MUREN OMKRING KIRKEPLADSEN (0):

Den tykke mur, som skjuler Santo Stefano Rotondo fra den forbiløbende gade, Via di Santo Stefano Rotondo, er egentlig rester af den gamle akvædukt, Aqua Claudia, som blev bygget under kejserne Caligula og Claudius i perioden 38-52 efter Kristus, og senere, i årene 54-68, af Nero fik tilføjet denne gren, som vi her står overfor.

Akvæduktens buer blev tilmuret under Kejser Aurelian for på denne måde at fungere som en del af den store forsvarsbymur, Mura Aureliane, som blev opført i perioden 270-275 efter Kristus.

Kirken var oprindeligt bygget op som 3 ringe (1), men den yderste blev fjernet i 1453. Dog bevaredes et lille stykke, som idag fungerer som kapeller og vestibule, hvortil der er føjet ET SMALT INDGANGSPARTI (2) i form af en lille søjlegang med 5 buer båret af grå granitsøjler med enkle kapitæler (de såkaldte kæmferblokke) i hvid marmor, som stammer fra Pave Innocens II's tid (1130-1143).

Selve INDGANGSPORTALEN (3) er en af Kirkens originale døre. Den er forsynet med en vandret overligger og med Pave Nikolaus V's monogram. Ovenover er der i et halvcirkelformet felt en fresko med motivet "La Pietà tra i santi Paolo I Eremita e Stefano", som er udført i årene 1580-1585. Kunstnerens navn kendes ikke, men han har udført 4 andre rektangulære fresker herinde. De er dog ret skadede og vanskeligt aflæselige, men vides at forestille mirakler fra de to ovennævnte helgeners liv.

På væggen derover er der flere fresker: til højre for portalen ses "Santo Stefano e lo Spirito Santo" ("Santo Stefano og Helligånden") og "L'assunzione al cielo di Santo Stefano" ("Santo Stefano's opstigen til himmels"). Til venstre for portalen ses freskerne "Sant'Antonio Abate vede l'anima di Santo Stefano portata in cielo dagli angeli" ("Sant'Antonio Abate ser Santo Stefano's sjæl blive båret til himmels af engle") og "Sant'Antonio Abate con Santo Stefano e il corvo con il pane" ("Sant'Antonio Abate med Santo Stefano og ravnen med brødet").

Lignende fresker har også været malet på resten af muren, der altså engang udgjorde væggen over den yderste ringformede søjlerække i kirkerummet, men idag - med tilmurede buer - udgør Kirkens ydermur. Disse fresker er med tiden blevet fuldstændigt ødelagte.

Indenfor ligger VESTIBULEN (4), et firkantet rum med tøndehvælving og Nikolaus V's våben, som har bevaret det udseende, som det fik i 1453.

Over INDGANGEN TIL KIRKERUMMET sidder en indskrift med teksten "Ecclesiam hanc protomartiris Stephani div. ante collapsam - Nicolaus V Pont Max ex integro instauravit MCCCCLIII" ("Pave Nikolaus V lod denne kirke, som er viet til protomartyren Santo Stefano og som var gået i forfald, restaurere fuldstændigt i 1453").

Over marmordørkarmen er der en niche, hvori der er anbragt en lille statue af Santo Stefano.

Det cirkelrunde KIRKERUM (5) er idag opdelt i 2 ringe. Den indre ring, der er omgivet af 22 høje søjler, som på joniske kapitæler bærer en ca. 22 meter høj "ring", der bliver til en ydermur for den øverste del af dette rum. Heri er der anbragt 22 vinduer med hvælvet overkant, hvoraf 8 siden er blevet tilmuret, mens de øvrige 14 giver rummet lys.

Midt i denne cirkel står højalteret indenfor en ottekantet korskranke, som på denne måde udgør en slags inderste "ring".

Den yderste ring ligger mellem den indre søjlerække og rummets ydervægge. Det vil sige det, der idag er ydervægge men oprindeligt var endnu en række søjler i en søjlegang, hvor mellemrummene siden blev tilmuret for at sikre Kirken mod sammenstyrtning.

Denne tilmuring kom til at formindske kirkerummets diameter til 40 meter mod de oprindelige 65 meter.

I den nuværende ydervæg ses tydeligt de 36 gamle SØJLER (6) af marmor og granit med joniske og korinthiske kapitæler. De fleste søjler er af grå granit, men 4 omkring Madonna-alteret i Kirkens modsatte side er af marmor med korinthiske kapitæler, 4 i yderste venstre side er af cipollino-marmor, 4 i den modsatte højre side er i grå marmor. Det er på disse steder, at Kirkens oprindelige 4 korsarme har været.
5 søjler til højre for Madonna-alteret er enten i granit, grå marmor eller cipollino. Disse sidste 13 søjler har alle glatte skafter og komposit-kapitæler (blandet korinthisk og jonisk stil).

Til venstre for indgangen står EN ANTIK MARMORSTOL (7) fra Kejsertidens Rom, som ifølge traditionen har været San Gregor den Store's bispestol. Den mangler ryg- og armlæn, men har en meget fin dekoration af forskellige mønstre og midt på den nederste del er der et rundt felt med kunstnerens signatur "Mag Ioh" ("Magister Johannes"). Over stolen er der indsat en indskrift i muren med teksten "In hac St. Stephani in monte - Coelio ecclesia Beatissimus - Papa Gregorius primus homiliam recitavit quartam . in evangelis (St. Matth. X-V) quae - incipit verbis cum constet omnibus fratres carissimi quia - Redemptor noster" ("I denne Kirke Santo Stefano på Monte Celio, læste Pave Gregor I den 4. prædiken fra Matthæus-Evangeliet, som begynder med ordene "Kæreste brødre, eftersom Han er vor Forløser").

Stolen stammer muligvis fra et antikt teater eller badeanlæg. Man mener, at den måske hører sammen med en lignende stol, som idag findes i Klosteret ved San Giovanni in Laterano.

