|
|
|
Palazzo Sforza Cesarini --- Via dei Banchi Vecchi nr. 120-124 --- Se nr. 77 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
I Via dei Banchi Vecchi står på hjørnet af Via Sforza Cesarini et stort, men noget slidt og gammelt palæ. Det er det Palazzo Sforza Cesarini, der har givet navn til sidegaden og pladsen bagved. Ejendommen er bygget i 1400-tallet af Rodrigo Borgia, som senere blev Pave Alexander VI og fylder næsten hele karréen mellem Via dei Banchi Vecchi, Via Sforza Cesarini og Piazza Sforza Cesarini, Corso Vittorio Emanuele II og Via del Pavone. Hovedfacaden var ud mod Via dei Banchi Vecchi og den blev fornyet i 1700-tallet af arkitekten Pietro Passalacqua. Bag huset var der en stor have, som forsvandt, da Corso Vittorio Emanuele skulle anlægges. Her opførtes så i stedet en ny del af palæet i 1888 after en tegning i nyrenæssancestil af arkitekten Pio Piacentini. Facaden mod Via dei Banchi Vecchi er i 4 etager med høj kælder og 9 fag lang. Den er pudset op i en mørk okker farver og har i nr. 118 en høj og statelig portal (se foto fra www.borgato.be) omgivet af søjler i kvadersten bærende en bue, som over sig har en bred stenbalkon med balustre båret af meget kraftige og lange, udskårne konsoller. Balkondøren i bred profileret ramme med et højt overfelt toppes af et bølgende trekantet gavlfelt, mens vinduerne på denne etage toppes af vandrette overliggere. Andensalens vinduer slutter også i vandrette overliggere, men de hviler på kunstfærdigt udskårne snirkler. Trediesalens vinduer er blot i enkle rammer og ikke særligt høje, men aflange. (se foto fra www.borgato.be). Facaden mod Via Sforza Cesarini fortsætter overfor Piazza Sforza Cesarini og har ialt 8 fag i den gamle del, men vinduerne er visse steder på etagerne sløjfet. De første 2 fag er i 4 etager, mens de næste 6 er i 3 etager. Endelig er der 4 fag i 4 etager i den "nyere" del af bygningen, der som nævnt opførtes i 1888. I den gamle del sidder 2 brede portåbninger. På hushjørnet blev i 2018 opsat et nyt Madonna-billede i højde med overkanten af vinduerne i stueetagen. Det er af typen Madonna dell'Accoglienza: Modtagelsens Madonna, udført i 2018 i kulørte mosaiksten af kunstneren Domenico Paladino. Billedet måler 100 x 70 cm og er indsat i en smal aluminiumsramme. Værket er doneret af den velgørende fond Fondazione Sacchetti. Moder og Barn er i sorte og brune sten, her er altså tale om en af de "sorte Madonna'er", som symboliserer at både Østkirken og Vestkirken er forenet i deres katolske tro. Den "nye" facade mod Corso Vittorio Emanuele II har 11 fag, hvoraf de 2 yderste sidder i et ganske lidt fremskudt parti, markeret i hver side af en lodret række stenkvadre. Ejendommen har en høj kælder og 4 etager under et bredt, udskåret tagudhæng. De smalle, aflange kældervinduer er omgivet af fint tilhuggede sten, mens stueetagens vinduer med deres brede, profilerede rammer under vandrette overliggere, er indsat i en belægning af grovere tilhugne kvadersten, hvorover der løber en frise med udskårne rosetter og et smallere bånd med "tænder". Ud mod gaden her findes der 2 hovedindgange omgivet af høje, buede karme i kvadersten. Hvis man beder om tilladelse ved indgangen i nr. 282, kan det være muligt at få lov at kigge indenfor i den indre gård, som er omgivet af smukke søjlegange. Facaden på de øvre etager er pudset op i en okker farve. Over førstesalens vinduer sidder en række våbenskjold for de forskellige ejerfamilier: Sforza, Cesarini, Savelli, Peretti, Conti, Colonna og Boadilla. Et smalt bånd med relieffer af blomster eller små muslingeskaller adskiller førstesalen med de brede, profilerede og udskårne vinduesrammer under trekantede gavlfelter, og andensalen, hvis vinduer også har brede, profilerede rammer, men vandrette overliggere. Trediesalens vinduer er små og aflange, men stadig omgivet af brede, profilerede rammer. Palæet er som nævnt opført af Rodrigo Borgia, da han af sin onkel Pave Calixtus III (1455-1458) blev udnævnt til pavelig Vicekansler. Byggeriet blev påbegyndt omkring 1457-1458 og til at dække udgifterne anvendtes en arv efter Pietro Borgia. Palæet stod færdigt i 1462 og samtiden berettede om en særlig pragtfuld indretning. I 1492 blev bygherren selv valgt til Pave Alexander VI og han udnævnte til ny Vicekansler Kardinal Ascanio Sforza, som nu kom til at bebo palæet til sin død i 1505. Ejendommen anvendtes således i en årrække til Vicekanslerbolig og husede også de kontorer og ansatte, som hørte til embedet. I 1505-1507 beboedes det af Kardinal Galeotto Franciotti della Rovere, en nevø til Pave Julius II. Han lod bygningen restaurere og udsmykke med malerier og marmorstatuer. Fra 1508 overtoges hvervet af en anden af Pavens nevøer, Sisto Gara della Rovere, som boede her til 1517. I 1517 blev der udnævnt en ny Vicekansler, nemlig Kardinal Giulio de' Medici. Men han ønskede ikke at bebo det måske allerede alt for lille og gammeldags palæ, så han flyttede La Cancelleria, Kancelliet, til Palazzo Riario ved Kirken San Lorenzo in Damaso. Den gamle bygning kaldtes derpå "la Cancelleria Vecchia" og udlejedes muligvis i en periode indtil 1535 af Francesco II Sforza, som var Hertug af Milano. I 1536 overlod Pave Paul III palæet til den romerske gren af Sforza-familien, hvoraf nogle også havde titlen Grever af Santa Fiora. Efter 1624 giftede en Federico Sforza med Livia Cesarini. Ægteparret slog deres navne sammen og palæet kaldtes derefter Palazzo Sforza Cesarini.
Litteratur om Palazzo Sforza Cesarini: |