|
|
|
|
|
MITHRÆET under Kirken Santo Stefano Rotondo
Under Kirken Santo Stefano Rotondo, der ligger i Via di Santo Stefano Rotondo nr.7 på Monte Celio, har man i 1973 udgravet rester af en lille helligdom for guden Mithras. Helligdommen lå i et rum i den store kaserne, ovenpå hvilken Kirken er bygget: Castra Peregrina. Og Mithras-kulten var netop meget populær blandt soldater. Denne kaserne husede soldater fra provinserne og var ifølge Ammianus Marcellinus stadig i brug i år 357 efter Kristus. I Kasernen var der også kultrum for andre guddomme, som dyrkedes af soldaterne: et kapel for Jupiter Redux, en helligdom for Gudinden Isis, og et alter for kasernens skytsguddom Genius Castrorum. Efter at Constantin den Store havde fået magten i Romerriget og gjort Kristendommen til en privilegeret religion, mindskedes Mithras-dyrkelsen langsomt og ophørte efterhånden i løbet af sidste halvdel af det 4.århundrede, hvor mange mithræer blev ødelagt af kristne, der nu havde fået overtaget. Mithræet i Castra Peregrina (også kaldet "Mitreo dei Castra Peregrina") havde ellers mange år bag sig. Den ældste del dateres til år 180 efter Kristus og var indrettet i 2 rum, der befandt sig under Kirkens højre side, kort før det sted, hvor Madonna-alteret står. Det ene rum har haft samme bredde som Kirkens nuværende yderste ring og har således udfyldt mellemrummet mellem de 2 nuværende søjlerækker. Dette rum er på kort over udgravningerne mærket med et B. Oprindelligt var rummene, som menes opført i år 160, sovesale for soldater, men senere blev de så indrettet som en lille helligdom. Indgangen lå mod syd, det vil sige fra et sted ud for Madonna-alteret. Selve kultrummet var rektangulært og havde en langside på ca.10 meter og en kortside på ca.4,50 meter. Ved langsidens vægge var bygget to lange bænke, der var ca. 1,50 meter brede. For enden af rummet stod der et alter, hvorover der var en niche i muren med et bemalet stukrelief af Mithras i færd med at dræbe tyren, og de 2 følgeguddomme Cautes og Cautopates (læs mere om Mithras-kulten her). På hver side af nichen var der freskomalerier af Solen og Månen. Man har under udgravningen fundet malingsrester og fragmenter af relieffet, heriblandt et forgyldt Mithrashovede i gips. Yngre fund dateres til slutningen af det 3.århundrede, hvor kultrummet blev gjort større og naborummet blev inddraget i helligdommen. Muren imellem de to rum blev revet ned og der blev bygget en ny bænk på 2 meters bredde i den ene side, mens bænken i den anden side blev udvidet til en bredde af ca.2,60 meter. Rummet, der nu målte ca. 9,50 x 10 meter (og dermed hører til de største i Rom) fik en ny gulvbelægning og alternichen blev dækket af et stort marmorrelief med samme motiv som det gamle relief. Der blev opsat et nyt alter med nogle trin foran og anbragt lidt asymmetrisk i rummet. Det udvidede kultrum fik også en ny indgang, den gamle blev tilmuret og i stedet benyttede man indgangen til det rum, der nu var blevet en del af helligdommen. Væggen omkring denne dør blev udsmykket med en fresko med duer, som drak af store kar. Af de relieffragmenter, som blev fundet på gulvet under udgravningen, kan man se, at det nye alter var udført med nogle detaljer, der ellers ikke er almindelige på denne type relieffer. Her er en flyvende figur med en fakkel foran Månen, der står på en vogn trukket af okser. Og dyret ved Cautopates fødder minder her mest om en ugle, hvor man plejer at se en hane. Af andre fund kan nævnes to marmorstatuer af Mithras fremstillet som voksende ud af en sten ("Mithra petrogenito"), den ene anbragt på en base med en indskrift, der starter med teksten "Petram genetricem - Aur. Bassinus aedi tuus - principiorum cass.perec - dedicavit hoc inidco et dd - a niisianie a caedicio - Prisciano ??r patre". Også mange indskriftsfragmenter med relation til soldaterlivet og til Mithraskulten blev fundet under udgravningerne, der ligeledes åbenbarede en piedestal med en lille marmorkumme, der var fuld af knogler fra en hane. Nogle statuebaser med indskrifter til Cautes og Cautopates er også kommet for dagens lys. Den første lyder således: "Deo Cautae Aur. Sabinus Pater huius loci Tiberius Quintinianus ex voto posuerunt" ("Til Guden Cautes. Aurelius Sabinus, Pater på dette sted, (og) Tiberius Quintinianus opsatte (dette alter) som opfyldelse af et løfte") og det andet: "Deo Cautaeopathi Aur. Sabinus Pater huius loci Tiberius Quintinianus eo ex voto posuerunt" ("Til Guden Cautopates. Aurelius Sabinus, Pater på dette sted, (og) Tiberius Quintinianus opsatte dette (alter) som opfyldelse af et løfte"). (Alteret kan iflg. Wikipedia ses i Museo Nazionale Romano, i afdelingen Museo Epigrafico). Fra indskriftsfragmenterne, som er nævnt ovenfor, kender vi nu navnene på nogle af kultens vigtige personer: A. Caecidius Priscianus havde titel af "pater", ligesom også Aurelius Sabinus, hvis fader M. Aurelius Bassinus var centurion i kasernens ridende overvågningkorps. Man mener, at Mithræet stadig blev benyttet efter at kasernen var blevet opgivet på et ikke nærmere kendt tidspunkt efter år 357. Det er muligvis denne sene benyttelse, der er årsagen til, at man også kunne udgrave effekter fra andre religioner: et Isis-hovede i marmor og en lille statue af Telesphoros, ligeledes i marmor. Det endte dog med at helligdommen blev ødelagt - og det på ganske voldsom vis, tilsyneladende kort før det tidspunkt, hvor kasernevæggen blev revet ned indtil en vis højde for at give mulighed for opfyldning til fundament for kirkebyggeriet.
Litteratur om Mitreo di Santo Stefano Rotondo:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|