Døren ved siden af giver adgang til Kirkens SAKRISTI (8). På marmordørkarmen står teksten "Gre XIII a MDLXXX" som minde om indretningen af rummet efter ønske af Pave Gregor XIII i året 1580. På væggen over døren ses en fresko med motiver som "Strage degli innocenti" ("Mordet på de uskyldige"="Barnemordet i Bethlehem"), som tilskrives Antonio Tempesta. Under fresken ses en sten med en længere indskrift omhandlende scenen på fresken.

I Sakristiet findes et skab med en gammel håndvask fra Nikolaus V's tid, som det kan ses af indskriften "Nicolaus. Papa. V.M. CCCC. LIIII" . Under skabet ligger en antik gravsten med indskriften "D.M.Aelius. Iulius Eusebius. et. Ulpia Victorina vibi (f)ecerunt. sibi et. liberis suis. et. libertis. libertabusque. posterisque. eorum". Den stammer fra et tidspunkt efter Kejserne Trajan og Hadrian (98-117 og 117-138 efter Kristus).

På endevæggen står et muralter med relief af 3 buer båret af flade dekorerede søjler under en bred frise med teksten "Christi corpus ave sacra de Virgine natum" ("Hil Kristi legeme, født af den hellige Jomfru"). Øverst krones værket af et trekantet gavlfelt med et relief af den lidende Kristus mellem to engle. I nicherne forneden står til højre en statue af San Paolo I Eremita med ravnen, som bringer ham brød, og til venstre en statue af Santo Stefano. I midterbuen er der en tom firkantet niche i en smal ramme med et trekantet gavlfelt, hvorover der flyver en due, symbolet på Helligånden. Øverst oppe i det buede felt er der et relief af en kalk og hostien. På alterkanten er der angivet årstallet 1510 og man mener, at det er udført af en elev til Andrea Bregno.

CAPPELLA DEI SANTI PRIMO E FELICIANO (9) :
Buerne mellem de næste 4 søjler af grå granit på marmorbaser og med korinthiske kapitæler i marmor er ikke som de øvrige tilmurede, men åbne og giver adgang til det lille kapel, som er bygget ind i en del af det, der engang var den yderste ring i Kirken. Endevæggen er dog udvidet med en lille lav halvcirkelformet apsis under et højt hvælvet vindue. Ved siden af er der endnu et lille sakristi/korrum (10) og endnu et kapel med adgang fra Kirken. Disse rum udgør tilsammen hvad der er tilbage af den ene af de 4 korsarme, som var bygget i Kirkens yderste ring.

Alle kapellets vægge er udsmykket med fresker af Antonio Tempesta, der har malet 9 scener fra de to helgeners martyrium i Mentana under Kejserne Diocletian og Maximian, samt af flytningen af deres relikvier, som idag opbevares under alteret.

Alle fresker er forynet med malede skilte med en beskrivelse af det behandlede emne.

På endevæggen ses scenerne "Ss. Primus et Felicianus in carcere ab angelo reficintur" ("San Primo og San Feliciano får i fængslet deres lænker løsnet af en engel") (øverst til venstre), "Ss. Primus et Felicianus verbebibus conciduntur" ("San Primo og San Feliciano piskes med kæppe") (øverst til højre), ("S. Felicianus in stipite clavis confixus triduo ibi persistit" ("San Feliciano modstår at blive fastsømmet til et træ") (nederst til venstre) og "S. Primus crudelem im modem vivus amburitur" ("San Primo brændes levende (med fakler) på grusom måde") (nederst til højre). Helgenen modstod denne tortur ved at synge vers fra en salme.

På den venstre væg ses scenerne "S. Primo liqvatum igne plumbum in ore infunditur" ("San Primo underkastes prøven med glødende bly") (til højre for døren), "Ss. Primus et Felicianus leonibus exponuntur" ("San Primo og San Feliciano kastes for løverne") (over døren) og "Sancti Primus et Felicianus honorifice in arenaria sepeliuntur" ("San Primo og San Feliciano begraves i Arenarium (sted ved Via Nomentana)") (til venstre for døren).

På den højre væg over døren ses "Ss. Primus et Felicianus in caveam ursis mori iciuntur" ("San Primo e San Feliciano i bjørnegrotten") og til venstre for døren: ""Ss. Primus et Felicianus capite plectuntur" ("San Primo og San Feliciano halshugges").

På den højre væg ses også nogle små englebørn med palmegrene, der er malet over de to tilgitrede vinduer, under hvilke der er malet indskriftssten med tekster om de to helgener. Disse lange, forklarende tekster var henvendt både til menigheden og til præsteeleverne fra Collegio Germanico Ungarico, som har haft ansvaret for Kirken fra 1580.

Midt i endevæggen er den lille halvcirkelformede apsis, som er udsmykket med mosaikker på gylden bund. Her ses foroven i midten et stort kors dekoreret med ædelsten, over dette en rund medaljon med et Kristusbillede og derover et halvcirkelformet blåt felt med Helligånden. Til venstre for korset står San Primo og til højre San Feliciano. Nederst i mosaikken løber et indskriftsbånd med teksten "Aspicis auratum caelesti culmine tectum astriferumque micans praeclaro Iumine fuitum". (iflg.Roma Sacra (se litt.note) er betydningen af dette omtrent "Se dette gyldne loft med det himmelske blå og skinnende stjerner. Det kommer af det mest strålende lys"). Mosaikken, der er lavet af meget dygtige kunstnere, er udført under Pave Teodor I (642-649) i forbindelse med at helgenernes rester blev flyttet til Kirken fra området Arenarium, hvor de var blevet begravet. Det var også på dette tidspunkt, at den lille apsis blev bygget.

I apsisbuen nedenunder ses en fresko af Kristus mellem apostlene samt andre helgener. Dette maleri stammer også fra slutningen af 1500-tallet, men kunstnerens navn kendes ikke. Det er muligvis den samme, som har malet lunetten over Kirkens indgang.

