|
|
Se nr. 22 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
I det sydøstlige hjørne af Largo Argentina står ved Piazza dei Calcarari et gammelt Middelaldertårn fra 1200-tallet, som idag kaldes Torre del Papito, men tidligere kendtes under navnet Turris Papiti, hvilket betyder "den lille Paves tårn". Her hentydes til Modpaven Anacletus II, som i perioden 1132-1138 forsøgte at gøre Pave Innocens II rangen stridig. Han havde ry for både at være ung og ikke særlig høj. (se fotos af Torre del Papito på Alvaro de Alvariis' fotoside på Flickr) Anacletus II var af Pierleoni-familien, som netop havde besiddelser her i kvarteret. Og det var denne (Mod)pave, som genindviede den lille kirke San Nicola de Calcarario efter en restaurering i 1132. Senere - i løbet af 1200-tallet - overgik Tårnet til Nicola Boccamazzi, hvis familie nu også havde ejendomme i området. Torre del Papito blev efterhånden mere eller mindre indbygget i Boccamazzi-familiens kompleks af huse, som senere overtoges af familierne Montanari, Cesarini og Leni. Der findes dog også historikere, som mener, at Tårnets navn skulle henvise til Papareschi-familien, som også kaldtes "de Papa", og at Tårnet var bygget af disse i 1300-tallet. Man mener ud fra de murrester, som man har udgravet langs med Via Florida og Via di San Nicola dei Cesarini, at Tårnet er bygget som hjørneforsvarstårn i forbindelse med en fæstningsmur omkring et beboet område og at der også har været tårne i andre hjørner af muren. Man har også fundet spor af et sådant i Largo Argentina's nordvestlige hjørne. Bianchi (se litt.note forneden) antager, at disse forsvarsværker er opført i perioden mellem 800- og 900-tallet og at muren skulle afgrænse og beskytte det beboede område bagved mod nabofamiliernes områder. Man kan således se, at Torre del Papito har stået overfor et andet tårn, som kan ses skråt overfor i slutningen af Via delle Botteghe Oscure, det såkaldte Castrum Aureum, som blev bygget på resterne af Crypta Balbi. I 1731 - og måske allerede tidligere - tilhørte den ejendom, hvori Tårnet nu var indbygget, en vis Antonio Persiani og dette kan man også aflæse af Giambattista Nolli's Romkort fra 1748 (se kortet ved at vælge nr. 886 på http://nolli.uoregon.edu ). I løbet af 1800-tallet havde Torre del Papito mange forskellige ejere. I stueetagen var der den gang 2 indgange, en mod syd og en mod vest. Tilsyneladende førte disse ind til forskellige beboelser i forbindelse med den bagvedliggende bygning. Her boede blandt andet Stefano Malerbini, en Bianchi og en lejer af Ospedale di San Gallicano, samt en Giuseppe Neri. Ud mod Vicolo dell'Olmo havde en Gaetano Malerbini sin indgangsdør. Senere ejedes beboelsen Via Florida nr.10 af Maria Neri, mens døren mod Vicolo dell'Olmo førte til Agostino Conflenti's bopæl. I slutningen af 1800-tallet er der flyttet en Paolino Lazzarini ind og i en anden bolig en Giovanna Bianchi. I stueetagen var der muligvis også på dette tidspunkt en forretning ejet af Pietro Pestrini. I 1873 ejedes det meste af komplekset af Lazzarini. (se kort over området før nedrivningerne) I 1920'erne blev hele kvarteret revet ned for at skabe plads til gadeudvidelser og nyt boligbyggeri. Under arbejdet fandt man imidlertid så mange rester af interessante templer fra Republikkens tid, at nybyggeriet blev udskudt for derpå helt at blive opgivet. I stedet opstod det udgravede område på Largo Argentina og de nye, brede gader hele vejen rundt. I denne proces måtte også de gamle palæer rundt om Torre del Papito lade livet, men Tårnet selv blev fredet og senere, i 1938-1940 kraftigt restaureret. Herunder blev vinduerne ændret i et forsøg på at genfinde den ældste stil og nogle af indgangsdørene i stueetagen blev tilmuret. Den vindeltrappe i smedejern, som forbandt etagerne blev fjernet og i stedet indsattes en trappe af kastanietræ sammen med nye lofter, gulve og tag. Bygningen blev derpå indrettet til bolig for opsynsmanden ved Area Sacra. Torre del Papito er bygget i teglsten, sandsynligvis ovenpå rester af den østlige søjlegang, der gik rundt om pladsen Porticus Minucia Vetus. I murene er der små vinduer i rammer af marmor. Ved indgangen har man opsat en sten med et våbenskjold for familien Cavalieri, der dog aldrig har været ejere af Torre del Papito. En lille søjlegang kom for dagens lys under nedrivningerne inde midt på Pladsen og den blev derpå genopbygget på østsiden af Tårnet ud mod Via di San Nicola dei Cesarini. Den har søjler i granit og grå marmor. Det er ikke muligt at komme indenfor i Tårnet, som idag rummer en nedgang til det arkæologiske område.
Litteratur om Torre del Papito: |