|
|
|
Lungotevere degli Altoviti Se mellem nr. 108 og nr. 1 på Kort over den vestlige del af Piazza Navona-Turen |
|
Denne brede flodboulevard, der er ligger i kvarteret Rione Ponte mellem Piazza di Ponte foran Tiberbroen Ponte Sant'Angelo (mod øst) og Piazza Pasquale Paoli og broen Ponte Vittorio Emanuele II (mod vest), har navn efter familien Altoviti, der havde store besiddelser i dette område og af hvis store Palazzo Altoviti, der stadig står nogle rester langs boulevardens østlige del, ved Piazza di Ponte og Via Paola. Boulevarden har navn efter den kendte Altoviti-familie fra Firenze, der slog sig ned i Rom i begyndelsen af 1500-tallet og i 1514 lod opføre deres store familiepalæ - hvoraf det meste nu er forsvundet - på en grund ved flodbredden vest for Ponte Sant'Angelo. Indtil denne families bosætning kaldtes vejen langs flodbredden og -skrænten ifølge Delli for Lungotevere Elio efter den italienske betegnelse for den antikke Pons Aelius, der idag kaldes Ponte Sant'Angelo. HISTORIEN: Alle flodboulevarderne blev anlagt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet efter opførelsen af de høje digemure, der skal beskytte byens lavereliggende områder mod Tiberens tidligere gentagne oversvømmelser. Mængder af bygninger, kirker, klostre, ydmyge huse og større palæer blev revet ned i den forbindelse, ligesom hele kvarterer, gader, gyder og pladser forsvandt ved samme lejlighed. For Lungotevere degli Altoviti skete ændringen omkring 1888. Ellers havde der været opført bygninger på flodbredden og skrænterne og der havde løbet mindre veje og stier langs floden og op til den gamle Ponte Elio. I Antikken havde netop dette område tilsyneladende ikke været voldsomt bebygget, man har dog fundet rester af bygninger bag Tårnbygningen midt i gaden, samt i den østlige del en statuebase med en indskrift for Anicius Paulinus praefectus Urbi (år 331 efter Kristus) og i den vestlige del fragmenter med indskrifter vedrørende de antikke fester Ludi Saeculares. Længere mod øst må flodbredden have været mere tilgængelig, for her lå den såkaldte Portus Vinarius, hvor skibene landede lastet med vin. Det er muligt, at det var her, den allerede i 1200-1300-tallet i kilderne omtalte befæstning Castrum Fajoli stod. Og der er nogle, der mener, at Tårnet midt på Lungotevere degli Altoviti måske stammer fra netop denne fæstning, der har ligget strategisk godt her, hvor man kunne kontrollere trafikken over Tiberen. EN TUR LANGS LUNGOTEVERE DEGLI ALTOVITI: Som de øvrige boulevarder langs Tiberen har Lungotevere degli Altoviti kun bebyggelse på den ene side af gaden, mens nordsiden udgøres af en lang række høje platantræer og en mur, der afskærmer det bratte fald mod flodbredden. På sydøstsiden står først det, der er tilbage eller genopbygget af det tidligere så store Palazzo Altoviti. Huset har en skrå, afskåret 2-fags facade mod Piazza di Ponte Sant'Angelo, en side med 8 fag mod sidegaden Via Paola, og 6 fag mod Lungotevere med en stor, udskåret indgangsportal i gadens nr.1. Bygningen har en høj kælder og ovenover 4 etager, hvoraf den øverste med sine vinduesbuer skal illudere en gammel, tilmuret loggia. Facaden er pudset op, nederst i en lys farve og højere oppe i en mørk brun, der på hjørnerne brydes af lodrette rækker af tilhugne stenblokke. Vinduerne er i stueetagen indsat i buer med profilerede rammer i marmor, mens førstesalens er i rektangulære rammer under vandrette overliggere. Ligesom andensalens, der toppes af små våbenskjold. Tagudhænget er let udskåret og meget bredt. På hjørnet mod Pladsen sidder heroppe en stor balkon, båret af høje, profilerede konsoller. Udfor andensalens næstsidste fag sidder en mindre altan på kraftige konsoller. Vinduet er her udskiftet med en dør og muren omkring den er dækket af marmorplader og -sten, der danner en søjlebåret bue. Til højre for denne facade står en højere tårnbygning, der rager en smule frem i gaden. Ifølge nogle er der her tale om et tårn fra Middelalderen, det såkaldte Torre dei Da Ponte eller Torre del Castrum Fajoli, der idag har en facade som er pendant til Palazzo Altoviti's. Tårnet er i 2 fag og 7 etager. Ved siden af står en noget yngre ejendom i 4 fag og 4 etager over en høj kælder. Også denne bygnings facade er blevet lettere tilpasset, så der er en ensartethed i gadebilledet. Facaden er pudset i en hvidlig farve forneden, mens den her højere oppe har fået en lysere brun puds. Alle etagernes vinduesrammer er her i lyse stukbuer med forskellig udsmykning og den øverste etage udgøres af en ikke særlig dyb loggia, båret af 4 smalle søjler med udskårne kapitæler, der støtter et vandret loft. I den høje kælder er der i det tredie fag - og gadens nr. 2 - en anonym indgangsdør. Den næste indgang ligger i nr. 4, som befinder sig i det fjerde og sidste fag i den følgende ejendom. Også her har man tilstræbt en ensartethed i facaden, men dog udbygget det lidt anderledes. Der er opmuret høje buer omkring de høje kældervinduer og førstesalens vinduer og facaden over og imellem disse buer er beklædt med marmorfliser. Den bruntpudsede facade ovenover brydes af høje, flade søjler i hvidt stuk, der når op til det profilerede tagudhæng. Førstesalens vinduer er i profilerede rammer, flankeret af smalle, flade søjler med konsoller, der bærer buede gavlfelter. Andensalens vinduer er blot i brede, profilerede rammer, mens trediesalens er i profilerede buer bag marmorbalustrader. Det sidste hus ved Lungotevere degli Altoviti har en ganske anderledes beskaffenhed. Det har kun 3 etager og 3 fag, men en facade fuldstændigt dækket af lyse stenkvadre, nederst grovere tilhugget og øverst finttilhuggede. Samme facadeudsmykning går igen på siden mod Piazza Paquale Paoli og fortsætter i den højere del af ejendommen, som ligger på Pladsens østside og fortsætter ned langs Corso Vittorio Emanuele II. Litteratur om Lungotevere degli Altoviti: |