Foran apsis står et alterbord fra 1700-tallet, udført af Filippo Barigioni i peperinomarmor med et rundt midterfelt af porfyr indeholdende en tekst om martyrernes relikvier. I hver side er der en plade af cipollino-marmor. Alterets korte sider er prydet af indlagte marmorstykker i sort og gråt og bagest er der et våbenmærke for Kardinal Antonio Saverio Gentili, der var Titel-Kardinal i 1736, hvor alteret blev forsynet med trinene foran. Alteret har antagelig erstattet et tidligere fra 1400-tallet efter at helgengraven i 1735 havde været åbnet.

Udenfor kapellet kan se fresken "Madonna dei Sette Dolori", malet af Antonio Tempesta. Maria's syv smerter er symboliseret ved syv sværd, som peger mod hendes bryst. Ud for hvert sværd er der et rundt felt med den episode i Jesu liv, som har været årsag til smerten. (1: Simeons profeti til den gravide Maria om de prøvelser, som hendes barn skal gennemgå, 2: Flugten til Ægypten, 3: Jesu forsvinden i Jerusalem, 4: Maria's møde med Jesus, mens han bærer korset på vej til Golgatha, 5: Korsfæstelsen, 6: Nedtagelsen af korset, og 7: Jesus begraves).

Under billedet er der malet indskriftssten med tekster om denne Madonna-skikkelse.

Over det tilgitrede vindue ind mod det bagvedliggende korrum er der en lille sten med en tekst fra Lukas-evangeliet: "Tuam ipsius anima ptrasipsi gladiu" ("Ja også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge" Lukas 2,35: "Tuam ipsius anima pertransibit gladius").

(Bibelcitaterne stammer fra Brug Bibelen/Bibelen online).

CAPPELLA DEI SANTI STEFANO D'UNGHERIA E PAOLO I EREMITA (11) :
Når man fortsætter i den yderste søjlering i urets retning, når man herefter til dette kapel, hvor buerne mellem de næste søjler ikke som de øvrige er tilmurede, men åbne og giver adgang til rummet, som er bygget ind i en del af det, der engang var den yderste ring i Kirken. Dette kapel blev bygget af ungarske Augustiner-munke til ære for Ordenens grundlægger San Paolo I Eremita (= San Paolo primo eremita), da Pave Nikolaus V i Maj 1454 havde overladt dem Kirken.

Hverken alter eller dekoration er imidlertid originale, men af nyere dato, da Pave Pius VI i 1776 befalede, at det skulle bygges et nyt kapel i Kirken, hvor eleverne fra Collegio Germanico Ungarico kunne fejre deres helgen, Santo Stefano d'Ungheria, efter at den Kirke, der tidligere var viet til ham og som havde ligget ved Peterskirken, nu stod for at skulle rives ned.

Projektet med nybyggeriet blev overladt til Pietro Camporesi il Vecchio i 1778, men det kom tilsyneladende aldrig i gang, så til sidst måtte man i stedet ty til at forny freskodekorationerne i det rum, som tidligere havde været viet til San Paolo I Eremita, og nyindvi kapellet til begge helgener.

Dekorationen af vægge og loft er udført i gråt på rosa bund. Her er malet forskellige figurer, blomster og blade, guirlander og søjler og lignende. Desuden er der på sidevæggene nogle malerier af litugiske elementer og på endevæggen en gruppe engle med en laurbærkrans. I lunetterne ses de fire kardinaldyder. Midt i loftet er der et ovalt felti i en aflang, dekoreret ramme. Her ses Helligånden indrammet af teksten "Ss. Stephani. hungarorum regis. et. pauli. eremitarum. princeps colendae. Memoriae" ("Til minde om Santo Stefano, Ungarernes Konge, og San Paolo Primo Eremita").

I Kapellets venstre side er der et gravmæle for Bernardino Cappella. Det er udført af Lorenzo Lotti (Lorenzetto) fra Firenze og Raffaello da Montelupo på et tidspunkt efter 1524. Selve monumentet er anbragt mellem to kraftige søjler med udhuggede kapitæler, der bærer en overligger og et buet gavlfelt. I denne ramme står nederst en sarkofag af gylden marmor, hvorpå der er anbragt en statue i hvid marmor af den afdøde, liggende med bekvemme puder under hovedet. På væggen bagved sidder en marmorplade med en mindeindskrift og på hver side står en statue, ligeledes i hvid marmor. Statuerne er af Santo Stefano og San Bernardino. Bernardino Cappella havde testamenteret hele sin formue til Klosteret ved Santo Stefano Rotondo og fik til gengæld dette majestætiske monument.

På Kapellets endevæg er der en altertavle fra den første del af 1700-tallet udført i indlagt marmor med Kristi monogram og kors. Alterbordet stammer fra samme tid. Dele af det oprindelige gulv fra den tidligtkristne tid skal være bevaret herinde.

DEN YDRE SØJLERING (12) :

Tilbage i den yderste søjlering, fortsættes der i urets retning til de mange vægfelter mellem søjlerne, der er dekoreret med fresker med martyrscener, malet af Pomarancio og Matteo da Siena i 1582. Udsmykningen blev bestilt af Collegio Germanico Ungarico efter at Jesuiter-Ordenen i 1580 havde fået overdraget Kirken og ladet den restaurere.

Formålet med at fremstille de grufulde prøvelser og lidelser, som martyrerene gennemgik, var at forberede Jesuiter-novicerne på de risici, de løb, når de senere skulle ud på mission for deres tro.

Over hvert billede er der en frise med dettes titel, der ofte er hentet fra en af salmerne. Under billederne er der en indskrift med relation til den scene, der vises ovenover, på latin og italiensk (således at ikke kun novicerne, men også menigheden kunne have gavn af oplysningerne).

På mange af freskerne vises der flere martyrhistorier. I så fald er der anbragt bogstaver ud for de forskellige scener og ud for den forklarende tekst nedenunder, så den rette forståelse sikres.

