|
|
|
Via di San Nicola dei Cesarini Se ved nr. 22 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Via di San Nicola dei Cesarini løber som den østlige afgrænsning af den store plads Largo di Torre Argentina, som med sit store udgravede og ruinfyldte midterfelt udgør gadens vestside, mens østsiden består af almindelige beboelseshuse. Gaden løber mellem Via Florida og Via delle Botteghe Oscure i syd, hvor den starter overfor Piazza dell'Enciclopedia Italiana og Via Paganica. På dens sydligste strækning udvides den til den lille plads Piazza dei Calcarari, hvorfra der udgår den lille gyde Vicolo di San Nicola dei Cesarini. Mod nord løber gaden ud i den trafikerede del af Largo Argentina, til venstre, og Corso Vittorio Emanuele II, til højre. På den anden side af dette kaotiske trafikhav ligger den lille Largo delle Stimmate og Via dei Cestari, som fortsætter Via di San Nicola's løb mod nord til Pantheon. Gadens navn skyldes den lille, nu nedrevne, Kirke San Nicola dei Cesarini, som var opbygget på ruinerne af det nordligste af de antikke Templer, som kan ses i udgravningsområdet på Largo Argentina. Kirken stammede måske helt tilbage til 700-tallet og under udgravningsarbejdet fandt man også rester af den, som den så ud i 1100-tallet. Nogle af disse kan stadig ses under det lille tag i Pladsens nordvestlige del. Cesarini-familien, som senere havde besiddelser i området og hvis familiemedlemmer i flere tilfælde blev begravet i Kirken, har givet den dens tilnavn. Og gadenavnet giver på denne måde også mindelser om denne familie, som øvede sin indflydelse i kvarteret fra 1400-tallet til de store nedrivninger i 1930'erne. EN TUR GENNEM GADEN: Gadens vestside er uden bebyggelse, da den her optages af Largo di Torre Argentina med udgravningsområdet Area Sacra di Largo Argentina. Gadens østside er derimod bebygget med 3 beboelsesejendomme: Efter den lille plads Piazza dei Calcarari står det første og sydligste hus i Via dei San Nicola: et lille palæ i 6 etager med store stenkvadre på de nederste 2, hvor der i stueetagen er høje rektangulære forretningsvinduer og på førstesalen små, kvadratiske vinduer uden rammer. Resten af facaden er dækket af okkerfarvet puds og førstesalen har flotte høje vinduer, heraf 2 i hjørnet, som er udvidet til døre med buet overkant og smukke skodder, der fører ud til en elegant hjørnebalkon. Ejendommen har i disse 3 etager 3 fag ud mod gaden og 3 mod pladsen, men det yderste højre vindue er her mindre end de andre og på muren ovenover sidder et lille helgen-billede, en mosaik med San Francesco. De 2 næste etager, som er adskilt af en bred gesims og afsluttes af et bredt tagudhæng, båret af udskårne konsoller, har hver 4 fag, mens husets øverste etage har 5 fag høje vinduer. Facaden, der er skråt afskåret i 2 dele ud til den lille gyde Vicolo di San Nicola dei Cesarini og den lille plads bag Palazzo Ginnasi, Largo dei Ginnasi, har kun 1 fag i 5 etager, mens ellers samme udsmykningsmønster. Det midterste hus er en nyere bygning i 7-8 etager med travertinplader på de 2 nederste, hvori stueetagen har høje forretningsvinduer og førstesalen rektangulære vinduer uden rammer. Foran hvert andet af de 9 fag er der på førstesalen en fin lille marmorbalkon. Balkondørene har trekantede gavlfelter, mens de mellemliggende vinduer blot har marmorrammer. Andensalen har høje vinduer uden rammer, mens trediesalen gentager førstesalens mønster, dog er balkonerne her erstattet af altaner og alle rammer ganske enkle. Fjerdesalen har enkle, rammeløse vinduer under et bredt, udskåret tagudhæng, hvorpå den øverste etage har en række større altaner foran de høje vinduer og døre, hvoraf de midterste er indsat i nicher med buet overkant. Bygningen krones af en tagetage med terrasser. Ejendommen på hjørnet af Corso Vittorio Emanuele har indgang gennem den rustikke portal, kantet af stenkvadre, i gadens nr. 3. Huset, der stammer fra 1700-tallet med en kraftig ombygning og tilbygning af flere etager i 1800-tallet, er Palazzo Nobili Vitelleschi. Det er en stor gulkalket kolos i 6 etager med 4 fag ud mod Corso'en og 11 fag ud mod Via di San Nicola. Stueetagen er optaget af forretningslokaler med store vinduer i rammer med buet overkant. Etagernes vinduer er i prunkløse rammer med enkle, vandrette overliggere. Et enkelt sted er et vindue erstattet af en dør ud til en lille altan. Over portalen ses familie-våbenet. HISTORIEN: Via di San Nicola dei Cesarini har samme forløb som en antik gade, der løb mellem 2 store bygningsværker, mod øst den store søjlegangsomkransede Porticus Minucia Frumentaria, hvor kornuddelingen i en periode fandt sted. Her lå tilsyneladende senere Anicius-familiens hus, hvori de i 400-tallet indrettede et herberg og plejehjem for pilgrimme, Xenodochium Aniciorum, og et lille kapel for Santa Lucia. Mod vest lå måske den endnu ældre søjlegang omkring Porticus Minucia Vetus i hvis midte de 4 store republikanske Templer, som idag kun ses som ruiner, engang knejsede. I resterne af det nordigste Tempel byggedes som nævnt Kirken San Nicola, i det runde Tempel syd herfor indrettedes et Kloster, som tilsyneladende bredte sig ud i søjlegangen også. Syd for gaden, på den anden side af Via delle Botteghe Oscure, stod det store kompleks Teatrum Balbi og Crypta Balbi, i hvis ruiner der senere også indrettedes både boliger, værksteder og kirker.
Litteratur om Via di San Nicola dei Cesarini: |