ANNAS ROM GUIDE

Casa Mugnozzi

- Nu nedrevet ejendom, som tidligere lå på Largo Argentina-området -

Se nr. 21 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen

"Casa Mugnozzi" kaldtes det hus, som også engang (omkring 1731-1748) på Giambattista Nolli's Romkort benævntes "Abitazioni Persiani" (se kortet ved at vælge nr. 886 på http://nolli.uoregon.edu ). Huset var en del af de bygninger, som var opbygget omkring det gamle Middelaldertårn Torre del Papito, som idag står fritlagt på Largo Argentina ved siden af det udgravede område. Casa Mugnozzi er markeret med nr. 8 på planen nedenfor.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om den familie Mugnozzi, som har ejet huset i begyndelsen af 1900-tallet.

I løbet af 1800-tallet havde Torre del Papito haft mange forskellige ejere. I stueetagen var der dengang 2 indgange, en mod syd og en mod vest. Tilsyneladende førte disse ind til forskellige beboelser i forbindelse med den bagvedliggende bygning. Her boede blandt andet Stefano Malerbini, en Bianchi og en lejer af Ospedale di San Gallicano, samt en Giuseppe Neri. Ud mod Vicolo dell'Olmo havde en Gaetano Malerbini sin indgangsdør. Senere ejedes beboelsen Via Florida nr.10 af Maria Neri, mens døren mod Vicolo dell'Olmo førte til Agostino Conflenti's bopæl. I slutningen af 1800-tallet er der flyttet en Paolino Lazzarini ind og i en anden bolig en Giovanna Bianchi. I stueetagen var der muligvis også på dette tidspunkt en forretning ejet af Pietro Pestrini. I 1873 ejedes det meste af komplekset af Lazzarini.

I 1920'erne blev hele kvarteret revet ned for at skabe plads til gadeudvidelser og nyt boligbyggeri. Under arbejdet fandt man imidlertid så mange rester af interessante templer fra Republikkens tid, at nybyggeriet blev udskudt for derpå helt at blive opgivet. I stedet opstod det udgravede område på Largo Argentina og de nye, brede gader hele vejen rundt.

Ifølge "La Voragine Insigne" (se litt.note forneden) skal Casa Mugnozzi have haft indgang fra Via di San Nicola dei Cesarini. Ellers ved vi ikke noget særligt om denne ejendom.

 

Bebyggelsen på Largo Argentina inden nedrivning og udgravning i 1920'erne - For Tegnforklaring: Se her:
Kort over bebyggelsen på Largo Argentin

 

Litteratur om Casa Mugnozzi:
La Voragine Insigne: Storia dello Scavo di Torre Argentina.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.12.2013