Porta Maggiore er den store og velbevarede byport i Den Aurelianske Bymur, som i Antikken bevogtede landevejene mod byerne Praeneste og Labicum og som idag leder trafikken fra Esquilinhøjen og ud mod forstæderne ad gaderne Via Praenestina, der går mod nordøst, og Via Casilina, der går mod sydøst.

Porta Maggiore hed i Antikken Porta Praenestina. Den blev opført under Kejser Claudius i år 52 efter Kristus ved at man ændrede 2 af buerne, som bar akvædukterne Aqua Claudia og Anio Novus, og beklædte dem med travertinplader, samt udsmykkede dem med mindre buer, søjler, overliggere, trekantede felter og store indskriftstavler.

Idag føres trafikken fra den mod nordvest liggende Piazza di Porta Maggiore til den mod sydøst liggende Piazzale Labicano, udenom selve Porta Maggiore, og ledes gennem buer på begge sider af Byporten.

Mellem de 2 store buer står på østsiden af Byporten, på Piazzale Labicano, resterne af et stort gravmæle fra slutningen af det 1.århundrede før Kristus. Det er bageren Eurysaces grav.

Det høje stykke over portbuerne skjuler vandledningerne, som kan ses, når man på afstand og fra venstre eller højre side betragter Porten. Indskrifterne, der dækker den høje facade, er til minde om arbejderne under Claudius og restaureringer under Vespasian (i år 71) og Titus (i år 81).

I perioden 271-275 lod Kejser Aurelian opføre sin nye Bymur, i hvilken han lod inkorporere flere større egnede bygningsværker, blandt andet akvæduktledningerne, hvis buer blev muret til. Fra blot at være den af akvæduktbuerne, som man skulle igennem for at følge udfaldsvejen, blev Buen nu en af de de vigtigste Byporte, som kontrollerede færdslen ud af og ind i byen.

Porta Sessoriana blev den også kaldt, fordi den havde direkte forbindelse til Kejserpaladset Palatium Sessorianum (eller Sessorium).

Under Kejser Honorius (395-423) blev Bymuren restaureret og Porta Maggiore blev i denne forbindelse ændret, idet der blev bygget en kraftigere bastion og 2 nye portbuer med flankerende vagttårne lidt længere mod øst. Det ene af disse tårne fik som kerne Eurysaces' gravmæle, som blev helt indkapslet i tårnmurene og dermed forsvandt af syne i de næste 1000 år. En mindeindskrift om ændringerne under Honorius er opsat over portbuerne.

Indskrifterne lyder:

Øverst:
"Ti Claudius Drusi f Caisar Augustus Germanicus Pontif Maxim - tribunicia potestate XII cos V imperator XXVII pater patriae - Aquam Claudiam ex fontibus qui vocabantur Caeruleus et Curtius a milliario XXXXV - item Aniemem Novam a milliario LXII sua impensa in Urbem perducendas curavit" : Tiberius Claudius Caesar Augustus Germanicus, son of Drusus, Pontifex Maximus, tribun for 12. gang, consul for 5. gang, imperator for 27. gang, Fædrelandets Fader, lod af sin egen pung bekoste at Aqua Claudia blev bragt ind i Byen fra den 45. mil uden for Rom, og det samme skete for Anio Novus fra den 62. milesten, fra de kilder som kaldes Caeruleus og Curtius".
--- Tiberius Clausius Caesar Augustus Germanicus er Kejser Claudius (år 41-54 efter Kristus).

Det midterste felt:
"Im(p C)aesar Vespasianus August Pontif Max trib pot II imp VI coa III desig IIII P P - aquas Curtiam et Caeruleam perductas a Divo Claudio et postea intermissas dilapsasque - per annos novem sua impensa Urbi restituit" : "Imperator Caesar Vespasian Augustus, Pontifex Maximus, tribun for 2.gang, imperator for 6.gang, konsul for 3.gang, consul designatus for 4. gang, Fædrelandets Fader, gengav af sin egen lomme Byen akvædukterne Curtia og Caerulea, som den guddommelige Claudius havde bragt ind, og som derpå var blevet ødelagte og forfaldne i 9 år".
--- Imperator Caesar Vespasian Augustus er Kejser Vespasian (år 69-79 efter Kristus).

