|
|
|
Palazzo Astalli - Via di San Marco nr. 8 - Se nr. 7 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Den nærmest trekantede karré mellem gaderne Via di San Marco, Via d'Aracoeli, Vicolo degli Astalli og Largo Enrico Berlinguer er helt udfyldt af det fra 1600-tallet opført Palazzo Astalli, som den gamle Astalli-familie lod bygge her i kvarteret Rione Campitelli, hvor de i forvejen havde nogle huse. Det oprindelige byggeri stammede fra 1500-tallet. I 1600-tallet ombyggedes ejendommen eller den blev helt nedrevet og det nye palæ rejst på stedet. Men det er ikke den eneste store ændring, som Palazzo Astalli har været ude for. I 1930'erne ændrede man voldsomt på områdets gadenet og Via di San Marco blev udvidet, således at et stort stykke af palæets facade mod denne gade blev revet ned og en ny facade opført flere fag længere inde på grunden. Den nye facade skal genspejle den gamle. Den er dog blot på 7 fag mod de oprindelige 10 fag. Bygningens stil i vinduer og døre er imidlertid bibeholdt. EN TUR RUNDT OM PALAZZO ASTALLI: Ejendommen er i 4 etager, men øverst er der tilbygget en ekstra og noget tilbagetrukket etage over en del af bygningen. Palæets facade er pudset op i en lys okker farve. Under første- og trediesalens vinduer løber en smal gesims, men facaden er ellers uden udsmykning, når man ser bort fra rækkerne af lyse stenkvadre på hushjørnerne. Af de 7 fag mod Via di San Marco er de 3 midterste i stueetagen omdannet til 3 høje porte med travertinkarme. De resterende 2 gange 2 vinduer er høje og tilgitrede. Deres stenkarme bæres af brede konsoller over de tilgitrede vinduer fra en høj kælderetage. Førsteetagens vinduer er høje og toppet af et smalt felt under en kraftig og profileret vandret overligger. Anden- og trediesalens vinduer er mindre og i profilerede travertinrammer. Da ejendommen blev kraftigt beskåret til denne side, forsvandt også flere værelser inde i huset, blandt andet en stor sal i venstre side, som stammede fra 1500-tals-ejendommen. Ud mod Via d'Aracoeli er der først en skråt afskåret gavl, som rummer 1 fag vinduer i stueetagen, samt første- og trediesalen. På førstesalen er vinduet dog ændret til en dør bag en smal altan, som skal være en genopførelse af den tidligere balkon. På andensalen er vinduet erstattet af et lille relief med ejermærke for "Fabbrica di San Pietro" - det vil sige Vatikanet - og årstallet "A. MDCCCXXVII" ("År 1827") for køb af ejendommen efter familien Astalli's uddøen. På relieffet ses den pavelige tiara samt 2 nøgler. Facaden ud mod Via d'Aracoeli er noget forfalden. Den har 5 fag med en stor dobbeltport i stueetagens midte. Vinduesopbygningen og den enkle facadeudsmykning er ligesom hovedfacadens. Til venstre for porten sidder en lille marmorplade fra 1746 med mærket for Rione Campitelli, da gaden danner grænse mellem dette kvarter og nabokvarteret Rione Sant'Angelo. Hushjørnet mod gyden Vicolo degli Astalli er også skråt afskåret, men ganske smalt og helt dækket af de øvrige hjørners sædvanlige rækker af kvadersten. Facaden mod Vicolo degli Astalli er idag også kortere end oprindeligt, da flere fag ud mod Via di San Venanzio blev fjernet i 1930'erne. Det var her, at palæets gamle hjørnesal blev reduceret og facaden derpå formindsket til 2 fag, samt efter et svagt knæk 4 fag og ud mod Largo Enrico Berlinguer endnu et skråt afskåret hjørne med et enkelt fag vinduer. INDE I PALAZZO ASTALLI: Ud mod Via di San Marco lå - i den nu nedrevne del af palæet - en række værelser og mod øst den ovenfornævnte sal, hvis loft var udsmykket med et maleri af "Bebudelsen" ("Annunciazione"). Det blev taget ned før nedrivingen og kan idag ses i Museo di Roma. Rundt om dette billede var der malet en rækker scener med David, Nabal og Abigail, udført i den sidste fjerdedel af 1500-tallet. Denne sal omtaltes ofte i samtiden, da der her afholdtes pragtfulde og velbesøgte middage og fester, især i Karnevals-tiden. I et af de rum, som stadig findes, var der ophængt en række malerier af Marco Benefial, heriblandt et selvportræt. I et andet rum ses et våbenskjold for "Astalli-Crescenzi"-familierne. Det stammer fra 1575, hvor Tiberio Astalli giftede sig med Prudenzia Crescenzi. Denne Astalli udførte forskellige forbedringer og ændringer i palæet. Han havde også i sinde at lade opføre en ny facade ud mod Via d'Aracoeli, men denne idé blev aldrig realiseret. Palæet havde dengang ingen egentlig facade ud mod denne gade. MERE OM PALÆETS HISTORIE: Der har antagelig fra starten været tale om 3 forskellige bygninger - ud mod hver sin gade - som derefter er blevet bygget sammen og med tiden også har fået et ensartet udtryk ved opbygning af samme type facade. I 1600-tallet var alle dele i 4 etager og bygningen mod Via di San Marco havde 10 vinduer, mens den del, der vendte mod Via d'Aracoeli, havde 8 vinduer og 2 portaler. Huset ud mod Vicolo degli Astalli var 3-delt med en facade, der slog 2 svage knæk og indeholdt 2-4-4 vinduer. I stueetagen var her en portal, som havde eksisteret siden 1500-tallet. Indenfor var der en atriumgård og en trapezformet indre gårdsplads. På taget af bygningen ved Via di San Marco var der et lille lysthus i 5 fag. I anden halvdel af 1600-tallet lod den senere Kardinal Fulvio Astalli og hans broder Camillo Astalli arkitekten Giovanni Antonio De Rossi stå for en udvidelse og modernisering af bygningen. Dette arbejde var i gang i 1672, men endnu ikke afsluttet, da De Rossi døde i 1695. Ombygningen stod færdig omkring 1698. I 1700-tallet boede Monsignor Soderini, som var pavelig sagfører, "Uditore della Sacra Rota", i en lejlighed i palæet. Familien Astalli uddøde i begyndelsen af 1800-tallet og i 1827 solgtes Palazzo Astalli til "Fabbrica di San Pietro" - det vil sige Vatikanet - og blev sæde for kontorer for La Sacra Congregazione, samt bopæl for "mons. Economo", Finansdirektøren. Fabbrica di San Pietro's ejermærke og årstallet for købet af ejendommen ses på hushjørnet mellem Via di San Marco og Via d'Aracoeli. Under Palazzo Astalli og i Vicolo degli Astalli er der fundet forskellige ikke identificerbare murrester fra Antikken.
Litteratur om Palazzo Astalli: |