Korsfæstelsen er den første fresko (13). Ud over Jesus på korset ses en række martyrer med blandt andre San Pietro og San Paolo og for foden af korset nogle spædbørn i svøb, som henvisning til Barnemordet i Bethlehem. Over fresken ses teksten "Rex. gloriose. martir." og under Kristus "Tu vincis in martir." .

Santo Stefano stenes; San Giacomo og 2 apostle underkastes deres martyrium er den anden fresko. Ved bogstav A ses Stefano der stenes, ved B: apostlene der piskes (til højre) og C: san Giacomo Maggiore der halshugges (i venstre side). Scenerne er sat til at finde sted udenfor Jerusalem. Over fresken er der skrevet et stykke fra Salme 78,3: "Effuderunt. sanguinem. s.s. (i) n. circuitu. hierusalem".

San Pietro og San Paolo er den tredie fresko. I baggrunden ses Colosseum og Forum Romanum. I forgrunden er nogle soldater ved at rejse korset med San Pietro (A). I venstre side ses San Paolo, der halshugges (B). Øverst står "Plantaverunt. ecclesiam. sangvine suo."

Santa Tecla, San Vitale og andre's martyrium er den fjerde fresko. I baggrunden vises Nero's Circus, hvor nogle kristne brændes levende (A) Foran ses San Vitale, der begraves levende (B) og Tecla, der sønderrives mellem to tyre (C). Over fresken ses teksten "Descendit. cum.illo.in fovea. Sap.X.". ("...hun fulgte med ham ned i fangehullet..." Visdommens Bog 10,14).

Nogle martyrer sønderrives af hunde er den femte fresko. Hovedmotivet vises under bogstav A. Bagved vises til venstre de halshuggede kroppe af San Processo og San Martiniano og San Gervaso, der bliver hængt (B). Over fresken står "Carnes.sanctorum tuorum - bestiis terrae".

Apostlen Johannes' martyrium er den sjette fresko. Helgenen er blevet nedsænket i et kar med kogende olie (A). I baggrunden ses Pave Cletus (Anacletus) på knæ (C) og Johannes ført væk af en soldat (B). Over fresken står "Odor. ignis. non. erit. in te.", der måske er en omskrivning af teksten i Daniels Bog 3,94. (se foto til højre)
Herunder teksten til San Giovanni's martyrium.

Herefter følger et lille sidealter med et krucifiks, Altare del Crocifisso (14).

Martyrerne Dionigi, Domitilla, Nereo e Achilleo er den syvende fresko (15). Dionigi ses i forgrunden (A). Bagved halshugges Nereo og Achilleo (B) og det hus, hvori Domitilla og andre martyrer er fængslet, sættes i brand (C). Her er der det specielle, at den der bestilte malerierne er blevet portrætteret! Forrest til højre i billedet ses blandt andet en herre med mørkt skæg og grøn kappe, som man mener er Collegiets leder Michele Lauretano. Over fresken ses teksten "Condemnat. iustus. mor tuus vivos impios. Sap. III." ("Den retfærdige, som døde, skal dømme de ugudelige, som lever,..." Visdommens Bog 4,16).

Sant'Ignazio, Pave Clemens, Simeon og andre er den ottende fresko. I forgrunden angribes Ignazio di Antiochia af 6 løver (A), mens San Clemente skubbes ud over en klippe (B) og San Simeone korsfæstes (C). Teksten ovenover siger "Dentibus.bestiaru.molar ut. panis mundus. inveniar".

Martyrerne Sant'Eustachio, Alessandro Papa, sinforosa og hendes børn vises på den niende fresko. I forgrunden ses Sant'Eustachio med andre martyrer der brændes i en statue af bronze (A), mens Sinforosa kastes ud over en klippe i baggrunden (C), hvor Pave Alexander halshugges udenfor en befæstet by (B). Sinforosa's 7 børn martres på forskellige måde (D). Teksten ovenover er "Tamqua auru in fornace probavit illos. Sap. III". ("Som guld i en smelteovn har han prøvet dem..." Visdommens Bog 3,6).

Santa Felicita og hendes syv børns martyrium er den tiende fresko. I baggrunden ses Forum Romanum. Felicia og hendes syv børn pines og dræbes på forskellig måde (A, B, C). På billedet figurerer også andre martyrer, for eksempel ses Pave Pius i venstre side (D). Teksten foroven siger "In. paucis. vexati. in. multis bene. disponentur. Sap.III". ("De er blevet tugtet lidt, men vil dog møde store velgerninger..." Visdommens Bog 3,5). (se foto til højre)

San Policarpo's martyrium er den elvte fresko. Policarpo forsøgtes først brændt på bålet, og derefter halshugget. Teksten over billedet lyder "In medio. ignis. non. sum. aestatus. Eccl.II"). Denne fresko blev malet af Marcello Leopardi omkring 1794 som erstatning for et tidligere maleri af Pomarancio, som blev ødelagt i 1778, da muren mellem 2 sæt søjler blev revet ned for at gøre plads til byggeriet af et nyt kapel for Santo Stefano d'Ungheria. Da dette ikke blev til noget, blev mellemrummene muret til igen og forsynet med nye fresker, nemlig denne og den følgende af Santa Margherita (se fotos nedenfor).

Santa Margherita's martyrium er den tolvte fresko, der ligesom den forrige er udført af Marcello Leopardi som erstatning for et ældre billede. Over fresken står "Fortitudo. et. decor. indumentum. eius. Proverb.31" ("Hun er klædt i styrke og anseelse.." Ordsprogenes Bog 31, 25).

Martyrerne Blandina og Attalo's prøvelser i Gallien er den trettende fresko. Franske martyrer pines (A+D). Blandina angribes af en tyr (B). Til venstre i billedet brændes Attalo levende (C). Ovenover ses teksten "Aestimati. sumus. sicut. oves. occisionis. Ps. XLIII".

Helgenerne Perpetua, Felicita, Vittore, Zefirino, Leonida, Basilide og en jonfru fra Alexandria ses på den fjortende fresko, hvorover man kan læse teksen "Firmamentum. est. dominus. timen. tibus. eum. Sal.24.". Perpetua og Felicita kastes sammen med andre for de vilde dyr i arenaen (A), Vittore og Zefirino pines (B), Leonida og Basilide dræbes (C) og en jomfru fra Alexandria brændes med flydende beg (D).

