|
|
Casa Mocari - hjørnet af Via della Barchetta nr. 18 og Via di Monserrato nr. 116-117 - Se til venstre for nr. 65 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
På højre hjørne af Via della Barchetta og Via di Monserrato står det smukke Casa Mocari. Huset kaldes også Palazzetto Mocari eller Casa di Lorenzo Mocari - Lorenzo Mocari's hus - efter den mand, der på et tidspunkt i 1500-tallet ejede bygningen, eller efter den ejer, som, der lod den restaurere i 1867. Ejendommen stammer fra 1500-tallet og findes nævnt i en folketælling, foretaget i midten af 1500-tallet, under Pave Clemens VII. Desuden nævnes den under Pave Leo X i et dokument fra den 6. December 1514, hvor de gade-ansvarlige, "maestri di strade" Mario Millini og Raffaele Casali, efter ordre fra Paven lod gaden "in Rione Arenule inter ven. Ecclesiam sti Andree in Lazaria et domum dni Bernardi Mocari" (i Rione Regola mellem Kirken Sant'Andrea in Lazaris (=Sant'Andrea Nazareno, som antagelig stod der, hvor nu Kirken Santa Maria in Monserrato står) og Signor Bernardus Mocari's hus) gøre mere lige og derfor måtte lade nogle bygninger, der stod i vejen, rive ned. Men allerede i 1400-tallet lader Mocari-familien til at have ejet huse og grunde her i området. Et dokument fra den 27. Marts 1496, udfærdiget af notaren Felix de Villa, beskriver hvorledes Bernardo de Mocaris hvert år skulle betale 4 dukater og et libra peber til Præsten ved sognekirken Sant Andrea for leje af et hus i Rione Regola, gældende for 3 slægtled. Bernardo Mocari var prokurator i Rom. Ifølge et andet dokument ejede Bernardo Mocari's arvinger i August 1503 et hus i Rione Regola, som åbenbart var udlejet, da her boede en osteri-vært ved navn Alfonso og en skolelærer. En anden Mocari var Domenico Mocari, som den 14. Juni 1478 havde sat sit hus med stueetage og førstesal, samt tegltag, og en vingård med vandbassin og kar, samt et rørkrat, beliggende i Rione Pigna i pant til Paolo Leni, som han skyldte 57 gulddukater. Palazzo Mocari er i 5 etager og har 2 fag ud mod Via di Monserrato samt 2 fag mod Via della Barchetta, hvor iøvrigt ejendommen fortsætter med en lidt lavere tilbygning. Hovedindgangen er i Via di Monserrato nr.116 og 117, hvor der findes 2 flotte portaler i buer, der er flankeret af flade søjler med korinthiske kapitæler og dekoreret med stjernerelieffer. Kapitælerne bærer nogle smalle friser og et bredere felt med indskrifter under fremspringende, vandrette overliggere. Teksten over nr. 117 lyder: "Trahit sua quemq(ue) voluptas" ("Enhver drives af sin egen lyst" eller som Meyers Fremmedordbog oversætter det "Hver har sin Kæphest, sin Lyst", et citat fra Vergils Æneiden II, 65). Der knytter sig en lille - forkert viser det sig! - historie hertil. Da en ny ejer af Lorenzo Mocari's 1500-tals hus i 1867 lod det restaurere, skal han have høstet megen kritik for at dette var sket for hårdhændet. Han lod derfor hugge denne indskrift over døren. Der er dog den hage ved den ellers pudsige historie, at den ikke kan passe. Indskriften er nemlig gammel og stammer derfor antagelig fra det gamle hus. Teksten over døren i nr. 116 er meget udvisket, men man dog læse årstallet for restaureringen: "MDCCCLXVII! = "1867". Det fortælles iøvrigt, at dette hus engang var beboet af den kendte kurtisane Tina Baroncella. Den mod Via della Barchetta tilhørende, noget lavere tilbygning er en gammel ejendom i 3 etager og 4 fag, som har 2 indgange i henholdsvis nr. 18 og nr. 19. Facaden er her i ganske smalle teglsten med en fremspringende gesims under de høje vinduer i profilerede rammer med vandrette overliggere på etagerne. Indgangsdøren i nr. 18 er indsat i en ikke særligt høj eller bred bue i profileret travertinkarm under et lille rundt vindue i samme slags ramme. Mellem nr. 18 og nr. 19 sidder et enkelt tilmuret vindue i stueetagen over et ligeledes tilmuret kældervindue. Efter nr. 19 sidder 2 vinduer over kældervinduer, hvoraf ingen er tilmuret. Alle vinduer har travertinrammer med svagt fremspringende, vandrette overliggere og underkarme båret af små konsoller. Indgangen i nr. 19 er omgivet af en bred, gammel portbue i samme slags teglsten som resten af facaden. Et smedejernsgitter i svungne spiraler dækker den øverste del af buen.
Litteratur om Casa Mocari: |