Hos digteren Horats (65 f.Kr-8 f.Kr.) og før ham hos forfatteren Varro (116 f.Kr.-27 f.Kr.) omtales disse "puticuli" og "publicae ustrinae" på Esquilin-højen.

"Puteus" på latin betyder "en grube, et dybt hul" og "puticuli" er så små, dybe huller brugt til at begrave de fattige, de ubemidlede og slaver.

"Publicae ustrinae" var en offentlig begravelsesplads, egentlig ligbrændingsplads, som også blev brugt af de fattige og ubemidlede, men ydermere brugtes til at begrave eller blot anbringe ligene af forbrydere, prostituerede og alle dem, der stod udenfor samfundet.

Denne store begravelsesplads lå i de sidste århundreder før Kristus udenfor Serviusmuren i nærheden af Porta Esquilina, hvor de offentlige henrettelser foregik. En lille del heraf har man fundet i det område, der idag afgrænses af Via Napoleone III, Via Rattazzi, Via Carlo Alberto og Piazza Vittorio Emauele II, hvor man har udgravet en række grave, 4-5 meter lange, arrangeret i rækker og beklædt med mursten. Disse var fulde af menneskeknogler, aske og andet organisk materiale og man mener, at det er de af Horats og Varro omtalte "puticuli".

Omkring år 30 før Kristus ønskede Kejser Augustus dette ildeberygtede og sundhedsskadelige område af byen saneret og hans ven og rådgiver, rigmanden Maecenas, hvis familie i forvejen havde en ejendom på Colle Oppio lige syd for begravelsesområdet, opkøbte dette og sanerede det ved at lægge et tykt lag nyt og sundt muldjord på og derpå tilplante det til en smuk og spændende park. En del af området indgik i hans i samtiden berømte Horti Maecenatis, mens andre dele erhvervedes af andre rigmænd, der kappedes om at overgå Maecenas' pragtbyggeri.

Litteratur og links om "puticuli" og "publicae ustrinae":
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 218.
Le 100 meraviglie di Roma. Newton Compton editori, 1991. Nr.40.
- side 471.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 361 (Esquilino).