ANNAS ROM GUIDE

Palazzo Guidi

- Via dei Falegnami / Via Paganica / Piazza Paganica nr.13 -

Se mellem nr. 20 og nr. 126 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen

Dette palæ, der ligger mellem Piazza Paganica, Via Paganica og Via dei Falegnami i kvarteret Rione Sant'Angelo, blev bygget i 1800-tallet af familien Guidi, dengang dog uden den øverste etage, som først kom til i begyndelsen af 1900-tallet.

Palæet har indgang fra Piazza Paganica nr.13. Facaden er ret enkel, pudset op i en lys farve øverst og med en lysere puds med stenmønster på de nederste 2 etager. Stueetagen har høje, rektangulære butiksvinduer og -døre, mens førstesalen har små, kvadratiske vinduer uden ramme. Andensalen har højere vinduer i enkle rammer under en bred vandret overligger, mens tredie- og fjeredesalens vinduer er mindre og rammeløse. Der er 8 fag ud til Via Paganica og 5 ud til Via dei Falegnami. Her har det midterste fag på andensalen en bred balkon med smedejerns gitter båret af udskårne stenkonsoller.

Hovedfacaden ud til Piazza Paganica har ligeledes 5 fag med samme slags stenbalkon over hoveddøren i den enkle travertinkarm i det midterste fag.

Palazzo Guidi blev bygget på det sted, hvor der i 1500-tallet lå Casa dei Formicini, som senere - i hvert fald før 1748 - var blevet overtaget af det religiøse broderskab Arciconfraternita dell'Annunziata. Palæet går derfor også under navnet Palazzo Della Compagnia Della Nunziata. Da Nolli lavede sit Rom-kort i 1748 fungerede ejendommen som magasin ("Depositaria Urbana"). (Se Nolli's kort - nr.1010).

Efter Guidi-familiens overtagelse i 1800-tallet kaldes palæet også: Palazzo Formicini Guidi.

Med rødt: nr.6: bebyggelsen, som den så ud i 1676:
plan over Isola Mattei og Paganica-området - efter Falda 1676
Med RØDT: 1=Palazzo di Giacomo Mattei, 2=Palazzo Mattei di Giove, 3=Palazzo Caetani, 4=Palazzo Mattei di Paganica,
5=Bebyggelsen før Palazzo Guglielmi, 6=Palazzo Formicini Guidi / Casa dei Formicini, 7=Santi Sebastiano e Valentino dei Mercanti,
8=Middelalderhus, 9=Hus fra 1400-tallet.
Med BLÅT: 1=Piazza Paganica, 2=Vicolo Paganica, 3=Vicolo di S.Elena, 4=Vicolo dei Falegnami, 5=Piazza dell'Enciclopedia

 

Litteratur om Palazzo Guidi:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 64.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005..
- side 607.
Info.roma.it: Piazza Paganica, Roma.
Info.roma.it: Via Paganica, Roma.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.8.2015 og sidst opdateret d. 8.9.2015