Altare della Madonna (16):
Muren mellem de to følgende søjler er her fjernet for at give plads til en lille halvrund apsis, hvori der står et lille alter, som er viet til Jomfru Maria.

Søjlerne på hver side af Madonna-alteret og yderligere to sidesøjler er her af anden beskaffenhed end i resten af ringen. De er af marmor, kannellerede og har korinthiske kapitæler, som man mener stammer fra samme værksted, som det der udførte søjlerne i Kirken Santa Sabina.

Pave Calixtus, San Calepodio og Santa Martina vises i den femtende fresko (17). Forrest kastes Calixtus ud fra en bygning og ned i en brønd (A). Bagved slæbes Calepodio bag 2 hestespand gennem byen og kastes i Tiberen (B) og ved siden af pines Martina (C). Teksten over billedet lyder "Visi. sunt. oculis. insipie. tium. mori. Sap.III" ("For de uforstandige så det ud, som var de døde,..." Visdommens Bog 3,2).

Santa Cecilia, Pave Urban, Maximus, Pave Pontianus og andre's martyrium er den sekstende fresko. Det er Santa Cecilia, der midt i billedet sidder i en gryde, der står og bobler over en kraftig ild (A). Bagved halshugges Pave Urban (B), mens Maximus pines i venstre side (C) og Pave Pontianus føres bort på et skib i højre side (D). Over fresken læses teksten "Per. ignem. et. aquam. in refri gerium. Ps.LXV".

Altare del Crocifisso (18):
I en lille apsis står et alter med et krucifiks.

En lang række martyrer vises på næste maleri, som er den syttende fresko (19). I midten ses Sant'Agata bundet til en søjle (A), bagved Fabiano, Cornelio og Cipriano (B), til venstre San Trifone ophængt i et træ (C), til højre Abdon og Sennen angrebet af løver (D) og bagved de øvrige martyrer. Teksten over maleriet lyder "Non. sunt. condigne. passionis huius. temporis. Rom. VIII".

Martyrerne Apollonia, Paverne Stefan og Sixtus, samt helgenerne Corinta og Venanzio optræder på den attende fresko, hvor den til et træ bundne Apollonia får sine tænder udtrukket (A), mens Venanzio skubbes ud over en bymur (E) og Pave Sixtus halshugges (C). Det er Corinta i midten (D) og pave Stefan til højre (B). Teksten over billedet er "Custodit. dominus. omnia. ossa eorum. Ps.XXXIII".

Martyrerne Lorenzo, Ippolito, Rufina, Seconda, Proto og Giacinto ses på den nittende fresko, hvor A=San Lorenzo på risten, B=Sant'Ippolito trækkes efter 4 heste, C=Rufina og Seconda smides i vandet fra en bro og D=Proto og Giacinto halshugges. Over fresken ses teksten "Adhaesit anima mea post te quia caro mea igne cremata est".

Den tyvende fresko forestiller hundredevis af martyrer der pines og nedenunder kan man læse at 300 martyrer blev kastet i en brændende afgrund under Kejserne Decius, Valerian og Gallienus (A), 260 kristne underkastet tortur (B), Tertullino og Mezzarso pint med fakler og Nemesio halshugget (C), mens Sempronio, Olimpo, Teodolo og Essuperia blev brændt levende (D). Over fresken citeres et stykke fra en salme: "Igne. nos. examinasti. sicut. exami natur. argentum. Ps. LXV".

Martyrerne Mario og Marta med deres børn og andre martyrer er den enogtyvende fresko. Her ses under A: Mario er ophængt i en galge med en sten bundet til sine fødder i midten af billedet, mens børnene pines til venstre og Marta har fået hugget hænderne af i højre side. Under B vises Cipriano og Giustina i et kar med kogende væske, under C drabet på Valentino og under D 46 kristne der dræbes. Teksten over billedet stammer fra Visdommens Bog 3,15: "Bonorum. laborum. gloriosus. est. fructus. Sap.III" ("Den gode møje bærer herlig frugt..."). (se den venstre fresko på foto til højre og foto til venstre nedenfor).

"De lidelser som Agapito, Cristina, Colomba, Crisanto og Daria blev underkastet" vises på den toogtyvende fresko. I midten er Agapito ophængt med hovedet nedad over et rygende bål (A). I baggrunden til højre rammes Cristina af en pil (B), til venstre brændes Colomba (C) og i midten begraves Daria og Crisanto levende (D). Teksten ovenover lyder "Properavit. educere illum de medio iniquitatum. Sap.III" (Visdommens Bog 4,14: "for hans sjæl havde Herrens velbehag, derfor hastede den bort fra den onde verden."). (se den højre fresko på foto til højre og foto nedenfor til højre).

Den treogtyvende fresko viser blandt andre Sant'Agnese og Pave Gajus' martyrium . Agnese ses i midten efter at man har sat ild til hende (A). Bagved stenes Emerenziana (C), mens Pave Gajus halshugges i venstre side af billedet (B) og de kristne i Nicomedia udsættes for tortur og dræbes (D). Over fresken står "Fortitudo. et. laus. mea. dominus Ps. CXVIII".

Martyrerne Erasmo, Biagio, Barbara, Eustrazio samt ødelæggelsen af en by i Phrygien vises på den fireogtyvende fresko, hvor Erasmo ligger i et kar, hvori der hældes smeltet bly (A), og Biagio, der er bundet til et træ, underkastes tortur i venstre side (B). I midten brændes nogle martyrer, mens andre - heriblandt Eustrazio - ligger døde på jorden (D) og Barbara brændes til venstre (C). Øverst ses den phrygiske by, der er sat i brand (E). Teksten over fresken citerer et stykke af en salme og siger "Secundum. multitudinem. dolorum. consolationes. tuae laetificaverunt".

