Indtil 1888, da Tibermurene blev bygget og de brede flodboulevarder anlagt, stod der vest for Tiberbroen Ponte Sant'Angelo med facade ud mod Pladsen syd for Broen, Piazza di Ponte (eller Piazza di San Celso som den også kaldtes) et stort boligkompleks, som var Altoviti-familiens fornemme familiepalæ Palazzo Altoviti.

Det meste af Palæet, som var opført i 1514 af Bindo Altoviti, blev revet ned i 1888, da Lungotevere degli Altoviti blev anlagt. Nogle mere eller mindre bevarede eller ombyggede rester ses dog stadig ud mod Piazza di Ponte og Lungotevere degli Altoviti.

Resterne af Palazzo Altoviti samt et Middelaldertårn - cop. Leif Larsson

Men tidligere udgjorde Palæets facade hele den vestlige del af Pladsen, der på stykket lige uden for Palæet ligefrem kaldtes La Piazzetta degli Altoviti og altså udgjorde en del af familiens territorium (se foto af Alvaro de Alvariis).

Palæet var bygget langs og på Tiberens skrænt (se foto af Alvaro de Alvariis) med en lille tilgangsvej, som udgik fra Pladsens nordvestligste hjørne og førte mod vest langs flodskrænten hen til en modsydliggende stor gårdsplads og et nordligt haveanlæg, som måske lå i terrasser ned mod floden (se foto fra Alvaro de Alvariis). Hovedfacaden var som nævnt mod Pladsen, nordsiden altså mod floden og sydsiden mod den diagonalt løbende gade, dengang kaldet Strada di San Giovanni de' Fiorentini, men fra 1543 Via Paolina, fordi den blev rettet ud og nivelleret under Pave Paul III. Idag hedder den Via Paola.
Syd for Palazzo Altoviti løb en smal gyde, en sidegade til Via Paola kaldet Vicolo dell'Agnello. Den forvandt sammen med Palæet omkring 1888.

Idag står der på det gamle Palæ's sted, mod Piazza di Ponte, en trekantet bygning med en afskåret facade i 2 fag mellem Via Paola i syd og Lungotevere degli Altoviti i nord.

Via Paola mellem Casa Bonadies og Palazzo Altoviti. For enden af gaden: San Giovanni dei Fiorentini - cop. Leif Larsson

Hjørnets 2 fag er i 5 fulde etager, mens siden mod Lungotevere, hvor der er 6 fag, kun er i 4 etager med en høj kælder. Mod Via Paola er der 8 fag i 5 fulde etager.

I Lungotevere degli Altoviti er der en stor, udskåret indgangsportal i gadens nr.1. Bygningen har her en høj kælder og ovenover 4 etager, hvoraf den øverste med sine vinduesbuer skal illudere en gammel, tilmuret loggia. Facaden er pudset op, nederst i en lys farve og højere oppe i en mørk brun, der på hjørnerne brydes af lodrette rækker af tilhugne stenblokke. Vinduerne er i stueetagen indsat i buer med profilerede rammer i marmor, mens førstesalens er i rektangulære rammer under vandrette overliggere. Ligesom andensalens, der toppes af små våbenskjold. Tagudhænget er let udskåret og meget bredt. Under den øverste store balkon sidder udfor andensalens næstsidste fag en mindre altan på kraftige konsoller. Vinduet er her udskiftet med en dør og muren omkring den er dækket af marmorplader og -sten, der danner en søjlebåret bue.

På hjørnet mod Piazza di Ponte Sant'Angelo sidder øverst en stor balkon, båret af høje, profilerede konsoller. I stueetagen er der til højre, i nr. 32, en indgangsdør uden ramme, og til venstre et forretningsvindue. Facaden er her - op til førstesalens vinduer - dækket af travertinplader, nederst større, højere oppe mindre. Samme type dækker også husets hjørner i rækker op til trediesalen. Vinduerne er på førstesalen indsat i profilerede travertinbuer, mens de på de øvre etager har firkantede rammer under vandrette overliggere. Under trediesalen er der opsat en udsmykning i form af en række små buer båret af små konsoller. Det hele giver indtryk af et gammelt fæstningsanlæg, men er tilsyneladende tilpasninger efter de store nedrivninger i 1888.

Mod Via Paola lader facaden til at være en tilpasning til 2 sammenbyggede ejendomme. Mod Pladsen en mindre på 3 fag og længere nede i gaden en lidt større på 5 fag. I stueetagen er alle fag indsat i høje, profilerede marmor- og stukbuer og indrettet til forretninger. Førstesalens 3 vinduesfag til højre er som hjørnets indsat i profilerede travertinbuer, mens de 5 fag til venstre har enkle firkantede stukrammer. I midten sidder en lille smedejernsbalkon på stenkonsoller. Andensalens vinduer er her i profilerede, rektangulære rammer under vandrette overliggere, mens trediesalens vinduer toppes af tomme rammefelter. Heroppe sidder i midten ikke mindre end 3 smedejernsbalkoner båret af svungne og udskårne konsoller. Vinduerne til højre har på disse etager omtrent samme former for rammer. På den øverste etage er de rektangulære vinduer indsat i tilmurede buefelter, der skal illudere en tidligere loggia heroppe.

