I området syd for Piazza San Marco og nutidens Piazza Venezia lå indtil slutningen af 1800-tallet et lille kapel viet til San Gregorio Taumaturgo, "mirakelmageren San Gregorio", en græsk præst fra 200-tallet, der dyrkedes for de mange mirakler, som han udvirkede.

Kapellet, som ifølge GiovanBattista Nolli's kort over Rom fra 1748 var ganske lille, i ét skib, uden sideskibe og kapeller, bortset fra en firkantet apsis af omtrent samme størrelse som kirkerummet, havde ifølge andre beskrivelser bevaret en gammel indgangsdør mellem 2 vinduer i profilerede rammer.

Man kender ikke til bygningens oprindelse eller tidlige historie, men den menes at stamme fra Middelalderen. Den ejedes af Confraternita di San Gregorio Taumaturgo, som varetog helegenens kult helt op til efter 1891, hvor broderskabet flyttede til lokaler ved Kirken Santa Chiara. Derefter benyttedes kapellet en tid af Compagnia del Sacramento, et broderskab som kom fra Kirken San Marco. Til sidst endte den lille bygning med at blive udlejet til et værtshus, inden ejendommen sammen med de øvrige i kvarteret blev revet ned før udvidelsen af Piazza Venezia i 1930'erne.

Kapellet er omtalt på en af de mange forbudstavler i marmor, som i 1700-tallet blev opsat rundt omkring i Rom. Teksten lød ifølge Armellini (se litt.note forneden): "D'ordine di monsignore Illmo et Rmo Presidente delle strade si proibisce a qualsivoglia persona il gittare immondizie di qualsivoglia specie in questo sito ed anche più in mezzo a tutta questa strada nè in qualunque altro modo fare immondezzaro nella piazzetta che và dall'oratorio di s. Gregorio Taumaturgho si stende e và alla Pedacchia e specialmente trà il palazzo del sig. baron Circi ed il casamento del sig. Barigioni, sotto le pene contenute nell'editto pubblicato da monsig. Ill.o Presiente p. li atti dell'Orsini Notaro delle strade sotto il dì 22 marzo 1758". ("Efter ordre af den meget ærede Monsignore Præsident for gaderne forbydes det herved alle og enhver at smide affald af hvilken som helst art på dette sted og også i denne gade eller på nogen anden måde svine denne plads til på stykket fra Oratorio di San Gregorio Taumaturgo til Via della Pedacchia, og dette gælder især for området mellem Baron Circis palæ og Signor Barigionis hus. Overtrædelse straffes ifølge det edikt, som Monsignore Præsident har udsendt den 22. Marts 1758").

Kapellet lå på østsiden af den nord-sydgående gade kaldet Via della Pedacchia, omtrent som den sti, der løb langs Capitolhøjens fod og fra gammel tid kaldtes Vicolo della Pedacchia, men efter 1870 Via Giulio Romano. Begge gader var oprindeligt opkaldt efter familien Della Pedacchia.

Omtrent ud for Kapellets indgang mundede den snoede gyde Vicolo di San Venanzio ud. Her på hjørnet stod det på tavlen omtalte Palazzo Circi, som senere overgik til Lezzani-familien. Det var på hjørnet af denne ejendom, at forbudsskiltet var sat op.

Både Vicolo di San Venanzio og Lezzani-familien nævnes i omtalen af et tragisk overfald, der fandt sted i denne gade i 1851:

"Om aftenen den 15. Juni begav Marco Evangelisti, der var skriver ved den kirkelige domstol Sacra Consulta og boede i Via Cacciabove nr. 24, sig afsted for at gøre visit hos familien Lezzani, der boede ved gaden Via della Pedacchia, som før nedrivningerne løb langs Capitols fod, der hvor Monumento a Vittorio Emanuele II står idag. Undervejs i Via di San Venanzio og Vicolo di San Venanzio blev han imidlertid angrebet af en morder, der med en dolk stak ham i maven, så han fik et voldsomt sår. Evangelisti løb først efter drabsmanden, men efter få skridt måtte han stoppe på grund af smerter. Han døde 2 dage efter, men nåede inden at give et signalement af morderen som en nydeligt klædt og ikke særligt høj mand.

Man skulle nu tro, at mistanken ville samle sig om Hr. Lezzani, da Evangelisti havde kurtiseret - og måske haft et forhold til - Fru Giovannina Lezzani, men dette var ikke tilfældet. I stedet mente man, at motivet var en hævnakt, fordi Evangelisti i sit arbejde ved Retten underskrev dødsdommene. Eller at det måske var et politisk mord, da der gik rygter om, at Evangelisti var spion for Censur-Kommittéen, Consiglio di Censura. "

Oratorio di San Gregorio Taumaturgo kan ses som nr.5 på kortet nedenunder:

1=Viridarium/Palazzetto Venezia -- 2=Kirken San Marco -- 3=småhuse -- 4=Ripresa dei Barberi -- 5=Oratorio S.Gregorio Taumaturgo
6=Palazzo di Pietro da Cortona -- 7=Palazzo Circi -- 8=Monumento a Vittorio Emanuele II -- 9=Santa Rita -- 10=Santa Maria in Aracoeli
11=Campidoglio/Capitol -- 12=Ospizio de' Geronimi di S. Alessio -- 13=Palazzo Massimo di Rignano Colonna -- 14=Palazzo Fani-Pecci Blunt
15=Palazzo Santacroce Gambarucci -- 16=Palazzo Fabi Silvestri -- 17=Santi Venanzio e Ansuino -- 18=Palazzo Muti Bussi -- 19=Palazzo Astalli
20=Fontæne på Piazza d'Aracoeli -- 21=1800-tals hus -- 22=1700-tals hus -- 23=Palazzo Maccarani Odescalchi -- 24=Palazzo Velli Cardelli
25=Arco di Vicolo Margana -- 26=Kirke og Kloster Tor de' Specchi -- 27=Palazzo Margani

Litteratur om Oratorio di San Gregorio Taumaturgo:
Armellini. Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 550.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 683.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli - Parte Prima. - Nuova edizione aggiornata / di Carlo Pietrangeli. - 1992. ------- side 92.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 258.