En hel række martyrer, heriblandt Bonifacio, Vincenzo, Primo, Feliciano, Anastasia, Quattro Coronati, Pietro og Marcellino ses på den femogtyvende fresko, der starter med at vise 2 unge martyrer, som lægger deres hænder i et bål på et offeralter (A). Højere oppe ses fra venstre Bonifacio med hovedet nedad i en kogende gryde (B), Vincenzo på en rist (C), Primo og Feliciano omringet af løver (D), Anastasia i flammer (E), De Fire Kronede Martyrer ("I Santi Quattro Coronati") dræbes (F) og Pietro, Marcellino, Isennio og andre martyrer halshugges (G). Indskriften ovenover lyder "Consecratis. manus. vestras. domino. vt. detur. vobis. benedicto. Exod. 32".

Helgenerne Lucia og Eufemia's martyrium, samt andres findes på den seksogtyvende fresko. Eufemia er nedgravet i et slangebo til venstre, mens Lucia dræbes af en soldat til højre (A). Bagved ses martyrer, der får øjnene stukket ud (B). Andre lægges i blykister og kastes i floden (C) og til højre er nogle blevet sønderlemmet og andre hængt (D). Teksten ovenover er endnu et citat fra en salme: "Exultabunt. ossa. humiliata. Psalm. 50".

San Vito, San Modesto og Santa Crescenzia, samt Sebastiano og Cosma og mange andre fremstilles på den syvogtyvende fresko. Vito, Modesto og Crescenzia ses i et kar med kogende bly og beg (A), Sebastiano gennembores af pile (B), mange martyrer angribes af vilde dyr (C). Under D ses de pinsler, som Cosma, Damiano, Pantaleone, Tiburzio, Saturnino, Susanna, Gorgonio, Adriani og andre martyrer blev underkastet. Og under E vises hvorledes den thebaiske Legion blev nedslagtet. Igen citeres der på feltet ovenover fresken et stykke af en salme: "Torrentem. per transivit anima no stra Psal.123". (se foto til højre)

Santa Caterina, de konverterede filosoffer, Faustina, en gruppe soldater og Pave Marcellus vises på den otteogtyvende fresko. I midten ses Caterina mellem to hjul (A) og en gruppe filosoffer, som hun har omvendt til Kristendommen og som nu brændes sammen med andre martyrer (B). I højre side ser man Faustina, Porfirio og en flok soldater, som er blevet dræbt (C). I venstre side knæler Pave Marcellus i bøn (D). Over fresken står "Fortitudo. et decor. indumen tum. eius. Prover.31" ("Hun er klædt i styrke og anseelse.." Ordsprogenes Bog 31, 25).

Biskopperne Pietro og Simeone, 40 soldater, samt tusindvis af andre kristne's martyrium kan ses på den niogtyvende fresko, hvor der i midten er malet en lang række døde og lemlæstede martyrer (A) og andre der sønderrives af vilde dyr (B). Til venstre bliver Biskop Pietro halshugget (C), mens 40 soldater drives ud i en iskold sø, hvor deres ben ødelægges af forfrysninger (D), og Biskop Simeone lemlæstes sammen med andre 16.000 martyrer. Teksten over disse scener lyder "Ridebit. in. die. novissimo. Prover. 31") ("og hun ler morgendagen i møde." Ordsprogenes Bog 31,25).

På den tredivte fresko ses de lidelser, som Giovanni, Paolo, Bibiana, Artemio, Pigmenio, 80 præster og andre martyrer gennemgik. Forrest ligger ligene af Giovanni, Paolo og Bibiana på jorden (A), bagved knuses Artemio mellem to stenblokke (B) og højere oppe kaster en soldat Pigmenius i floden (C). Til venstre ligger en gruppe dræbte martyrer (D) og i horisonten afbrændes et skib med 80 præster. Tekstfrisen over billedet citerer 1.Korintherbrev 15, 54-55: "Cum. mortale. hoc. iduerit. imortalitate - tuc. ubi. est. mors. victoria tua. Ich.XV" ("Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?")

Det martyrium, som forskellige troende blev underkastet i Afrika vises på den enogtredivte fresko. I forgrunden er en bøddel ved at skære tungen af nogle martyrer (til højre) og en anden er ved at hugge hænderne af andre kristne (til venstre) (E). I baggrunden ses en mængde lemlæstede martyrer, flankeret af nogle halshuggede og hængte. Teksten ovenover er atter fra en salme "Laetati. sumus. pro. diebus. quibs. nos. huillasti. anis. quibs. vidimus. mala. Psal.80". (se foto til højre).

Middelalderens martyrer ses på den toogtredivte fresko, hvor forgrunden er befolket af 17 martyrer, heriblandt 2 paver, 5 biskopper, 2 konger, en dronning og en munk. Bagved er en mængde martyrer ved at blive pint og dræbt. Øverst i billedet er der en flod med skibe og indimellem druknede martyrer, foran en by af nordisk tilsnit. Overskriften til denne fresko er: "Laudabit. te. populus. fortis. civitas. genti um. robustarvi".

I den ydre ring er idag anbragt noget der ligner en model i træ af en rundkirke i 4-5etager. Det er DEN GAMLE ALTEROVERBYGNING (20), som stammer fra 1613, hvor den blev udført af tyskeren Johann Gentner. I 1944 blev den imidlertid taget ned, fordi der var problemer med selve Kirkens tag. Den anses for et vigtigt vidnesbyrd om den tids arkitektoniske idéer. (se foto af denne)

DEN INDRE RING (21):

Efter turen rundt i den ydre ring kommer nu turen til den indre, der som tidligere nævnt er omgivet af 22 høje granitsøjler, som på joniske kapitæler bærer en høj "ring", der bliver til en ydermur for den øverste del af dette rum. Heri er der anbragt 22 vinduer med hvælvet overkant, hvoraf 8 siden er blvet tilmuret, mens de øvrige 14 giver rummet lys. Ringen er 22 meter høj og har en diameter på 22 meter.

