I 1890erne var der i Margana-familiens gamle palæ Palazzo Margani i Rom indrettet et lille kloster for nonner af Ordenen "Le Suore di San Giuseppe dell'Apparizione" , eller som den kaldtes på grundlæggerens sprog "Les Sœurs de Saint-Joseph-de-l'Apparition". Denne Orden var grundlagt i 1832 i den franske kommune Gaillac af helgeninden Émilie de Vialar, som levede fra 1797 til 1856.

Ordenen bragtes til Rom af Monsignor Serra omkring 1862 og installeredes muligvis allerede på dette tidspunkt i den fløj af Palazzo Margani, som vender ud mod Via Margana. Det lille kloster kom til at hedde Convento di San Giuseppe dell'Apparizione.

Ordenen havde som formål at støtte missionen i Nordafrika, Grækenland, Cypern, Tyrkiet, Palæstina, Libanon og mange andre fjerne steder. Ofte var missionærerne herude fattige og måtte klare sig med de forhåndenværende midler og materialer, men her kunne søstrene støtte ved at indsamle, tilvirke og købe forskelligt udstyr, som kunne hjælpe og støtte missionsarbejdet.

Ud over at modtage mange gaver til dette formål sørgede nonnerne også for selv at sy og brodere alterduge, messehageler, gardiner og forhæng, og hvad der ellers kunne gøre nytte for missionærerne. Men nonnerne var ikke alene om dette arbejde, idet mange kvinder fra menigheden og området - eller blot kvinder der sympatiserede med formålet - samledes en dag om ugen i Klosteret for at deltage i dette arbejde. I 1892 nævnes det, at mindst 100 kvinder deltog hver mandag under ledelse af Suor Maria Labatut, som var Klosterets Abbedisse. Arbejdet, der også kunne foregå i de enkelte kvinders hjem, når de havde en ledig stund, havde også adelskvindernes bevågenhed. Prinsesse Aldobrandini var protektor med titlen "Vicepræsident" og mange andre adelige ydede bistand.

I 1890-1891 lykkedes det således søstrene at indsamle en hel række kar, vaser, lysestager og lignende til liturgisk brug, messehageler, duge og andre hvidevarer samt andre fornødenheder.

Da Ordenen var viet til San Giuseppe, Josef, var der særlig fest i Klosteret på dennes helgendag den 19. Marts. Her udstillede nonnerne alle de forarbejdede og indsamlede ting og gaver i nogle af Klosterets sale og åbnede dørene, således at folk udefra kunne komme ind og bese, hvad der kunne fordeles til missionærerne hvert år. Man håbede også på denne måde at få flere tilhængere og modtage mere hjælp og flere gaver, når folk så, hvad det kunne dreje sig om og hvad der eventuelt manglede.

Når udstillingen var slut, kunne fordeligen af gaverne begynde. Dette foregik - såvidt det var muligt - effter de ønsker, som missionærerne havde hjemsendt. I 1890-1891 blev der sendt gaver til fattige missionærer i Europa, Asien, Afrika og Amerika.

Litteratur om Convento di San Giuseppe dell'Apparizione:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- : Kort 14+ 19.
La Civiltà Cattolica. BIND 2. Rom, 1892 (Google Books)
- side 230.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Info.roma.it: Convento di San Giuseppe dell'Apparizione.