Nederst:
"Imp T Caesar divi f Vespasianus Augustus Pontifex Maximus tribunic - potestate X imperator XVII Pater Patriae censor cos VIII - aquas Curtiam et Caeruleam perductas a Divo Claudio et postea - a Divo Vespasiano patre suo Urbi restitutas cum a capite squarum a solo vetustate dilapsae essent nova forma reducendas sua impensa curavit" : "Imperator Titus Caesar Vespasian Augustus, søn af den guddommelige Vespasian, Pontifex Maximus, tribun for 10.gang, imperator for 7.gang, Fædrelandets Fader, censor, konsul for 8.gang, lod på sin egen bekostning akvædukterne Curtia og Caerulea, som den guddommelige Claudius havde ført ind (i Rom), og som bagefter var blevet genskabt for byen af den guddommelige Vespasian, hans fader, genindføre i en ny kanal, da de var hået i forfald siden de blev bygget".
--- Imperator Titus Caesar Vespasianud Augustus er Kejser Titus (år 79-81 efter Kristus).

En indskrift fra Det Romerske Senat og Folk (Senatus Populusque Romannus), som oprindeligt var sat op over den del af porten, der kaldtes Porta Labicana, er nu efter en restaurering opsat på den udvendige mur til venstre for Porta Maggiore. Teksten lyder således:
"S P Q R - Impp Caess DD NN in(uic)tissimis principib Arcadio et Honorio victor(ib ac tri)umfatorib s(emper Au)gg - ob instauratos Urbi Aeternae muros portas ac turres egestis inmensis ruderib ex sug(g)estione v c - (e)t inlustris com et mag utr(ius)q militiae Stilichonis ad perpetuitatem nomin(i)s eoru(m) - simulacra constituit - curante Fl Macrobio Longiniano V C P(raef urb d n m q eorum)" : "Det Romerske Senat og Folk opsatte under ledelse af bypræfekten Flavius Macrobius Longinianus 2 statuer af deres kejsere og herrer, de uovervindelige prinser Arcadius og Honorius, sejrherrer og erobrere, i ærbødighed og som tak for deres reparation af Den Evige Bys mure, porte og tårne, hvorunder der blev fjernet en stor mængde stenbrokker, efter aftale med den glimrende Flavius Stiliko, greve og leder af begge militære afdelinger. (Dette blev gjort) for at deres navne skal bevares for altid".
--- Arcadius og Honorius var kejsere samtidig, Arcadius i 383-408 over rigets østlige del, og Honorius i 395-423 over den vestlige del. Stiliko var magtfuld general under Honorius, men faldt i unåde og blev henrettet i 408. På andre byporte, hvor denne indskrift også findes, er hans navn kradset ud.

Litteratur og links om Sepolcro di Eurisace:
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 245-247.
Coates-Stephens, Robert: Porta Maggiore : archeology snd topography of the southern Esquiline from the Late republican period to the present. Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2004. (Bullettino della Commissione Archeologica comunale di Roma, Supplementi 12).
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XV : Esquilino. side 56-59.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 275.
ILS = Dessau, Hermann: Iscriptiones Latinae Selectae. Chicago, Ares Publishers Inc., 1979, Vol. I-V.
- Vol I: side 55-56, nr. 218.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr. 32.
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 217, 248-253.
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Terzo : H-0. 1996.
---- side 310-311.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926.
- side 412-413.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 339-340.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 184.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 306-307.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 2000.
- 8. Itinerario: Mura e vie consolari, 1: Via Cassia, Via Flaminia, Via Salaria, Via Nomentana, Via Tiburtina, Via Prenestina, Via Casilina.
--- side 47-48.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 156-158. .
Livius.org: Rome: Porta Maggiore.
RomeArtLover: Porta Maggiore.
Wikipedia (engelsk tekst): Porta Maggiore.
Wikipedia (italiensk tekst): Porta Maggiore.
Wikipedia (tysk tekst): Porta Maggiore.