|
|
|
Ponte degli Alari - i 1912 nedreven bro over Tiberen - Se omtrent ovenfor nr. 3 på Kort over den vestlige del af Piazza Navona-Turen |
|
Ponte degli Alari : Ildbukke-Broen - det er det pudsige navn, som en nu nedreven bro over Tiberen fik, da den var blevet opført i 1889 som en midlertidig passage mellem Rione Ponte med de mange nye store gader og Rione Borgo, der også kom til at undergå store trafikale forandringer. En ildbuk er ifølge Den Store Danske på lex.dk: en "anordning, der kan anbringes tæt ved ilden i en pejs eller et åbent ildsted. Brænde kan lægges klar og til tørre på ildbukke, eller brændet kan placeres på ildbukke i ildstedet, hvorved det løftes op og tilføres mere ilt". Instrumentet kaldes også på dansk en fyrbuk og på italiensk un'alare, i flertal alari. Alari er som regel fremstillet i jern, men kan være påsat dekorationer i bronze eller messing, Om Ponte degli Alari ligefrem har lignet de nogle gange kunstfærdigt udførte stativer til brændet kan vel diskuteres. Ildbukkene har oftest form af vandrette bukke med forrest en lodret stang, hvorpå der eventuel sidder en udsmykning (se billeder af ildbukke på Google). De kan dog også have svungne ben og smedejerns-snirkler på siderne og det er vel disse snirkler, der har givet Broen sit navn. Ponte degli Alari, som var i funktion i perioden 1889-1912, da den nye Ponte Vittorio Emanuele II blev indviet, var bygget omtrent midtvejs mellem den nye bro og den gamle Ponte Sant'Angelo. Den bestod af 2 vejbaner, der var udspændt mellem 2 bropiller, som stod lidt ude i floden og 2 ved de nye digemure og de nye flodboulevarder. Mellem disse rejste Broens 4 sider sig i en stor og lang bue, båret af lodrette og skrå støtte"bjælker" i jernkonstruktion i stil med det man ser på Eiffeltårnet eller i sin tid i København på den gamle Langeliniebro. Også mellem buerne løb disse støttestivere som en slags tagkonstruktion. (Se foto af Alvaro de Alvariis). I hver vejbane var der ud mod floden et smalt fortov, i den ene desuden 2 spor til sporvogne, mens den anden fungerede som almindelig kørebane. (Se foto af Alvaro de Alvariis). På siden mod Rione Ponte udgik broen fra Lungotevere degli Altoviti, omtrent udfor det gamle Tårn i Palazzo degli Altoviti, mens den på den modsatte side, i Rione Borgo, havde forbindelse med Lungotevere Castello og Piazza Pia. Ikke alle var tilfredse med Ponte degli Alari, som dog udfyldte et tomrum efter at Ponte Sant'Angelo i en periode måtte lukkes. Blandt de utilfredse var der røster om, at rækværkerne mod floden havde for store mellemrum, så mindre børn kunne falde igennem. Efter at Ponte Vittorio var blevet åbnet i 1912, blev Ponte degli Alari revet ned og metaldelene genbrugt til andre jernbroer, såsom Ponte della Magliana og en bro i Fiumicino. Ponte degli Alari huskes måske især for den forbrydelse, der skete her i 1899, hvor en kendt og agtet læge, Doktor Enrico Bondi, som var overlæge ved Ospedale di Santo Spirito, den 13. Juni var på vej over Broen, da han blev angrebet af en tidligere tuberkulosepatient, som stak ham med et langt tilspidset søm. Lægen, der var meget afholdt på grund af sit store velgørenhedsarbejde og ellers gode forhold til sine patienter, døde af dette sår og tragedien blev længe husket. I Museo Storico Nazionale dell'Arte Sanitaria ved Ospedale di Santo Spirito står en mindestatue med titlen "La Scienza e la Carità che aiutano l'Umanità sofferente" ("Videnskaben og Barmhjertigheden hjælper den lidende Menneskehed").
Litteratur om Ponte degli Alari: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|