær i korstoget mod Albigenserne, mens San Domenico går frem over slagmarken med korset højt hævet i den venste hånd.

"San Domenico's Kristus-vision": Mens San Domenico var fordybet i bøn, så han i et syn Kristus med 3 pile i hånden, beredt til kaste disse efter lasterne "Hovmod", "Begær" og "Gerrighed". Men Jomfru Maria forhindrede ham ved at forsikre ham, at han kunne sætte sin lid til de 2 hellige mænd, Domenico og Francesco.

"Mødet mellem San Domenico og San Francesco": skal have fundet sted i Rom, hvortil begge de 2 ordensstiftere var ankommet i 1215 for at deltage i det 4. Lateran-koncil under Pave Innocens III. Det fortælles, at deres møde fandt sted dagen efter at San Domenico havde haft sin Kristus-vision (se ovenfor). Under deres møde blev Domenico og Francesco enige om at deres 2 Ordenener, Dominikanerne og Franciskanerne, skulle samarbejde i fremtiden.

"Pave Innocens III's drøm": Pave Innocens III så i en drøm San Domenico, der støttede muren til Kirken San Giovanni in Laterano, så denne ikke styrtde sammen. Paven vågnede og sendte straks folk ud til Kirken.

"Pave Honorius III's drøm": det fortælles, at Pave Honorius III havde en drøm om at han ville komme til at godkende en munkeregel grundlagt af den unge gejstlige Domenico.

"Pave Honorius III overgiver Ordens-godkendelsen til San Domenico": i 1216/17 fik San Domenico Pave Honorius III's godkendelse til sin nyoprettede Orden, kaldet "Ordo Praedicatorum", "Prædikant-Ordenen" og herefter kunne han sende sine munke rundt i de største byer i Europa for at grundlægge nye klostersamfund, der kunne prædike den rette tro. Et maleri med dette tema findes på loftet i presbyteriet i Kirken Santi Domenico e Sisto i Rom.

"San Domenico og Dominikaner-Ordenens General-Kapitel": i 1220 sammenkaldte San Domenico repræsentanter fra alle de munkesamfund, som han havde oprettet, til et stormøde, et General-Kapitel, for at udarbejde en regel for Ordenens missionsarbejde.

"San Domenico's appelsintræ": San Domenico boede under sin ophold i Rom i Chiostro della Santa Sabina på Aventin, hvor han også plantede et endnu blomstrende appelsintræ, som han havde bragt med sig fra Spanien.

"Djævelen kaster en sten efter San Domenico": efter legenden skulle Djævelen i raseri have kastet en sort marmorsten, som nu står i det højre sideskib i Kirken Santa Sabina på Aventin, efter San Domenico, som var så fordybet i bøn, at Djævelen ikke kunne friste ham. Det lykkedes dog ikke Djævelen at ramme den hellige mand, men derimod en martyrgravsten, som derved gik i 20 stykker, der idag kan ses midt i koret. I virkeligheden blev den ødelagt af arkitekten Domenico Fontana i 1587, da han restaurerede Kirken og ville flytte martyrgravstedet; han fjernede da den ødelagte sten, som senere blev genfundet og samlet. Og forøvrigt siger videnskaben, at den sorte marmorsten, som Djævelen kastede efter San Domenico, er en vægtsten fra en antik romersk vægt.

"San Domenico opretter en Dominikanernonne-Orden i Kirken San Sisto Vecchio": i årene 1220-1221 fik San Domenico efter ønske af Paverne Innocens III og Honorius III overtalt abbedissen Eugenia og 5 nonner fra det lille kloster Santa Maria in Tempulo samt nogle nonner fra Kirken Santa Bibiana og andre nonner fra andre klostre til at flytte ind i klosterbygningen ved Kirken San Sisto Vecchio for der at leve som Dominikanernonner.

"San Domenico følges hjem af en engleskare": er historien om, hvorledes San Domenico en nat kom hjem fra Kirken San Sisto Vecchio, hvor han havde prædiket for nonnerne, og ved hjemkomsten var fulgt af en engleskare, som åbnede porten for ham uden at forstyrre de sovende munke.

"San Domenico og General-Kapitlet i Bologna": i 1221 afholdtes et nyt General-Kapitel i Bologna, hvorunder Dominikaner-klostrene opdeltes i 8 provinser.

"San Domenico's Død" fandt sted i Bologna den 6. august 1221. Det fortælles, at da hans jordiske rester blev taget op for at blive mere standsmæssigt begravet, udsendte disse en sød parfumeret duft. Et maleri med dette tema findes i en mellemgang fra Kirken Santi Domenico e Sisto til Klosterbygningen.

Af andre legender, der fortælles om San Domenico, kan nævnes følgende:

"Jomfru Maria giver Dominikaner-Ordenen sin beskyttelse": det fortælles, at San Domenico havde en drøm, hvori Jomfru Maria samlede Dominikanermunkene under sin kappe og viste dem frem for Kristus, herved blev hun beskytter af Ordenen. Et maleri med dette tema findes på loftet i presbyteriet i Kirken Santi Domenico e Sisto i Rom.

"Kristus åbenbarer sig for San Domenico og Dominikaner-nonnerne". Et maleri med dette tema findes på loftet i presbyteriet i Kirken Santi Domenico e Sisto i Rom.

"San Domenico ser San Pietro og San Paolo i et syn": San Domenico havde ifølge legenden et syn, hvori San Pietro og San Paolo rakte ham en stav og en bog med prædikener.

"San Domenico og San Francesco mødes ved brønden i Cremona". Et maleri med dette tema findes blandt loftsfreskerne i Kirken Santi Domenico e Sisto i Rom.