Dette palæ, som udgør den nordøstlige del af Mattei-familiens store bygningskompleks, det såkaldte Isola dei Mattei, der med 4 familiepalæer dækker karréen mellem Piazza Mattei og gaderne Via dei Funari, Via Michelangelo Caetani, Via delle Botteghe Oscure og Via Paganica, blev opført i 1500-tallet af Alessandro Mattei, men i slutningen af 1600-tallet solgt videre til forskellige nye ejer, indtil det i 1776 blev købt af Caetani-familien, hvis navn det bærer idag.
Palazzo Caetani ligger som nævnt i kompleksets nordøstlige hjørne mellem Palazzo Mattei di Paganica i det nordvestlige hjørne og Palazzo Mattei di Giove i det sydøstlige hjørne ud mod Via dei Funari.
Hovedfacaden vender imidlertid ud mod Via delle Botteghe Oscure:
...
Palazzo Caetani ud mod Via delle Botteghe Oscure. - cop. Leif Larsson
På et tidspunkt i 1500-tallet, måske omkring 1564, lod Alessandro Mattei bygge et familiepalæ ved siden af Giacomo Mattei's palæ, som ligger mod syd ud mod Piazza Mattei, og Palazzo Mattei di Paganica, som Ludovico Mattei havde ladet opføre i 1541 på hjørnet af Via Paganica og Via delle Botteghe Oscure. Palæet gik derpå i arv til Alessandro's 2 sønner, Ciriaco og Asdrubale, og til den sidstes søn Girolamo, som imidlertid solgte det til Grev Pianetti - for at købe det tilbage i 1673. Han endte dog med at sælge det igen, denne gang til Monsignore Negroni, hvis familie senere solgte bygningen til Grev Durazzo. I 1761 blev ejendommen købt af Fabrizio Serbelloni, hvis arvinger i 1776 solgte den til Caetani-familien. Og det er fra denne familie, som har ejet palæet op til vore dage, at det har fået dets nuværende navn: Palazzo Caetani.
Nyere studier har vist, at palæet allerede eksisterede før 1564, og man mener derfor, at arkitekten kan have været en af Nanni di Baccio Bigio's sønner, måske Claudio Lippi eller Annibale Lippi. Forskerne har dog også andre bud og flere arkitekter kan sagtens have været involverede, da ejendommen udbyggedes betydeligt under Ciriaco Mattei, som har noteret dette i sin dagbog. (Delli - se litt.note forneden - anfører, at bygningen er tegnet af Bartolomeo Ammannati, mens andre nævner Giovanni Mangone som arkitekt).
Palæet er en høj, firkantet, og noget bastant kolos i 4 etager og en tilbagetrukket overbygget 5. etage. I hovedfacaden - ud mod Via delle Botteghe Oscure - er der 9 fag, hvoraf det midterste i stueetagen er udvidet til en høj portal under en vandret overligger over en frise med indskriften "Caetani". Første- og andensalens vinduer er høje og indsat under konsoller, der bærer nærmest vandrette, lidt tag-agtige overliggere. Trediesalens vinduer er små og kvadratiske i enkle rammer, mens fjerdesalens vinduer i samme enkle rammer er højere. Et dybt, udskåret tagudhæng topper bygningern her under den tilbagetrukne øverste etage. Husets hjørner er afskærmet af en lodret række stenkvadre, ligesom facadens nederste del har indridset stenkvadermønster i pudsen. Forskellige smalle gesimser og bredere friser opdeler facaden efter etagerne. Huset er desuden forsynet med en høj kælder, hvis små, lave vinduer sidder under konsoller, der bærer førstesalens vindueskarme.
Palæets sidefacade ud mod Via Michelangelo Catani har samme opbygning, men kun 6 fag og ingen indgange.
Indenfor murene findes en kvadratisk gårdsplads omgivet af buegange i 2 etager. Søjlerne forneden har doriske kapitæler, mens førstesalens har joniske. Den ene side havde oprindeligt kun én etage buegang og derover en åben loggia, som imidlertid blev lukket i slutningen af 1700-tallet for at skabe plads til en spisesal.