Tværs over den øverste del af rummet er der spændt en støttemur (28), der bæres af 2 meget høje og kraftige granitsøjler med korinthiske kapitæler, der står midt i rummet og 2 flade søjler, som er en del af de 22 søjler i den indre ring. Mellem de 4 søjler er der 3 buer, en lidt smallere i hver side og en både højere og bredere bue i midten. I støttevæggen, der også er med til at bære loftsbjælkerne, er der udhugget en række høje vinduer med buet overkant. Dette arrangement menes at stamme fra Pave Innocens II's tid (1130-1143).

I gulvets venstre side er der længst væk en GRAVSTEN (22) for ungareren Johannes Lazlo (János Laszai, på italiensk kaldet Giovanni Lazlo), der var skriftefader ved Peterskirken i 1517-1523, hvor han døde af pest. På stenens ramme står "Io Lazo Arch. idi Transsil Panno penit ap dum ann ageret LXXV obiit XVII aug MDXXIII" ("János Lászai, Ærkediakon, stammende fra Transylvanien og Pannonien, Apostolsk Skriftefader, døde den 17. August 1523, i sit 75. år". Nederst på stenen er der en anden indskrift, der lyder "Natum q(uem) gelidum vides ad istru(M) - romana tegier viator urna - non mirabere si extimabis illud - q(uod) Roma est patria omnium fuit q(ue)" ("Oh, du der går forbi, undr dig ikke over i en romersk grav at se ham, som var født ved den kolde Donau. Tænk på at Rom var og er hjemstedet for alle").

Midt i denne indre cirkel står højalteret indenfor en ottekantet korskranke, som på denne måde udgør endnu en slags indre "ring". Skranken er udført i begyndelsen af 1580'erne under Pave Gregor XIII, hvis heraldiske dyr, en vinget drage, pryder arrangementet flere steder.

Skranken er adskilt i to halvdele, således at den har to indgange, der ligger i Kirkens øst-vest akse. Mod nord og syd er de store tagbærende søjler inkorporeret i ydersiden. Indersiden derimod buer indad for at gøre plads til søjlerne.

Skranken er bygget i teglsten og cement og dækket af et lag stuk, der er malet som grå-hvid marmor, hvorpå der i rektangulære rammer er udført forskellige dekorationer på farvet bund. På de korte sider, der flankerer indgangene er der i rammerne relieffer af helgener og den ovenfornævnte vingede drage på gylden bund.

På langsiderne er der aflange felter med malerier i gyldne og brune nuancer udført af Pomarancio. Af disse er der ialt 12 på ydersiden med forskellige scener fra Santo Stefano's liv og 12 på indersiden med helgenens mirakler. Alle malerierne er omgivet af kunstfærdigt udskårne rammer og over hvert enkelt er der et smukt dekoreret og svungent felt med en forklaring til scenen, der er fremstillet på billedet.

En tur rundt om skranken begynder ved åbningen nærmest indgangsdøren og går i urets retning. Relieffer (herunder mærket R) og malerier (herunder mærket M) forestiller således:
på kortsiden til venstre for indgangen (23) :
Jomfru Maria (R), Pave Gregor XIII's familievåben, Boncompagni'ernes vingede drage, (R), Santo Stefano (R),
på den skrå langside i venstre side:
Santa Caterina d'Alessandria (R),
"L'ordinazione di Santo Stefano" (M) under teksten "Elegerunt Stephanu viru plenum fide, et spirito sancto et orantes imposuerunt ei manus" ("og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd...", Apostlenes Gerninger 6,5-6),
Santo Stefano's mirakler (M) under teksten "Steohanus plenus gratia et fortitudine faciebat prodigia et signa magna in populo" ("Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket", Apostlenes Gerninger 6,8),
måske Nicola di Myra (R),
på venstre langside med søjle:
to unge martyrer (R),
Santo Stefano diskuterer med præsterne i Synagogen (M) under teksten "Disputantes cum Stephano non poterant resistere sapientiae et spiritu qui loquebatur" ("Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med", Apostlenes Gerninger 6,9-10). Dette billede er ligesom det følgende af lidt mindre format på grund af den kraftige midtersøjle.
Efter søjlen følger: Bortførelsen af Santo Stefano (M) under teksten "Concurrentes rapuerunt Stephanum et adduxerunt in concilium" ("De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet", Apostlenes Gerninger 6,12).
Sant'Agnese (R),
på langsiden mod den lille apsis:
San Gerolamo (R),
Santo Stefano bliver til en engel (M) under teksten "Qui sedebant in concilio viderunt faciem Stephani tanquam faciem angeli" ("Alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt", Apostlenes Gerninger 6,15).
De lærdes raseri mod Santo Stefano (M) under teksten "Dissecabantur cordibus suis et stridebant dentibus in eum" ("Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham", Apostlenes Gerninger 7,54).
Santa Margherita d'Ungheria (R),
på den venstre kortside mod den lille apsis:
San Ladislao d'Ungheria (R), Boncompagni'ernes vingede drage, (R), San Paolo (R),
Her stopper den venstre side af korskranken og følges af en åben plads, der giver adgang til rummet indenfor.
Efter denne afbrydelse starter den bagerste kortside i højre side:
San Pietro (R), Boncompagni'ernes vingede drage, (R), San Giovanni Evangelista (R),
på langsiden mod apsis i højre side set fra indgangen (24) :
Sant'Emerico d'Ungheria (R),
Santo Stefano's vision (M) under teksten "Intendens in coelum vidit gloriam Dei" ("Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side", Apostlenes Gerninger 7,55).
Stefano angribes af præsterne (M) under teksten "Impetum fecerunt unanimiter in eum" ("Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham", Apostlenes Gerninger 7, 57).
San Bonifacio (R),
på højre langside side med søjle:
Santa Ursula (R),
Santo Stefano stenes (M) under teksten "Eiicientes extra civitatem lapidabant eum" ("De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham", Apostlenes Gerninger 7,58). Dette billede er ligesom det følgende af lidt mindre format på grund af den kraftige midtersøjle.
Efter søjlen følger: Santo Stefano tilgiver sine mordere (M) under teksten "Positis genibus clamavit Domine ne statuas illis hoc peccatum" ("Han faldt på knæ og råbte med høj røst: Herre, tilregn dem ikke denne synd!", Apostlenes Gerninger 7,60).
San Paolo I Eremita (R),
på den skrå langside i højre side:
San Gregorio Magno (R),
Santo Stefano's død (M) under teksten "Obdormivit in Domino" ("Og da han havde sagt dette, sov han hen", Apostlenes Gerninger 7,60).
Folk sørger over den døde Stefano (M) under teksten "Curaverunt Stephanum viri timorati et fecerunt planctum magnum super eum" ("Der var nogle fromme mænd, som begravede Stefanus og holdt en stor ligklage over ham", Apostlenes Gerninger 8,2).
Santa Cecilia (R),
på kortsiden til højre:
San Lorenzo (R), Boncompagni'ernes vingede drage, (R), San Giovanni Battista (R).

