Dette korte vejstykke løber mellem Piazza di San Marco, der ligger foran Kirken San Marco, og Via dell'Aracoeli. Undervejs støder sidegaden Via degli Astalli til fra nord.
Området heromkring kaldtes Pallacinae. I Antikken var der i dette kvarter en lille gade kaldet Vicus Pallacinae og i nærheden lå det badeanlæg, foran hvilket Sextus Roscius blev dræbt på sin vej hjem fra en middag (ad balneas Pallacinas). Således nævner Cicero det i sin forsvarstale for Roscius's søn, som ved et komplot var blevet anklaget for fadermord (Pro Sex. Roscio Amerino, 17 og 132).
I Middelalderen og op til 1900-tallet var her meget mere bebyggelse langs gaden, bl.a. lå her flere små, nu forsvundne kirker: Sant'Andrea in Pallacine og San Lorenzo in Pallacinis.
Idag er gaden præget af de forskellige grønne anlæg på begge sider, Piazza di San Marco foran Kirken, og Piazza dell'Araceoli på sydsiden; samt af enkelte store palæer - og så af en voldsom trafik.
Hvis man starter sin tur gennem gaden fra Piazza Venezia, ses først på højre hånd, og det vil sige mod nord, Piazza di San Marco. En lidt afsveden græsplæne med nogle høje, gamle træer, bl.a. palmer, pinier og cypresser. En lille gade kanter Pladsen på nordsiden, mod Kirken hvor også den gamle, berømte, "talende" statue Madama Lucrezia står, og på vestsiden, hvorudtil Palazzetto Venezia ligger idag. På gadehjørnet står den lille kvartersfontæne "Fontana della Pigna", som blev udført af Pietro Lombardi i 1929 samtidig med de øvrige kvartersfontæner. Denne fontæne symboliserer med sin piniekogle dette kvarter, Rione Pigna: Piniekoglekvarteret. På hushjørnet overfor ses det pavelige våben i marmor. Og på facaden ud mod Via di San Marco sidder lidt længere fremme et lille gadealter med en "Madonna di San Luca"-kopi fra 1500-tallet.
På sydsiden af gaden ligger - nogle trin hævet over gadeniveau'et - Piazza dell'Aracoeli, som også er beplantet med høje træer, men yderligere med en mængde Nerie-buske, som i Italien kaldes ved sit andet navn Oleander. På pladsen er der også nydelige marmorbænke og små stier. Langs Anlæggets vestside løber den brede Via di San Venanzio mod syd og lige ved gadehjørnet gyden Vicolo degli Astalli.
Overfor står på nordsiden af Via di San Marco Jesuiternes hovedkvarter Casa Professa dei Gesuiti. På hushjørnet ses øverst et våbenskjold og nederst et lille gadealter med et Madonna-billede fra slutningen af 1500-tallet.
På Via di San Marco's sydside står på en trekantet grund mellem Vicolo degli Astalli og Via dell'Aracoeli det gamle Palazzo Astalli. Palæet stod færdigt i 1698, men bygningen blev voldsomt reduceret i 1930-1932, da man for at udvide Via di San Marco lod den afkorte med flere fag. Facaden blev ligefrem revet ned og huset gjort smallere.
Efter Via dell'Aracoeli fortsætter Via di San Marco sit løb under navnet Via delle Botteghe Oscure.
...
Via di San Marco og hjørnet af Via degli Astalli
.....
.....
Alle fotos: cop. Leif Larsson
Litteratur om Via di San Marco:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 545-546
Gittarelli, Sergio: Le edicole sacre di Roma : a passeggio per le vie di Roma alla scoperto delle Madonnelle. - 1. edizione. - (Roma?) : Edizioni ACM, 2008.
- side 182-183.
Info.roma: Via di San Marco, Roma.