I 1540erne havde Giacomo Mattei ladet facaden på sit palæ nede ved Piazza Mattei dekorere af den kun 18-årige maler Taddeo Zuccari. Samme kunstner kom også til at arbejde for Alessandro Mattei og udførte i Palazzo Caetani flere væg- og loftsmalerier sammen med broderen Federico Zuccari, der skal have malet en frise med amoriner i en af salene på førstesalen, hvor Mattei-familiens våben stadig ses i loftet. Begge brødre var sammen om at male scener fra Alexander den Store's liv, mens Federico har udført maleriet "La Calunnia" ("Bagvaskelsen").
I begyndelsen af 1600-tallet bestiltes maleren Francois van de Casteele, der på italiensk kaldtes Francesco da Castello, til at udsmykke stueetagen med fresken "Sileno condotto su un asino sostenuto da satiri e seguito da Bacco sul carro" ("En silen ridende på et æsel, støttet af satyrer og fulgt af Bacchus på en vogn"). Fresken blev senere taget ned og overført til lærred. Cristoforo Roncalli ("Il Pomarancio") udsmykkede sammen med Paul Bril den store sal på første etage, mens Roncalli var alene om at dekorere palæets kapel.
Ejendommen er løbende blevet udsmykket. I anden halvdel af 1700-tallet - efter at Caetani-familien havde overtaget ejerskabet - dekorerede Antonio Cavallucci fra Sermoneta loftet i 5 rum på førstesalen ud mod Via Caetani. Udsmykningen skete i forbindelse med at Caetani-familiens ældste søn skulle giftes med Elena Albani og det unge par kunne i et rum glæde sig over blandt andet "La Corsa di Ippomene con Atalanta" ("Hippomenes væddeløb med Atalanta"). I et andet var der malet en "Diana che saetta Chione" ("Diana skyder Chione"), samt billeder af Apollon, Merkur, Diana med Endymion og Attis. I korridoren var temaet "Giovanni di Anatolio Caetani che entra trionfante a Gaeta dope aver sterminato i Saraceni" ("Giovanni di Anatolio Caetani vender sejrrig hjem til Gaeta efter at have vundet over Saracenerne"). Loftet i 2 andre rum var dekoreret med Aurora og Juno på en vogn trukket af påfugle. I en sal i den ældste del af bygningen malede Antonio Cavaluccio på et tidspunkt før 1787 et maleri med titlen "L'Origine della musica": "Musikkens Oprindelse".
I 1778 blev der øverst i bygningen lavet et lille observatorium, så man herfra kunne studere stjerner og himmellegemers gang, samt foretage meteorologiske målinger.
I 1889 gav Grev Caetani ifølge Delli (se litt.note forneden) et storslået selskab for Kejser Wilhelm II, der besøgte Rom.
Det sidste medlem af denne romerske gren af Caetani-familien, var Lelia Caetani Howard, der bestemte, at hendes formue skulle gå til 2 fonde. Den ene i Rom i hendes broder Camillo's navn, den anden i Sermoneta i hendes fader Roffredo's navn. Det var Roffredo, der i 1956 havde oprettet Fondazione Camillo Caetani, der idag ejer Palazzo Caetani i Via delle Botteghe Oscure, hvor blandt andet familiens righoldige arkiv kan konsulteres af forskerne.
Caetani-familien har haft flere andre ejendomme i Rom: ved Piazza Lovatelli ligger det palæ, som idag kaldes Palazzo Serlupi Caetani Lovatelli, og ved Largo Carlo Goldoni står en bygning, der nu kendes om Palazzo Ruspoli.
Litteratur om Palazzo di Palazzo Caetani:
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 95-96.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 202-203.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 69-76.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990. - Ny udgave, Samleren, 2000.
- side 137.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 253.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: Palazzo Caetani.
Fondazione Camillo Caetani.
Fondazione Camillo Caetani.: Il Palazzo Caetani.
Info.roma.it: Palazzo Mattei Caetani.
RomeArtlover: Palazzo Caetani.