Severinus var munk fra Noricum ca 455-482 efter Kristus. Han fejres den 8. Januar.

Noricum var et landskab mellem Donau og Alperne og disse år var de sidste, hvor Rom magtede at holde herredømmet her.

Ifølge legenden forsøgte Severinus at redde området fra hungersnød og barbarangreb, han missionerede langs Donau og foretog mirakuløse helbredelser af både romerne og angriberne. Selv Hunner-føreren Odoacer sagdes at have haft stor respekt for ham.

Han skulle være kommet til Wien og Passau efter Hunner-kongen Attila's død i 453 og siges at have grundlagt to klostre, Bojotro i Passau-Innstadt og Fabiano eller Favianae ved Wien, som han selv ledede og hvor han døde i 482.

Dyrkelsen af ham blev overført til Italien, da romerne trak sig endegyldigt ud af Noricum i 488. Til sidst stedtes han til hvile i Napoli og herfra fik Pave Gregor den Store (590-604) tilsendt hans relikvier for at opbevare dem i den nu forsvundne kirke San Severino ved den antikke Via Merulana.

Litteratur og links om San Severino:
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 307.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 456.
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 260
I: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon: Severin.
I: Catholic Forum: Severinus of Noricum.