INDERSIDEN AF KORSKRANKEN (25-26) er som nævnt dekoreret på lignende vis. En tur indenfor skranken foregår som udenfor med begyndelse ved åbningen nærmest Kirkens indgangsdør og går i urets retning. Reliefferne består her af kirkelige symboler, såsom den pavelige tiara og mitra, kors og åbne bibler, samt naturligvis Gregor XIII's vingede drage. Malerierne herimellem forestiller:
på den skrå langside i venstre side (25) :
Man finder Santo Stefano's afsjælede legeme, under teksten "Gameliei Luciano presbytero beati Stephani abditum corpus indicat" ("Gamaliele fortæller præsten Luciano, hvor Salig Stefano's lig er gemt").
Santo Stefano's lig graves op, under teksten "Reperto b. Stephani corpore et terra cotremiscit et suavissimus odor diffunditur" ("Da Salig Stefano's lig blev fundet, skælvede jorden og en sød duft spredtes").
på venstre langside med søjle:
Helbredelsen af 73 syge, under teksten "Ad b. Stephani repertum corpus tres et septuaginta sanantur aegroti" ("Da Salig Stefano blev fundet, blev 73 syge helbredt"). Dette billede er ligesom det følgende af lidt mindre format på grund af den kraftige midtersøjle, der er forsynet med stukguirlander, englehoveder og kirkelige symboler på gylden bund og rager kraftigt frem i inderkredsen.
Efter søjlen følger: Santo Stefano's lig flyttes til Jerusalem, under teksten "Sacrum b. Stephani corpus Hyerosolimam transfertur" ("Santo Stefano's hellige legeme bæres til Jerusalem").
på den skrå langside mod den lille apsis:
Santo Stefano beskytter sin kirke mod ild, under teksten "B. Stephanus tempmum suum prohibet ab incendio" ("Salig Stefano redder sin kirke fra ilden").
Santo Stefano d'Ungheria's fødsel forudsiges, under teksten "B. Stephanus sancti Stephani hungarorum regis predicit ortum" ("Salig Stefano forudsiger den ungarske Kong Stefano's fødsel").
Her stopper den venstre side af korskranken og følges af en åben plads, der giver passage mellem rummet indenfor og rummet udenfor.
Efter denne afbrydelse starter den bagerste kortside i højre side (26) :
med forskellige af ovenfornævnte relieffer på gylden bund.
på langsiden mod apsis i højre side set fra indgangen:
En blind kvinde helbredes, under teksten "Ad reliquias b. Stephani oculis orbata mulier illuminatur" ("Foran Salig Stefano's relikvier genvinder en blind kvinde synet").
En død genopstår, under teksten "Vestis quae b. Stephani reliquias attigerat mortuum excitat" ("En død genopstod ved at have haft kontakt med et stykke tøj, som have været i berøring med Salig Stefano's relikvier").
på højre langside side med søjle:
Eucario's genopstandelse, under teksten "Eucarius b. Stephani meritis ad vitam revocator" ("Euchario vækkes til live med Salig Stefano's olie"). Dette billede er ligesom det følgende af lidt mindre format på grund af den kraftige midtersøjle, der er forsynet med stukguirlander, englehoveder og kirkelige symboler på gylden bund og rager kraftigt frem i inderkredsen.
Efter søjlen følger: En ung pige genopstår, under teksten "Oleo b. Stephani mortua puella reviviscit" ("en ung pige vækkes til live med Salig Stefano's olie").
på den skrå langside i højre side:
Helbredelsen af en dreng, under teksten "Puer agitatione currus obtritus ad altare b. Stephani vivus atqu. m. restituitur" ("En dreng, der er kørt over af en vogn, genopvækkes ved Salig Stefano's alter").
Paolo og Pallada helbredes, under teksten "Paulus et Pallada membrorum omnium tremore correpti ad reliquias b. Stephani liberantur" ("Paolo og Pallada, der lider af rystelser i alle lemmer, helbredes ved Salig Stefano's relikvier").
på kortsiden til højre:
Relieffer med pavelige symboler samt Boncompagni-familiens vingede drage.

Inde i den ottekantede korskranke står et enkelt ALTERBORD (27), som stammer fra det 15.århundrede. Det er bygget i marmor i norditaliensk stil af arkitekten Bernardo Rossellino, som stod for en større renovering under Pave Nickolaus V.

KIRKENS GULV er nylagt i forbindelse med den store restaurering i slutningen af 1900- og begyndelsen af 2000-årene. Man har forsøgt at give et indtryk af den oprindelige gulvbelægning, som menes at have være hvide marmorplader i midterrummet og farvede mamorplader i de ydre ringe. I gulvet er der lagt nogle lange linier i T-form af en anden marmortype. De skal angive, hvor der engang (tilsyneladende allerede fra Kirkens opførelse) var opbygget en slags korridor, en såkaldt "solea", gennem hvilke Biskoppen og hans følge bevægede sig ind i Kirken, når der skulle være messe.