Mere om Horti Maecenatis:

Oprindeligt havde den romerske rigmand Maecenas' familie (Clinius-familien) en ejendom på Esquilinhøjen, som Maecenas senere udvidede med et ekstra stykke jord fra det område, hvor der tidligere var begravelsesplads for fattigfolk, slaver og forbrydere. På det nye jordstykke, Horti Novi, blev jorden saneret, gamle knogler fjernet og et tykt lag ny, sund jord blev lagt på, så der kunne skabes en stor ny smuk park med spændende træer og buske, haver og lysthuse, springvand og nymfæer, statuer og blomster, et anlæg som blev meget omtalt og berømt i samtiden. I ejendommens beboelseshus samlede Maecenas så sine venner omkring sig, han holdt af at omgive sig med digtere og litterater og holdt litterære saloner med diskussioner og oplæsning af hans protegéers værker.

En af de digtere, der færdedes i Maecenas' villa, var Horats som flere steder i sine digte nævner, hvorledes Maecenas har udvidet den tidligere ejendom og bygget nyt. Ud fra hans angivelser kan man fastslå, at parken på ca.2 1/2 kvadratkilometer har ligget omtrent på det område, der idag går fra Parco Oppio i syd og op til Via in Selci mod nord, mod vest omtrent fra den nutidige Via Luigi Cremona og mod øst ud til Piazza Vittorio Emanuele II. Midt ned gennem parken løb den gamle Serviusmur, der allerede henlå som ruin flere steder. Den blev nu nedrevet nogle steder, mens den fik lov at stå andre steder, hvor den istedet udnyttedes som udsigtsposter i haven. Herfra kunne man se ud over hele den romerske kampagne til Tivoli og overskue hele Rom i al dens pragt. På et sted blev muren ombygget til et nymfæum, det såkaldte "Maecenas' Auditorium", som kom til at tjene som sommerspisesal for Maecenas' gæster.

Medens "Maecenas' Audtorium" stadig står idag og kan besøges fra Via Merulana ved Largo Leopardi, er de andre bygninger helt forsvundet. Fra litteraturen kender vi til et udsigtstårn "Turris Maecenatiana", hvor Kejser Nero skulle have stået og betragtet ødelæggelserne under den store brand i Rom i år 64 efter Kristus, mens han deklamerede digte til citar-musik. Man har ikke fundet rester efter dette tårn eller den fontæne, der skulle have ligget ved siden af.

Maecenas' villa var en af de første på Esquilin og årsag til at dette område blev eftertragtet og at mange andre rigmænd og berømtheder også købte jord der og anlagde pragtfulde haver og smukke huse. Og selvom Kejser Augustus ikke bifaldt store pragtudfoldelser, havde han ønsket det tidligere ildeberygtede og uhumske kvarter saneret og inddraget i by- og boligområdet.

Kejser Augstus og Maecenas var venner fra deres unge dage og Maecenas fortsatte som rådgiver for Augustus, efter at denne var blevet kejser. Ved sin død testamenterede han hele sin enorme formue og sine ejendomme til sin gamle ven og herfra overgik de i Kejserhusets besiddelser, hvorved de blev del af den store park, som Kejser Nero senere inkorporerede i sin pragtvilla Domus Aurea. Inden da havde både Kejser Tiberius og Kejser Caligula i flere perioder boet på landstedet og efter Nero's død blev der på området opført andre store bygninger, i år 80 efter Kristus opførte Kejser Titus sine termer og i år 104 blev Kejser Trajan's store termeanlæg bygget.

Mod slutningen af det 2.århundrede ejedes parken af retoren Fronto, lærer for Kejser Marcus Aurelius og Kejser Lucius Verus. På dette tidspunkt har ejendommen dog været meget mindre end i Maecenas' tid.

I det 3.århundrede forfaldt området langsomt ligesom så mange andre herskabelige områder i byens periferi og parken opdeltes efterhånden i mindre stykker. Fra slutningen af det 4.århundrede hører man ikke mere om den og da befolkningstallet i Rom efterhånden faldt, endte den før så blomstrende og veholdte park med at blive et afsvedet og dårligt bevokset græsningsområde i udkanten af den beboede by.

I 1874 skulle Esquilin-området udbygges og i den anledning udførtes der store nivelleringsarbejder til nye vejanlæg og boligbebyggelser. Her udgravede man Maecenas' Auditorium på den ejendom, som havde tilhørt familien Caetani (Villa Caetani). Desværre skulle arbejdet udføres i hast og der blev ikke udført nogle egentlige og omhyggelige udgravninger, så det meste af, hvad der var tilbage af ruiner i området, er ikke blevet bevaret.