|
Sepolcro di Ogulnio |
Lige udenfor Porta Maggiore, den antikke Porta Praenestina, har man ved siden af resterne af bageren Eurysaces' store gravmonument i 1838 fundet fragmenter med arkitektoniske og dekorative elementer, som man ikke mener har været brugt på dette gravsted, men derimod på et selvstændigt gravsted for en anden bager ved navn Ogulnius. Blandt fragmenterne er også et i travertin med teksten "Ogulnius pistor simi(laginarius) - amicus (Eurysacis?)", som Coarelli (se litt.note forneden) oversætter således "Ogulnius, luksus-bager, ven (med Eurysaces?)". Se foto af indskriften på flickr: Ogulnius, Baker. Her oversættes "pistor similarginarius" til "baker of bread using the finest flour". På nogle fragmenter med dekorationer ses også de typiske, runde, romerske brød. "Simila" eller "similago" er iflg. De Romanis (se litt.note forneden) et særligt fintmalet mel af "grano duro"-korn. Melet brugtes især i det syriske køkken, men anvendtes i mindre målestok over hele Middelhavsområdet. Det nævnes af Cato som middel til at fremstille en blødere libum-kage. Det var altså ikke hverdagskost, men til brug ved særlige lejligheder og særligt fint bagværk. I løbet af de næste 150 år blev det dog det mest brugte brødmel i Rom. I slutningen af Republikken - på den tid, hvor Eurysaces og Ogulnius levede - var brugen af det fine similago-mel endnu ikke så udbredt, så det har klart været værd at nævne for Ogulnius, at hans bagværk var af særlig god kvalitet og at det derfor var en ganske ekstraordinær bager, som ligger begravet her. Også andre bagere blev begravet herude ved Via Praenestina. Fem af disse var begravet i et fælles columbarium. Eros og Felix var Autronius Paetus' frigivne og lå begravet i et gravmæle opført af en vis N. Patlucius Maximus. Adrastus og Anoptes lå i Statiliernes gravsted, mens Prima Sura, som var en vis Alexanders frigivne, var begravet i et lidt mere udsmykket gravsted. De levede alle mellem slutningen af det første århundrede før Kristus og begyndelsen af det 1.århundrede efter. Det er muligt, at der lige uden for Porta Maggiore lå et mølleri med flere melmøller, hvor bagerne fik deres korn malet.
Litteratur og links om Sepolcro di Ogulnio: |