Øverst er der en ekstra, tilbagetrukket etage, som kun kan ses på afstand. Også denne etage har vinduerne indsat i tilmurede buefelter.

Den gamle tårnbygning, der står til højre for komplekset i Lungotvere degli Altoviti, har sandsynligvis været en del af det gamle Palæ, måske en "hjørnesten", hvorpå hele komplekset er vokset op. Nogle historikere mener, at det drejer sig om et tårn fra en Middelalderfæstning omtalt som Castrum Fajoli.

Lidt mere historie:

I begyndelsen af 1500-tallet flyttede en bankier-familie fra Firenze til Rom. De var en gren af den gamle florentinske Altoviti-familie og Antonio Altoviti åbnede først en bank i området, kvarteret Rione Ponte, der særligt tiltrak de florentinske finansmænd. Derpå opkøbte han huse og ejendomme vest for Ponte Sant'Angelo, hvorefter han i 1514 lod opføre familiens residens, Palazzo Altoviti.

Sønnen Bindo Altoviti udvidede Komplekset og lod rive nogle gamle småhuse ned, så den lidt større plads foran Palæet, Piazza degli Altoviti, fremkom. Inde i bygningen fandtes en indskrift til minde om Bindo's udvidelse. Her stod, at Bindo, søn af Antonio Altoviti, en fornem florentinsk bankier i 1514 lod sin faders hus restaurere. ("Bindus Antonii de Altovitis nobilis Florentinus domum ab ejus genitore emptam restauravit anno MDXIIII")

Bindo Altoviti var - udover at være en dygtig og driftig forretningsmand - også en elsker af kunst, og ven - samt mæcen og beskytter -af florentinske kunstnere såsom Rafael, der malede hans portræt, Michelangelo, guldsmeden Benvenuto Cellini, der udførte en buste af ham, samt Giorgio Vasari, der udsmykkede hans kontor med fresker. På Palæets facade lod han desuden i 1543 Francesco Salviati male våbnet for den siddende Pave Paul III Farnese. I Palazzo Altoviti fik en overgang de florentinske tilflytteres Konsulat sæde.

Når den florentinske konsul hvert år på Firenze's festdag skulle bevæge sig i procession fra Palazzo Altoviti til florentinernes kirke San Giovanni dei Fiorentini, saluteredes der for ham fra kanonerne ovre på Castel Sant'Angelo. Ved andre højtidelige anledninger opstilledes udfor Palæets facade og vendt mod Broen, hvorover de pavelige processioner bevægede sig frem mod den indre by, store kulisser og sætstykker, de såkaldte "macchine", med allegoriske billeder og affyringsrammer til fyrværkeri.

Hovedfacaden mod Piazza di Ponte blev færdiggjort i perioden 1550-1580. Den var 10 fag lang med 2 store portbuer, omkranset af stenkvadre. Højden var på 4 etager og den pudsede facade skal have været bemalet ligesom så mange af den tids huse blev det. Mod Tiberen gik murene helt ned til floden og øverst var der en smuk tagetage med en elegant loggia, som man tilskrev Rafael. Den skal have været udsmykket med freskomalerier af Giorgio Vasari. Heroppefra stod det nye samlede Kongerige Italiens kongepar Umberto og Margherita flere gange efter 1870 og betragtede fyrværkeriet fra Castel Sant'Angelo ved festlige lejligheder. Vasari's fresker er senere flyttet til Palazzo Venezia.

Som man kan forstå, blev det store Palæ til over flere omgange, fra de tidlige opkøb i begyndelsen af 1500-tallet, byggeri og restaurering i 1514, facadefærdiggørelse fra 1550, samt i 1552 indlemmelse af en ny ejendom, som blev købt af Kardinal Guido Ascanio Sforza, der til Bindo solgte "et hus med en ovn, ved siden af Casa Bonadies". Familien Bonadies var som Altoviti-familien fra Firenze og virkede i Rom som finansmænd. De byggede deres familiepalæ ved Via Paola, hvor Casa Bonadies stadig står.

Også et hus - med have og loggia mod Tiberen - tilhørende en vis Giovanbattista Perini fra Firenze, blev opkøbt af Altoviti-familien og indlemmet i Palazzo Altoviti.

I Palæet samlede flere af familiens medlemmer kunstværker og antikke skulpturer med mere til en ren kunstsamling, omtalt som Collezione Altoviti. Heriblandt figurerede Cellini's buste. Men også familiens landsted på den anden side af Tiberen blev fyldt med kunstværker og antikke fund og fragmenter.

I 1751 fødtes i Palazzo Altoviti den berømte italienske arkæolog Ennio Quirino Visconti og en indskriftssten var sat op på en mur for at mindes denne begivenhed.

I 1888 blev Palazzo Altoviti revet ned, da Tibermurene var blevet bygget og Lungotevere degli Altoviti blev anlagt.

Litteratur om Palazzo Altoviti:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 8.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Primo: 1000-1530. 1989. --- side 216.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 54, 55.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione V Ponte, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1981. ----- side 26, 30, 34, 35, 36, 75.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).