Omkring det sted hvor Via Marsala idag møder Piazza dei Cinquecento på Esquilin nord for Viminalhøjen lå i Antikken byporten Porta Viminalis i den gamle Servius-mur. På fortovet og på de 2 sider af et bed lige foran bygningen Palazzo del Dopolavoro Ferroviario kan man stadig se 2 rester af den gamle mur på det sted, hvor den blev afbrudt af byporten. Nogle få stenblokke på et stykke af ca. 4 meters længde med en lille udbygning, som antagelig har været en del af støttemuren til byporten.

Udefra ankom man til denne port af en vej, som måske kaldtes Via Collatina, men forskerne er usikre på identifikantionen af denne. Længere ude af denne vej ligger den såkaldte Porta Clausa i Den senere Aurelianske Mur.

Indenfor Porta Viminalis gik der flere veje ned til byens centrum: Vicus Portae Viminalis som løb omtrent som nuværende Via del Viminale og Via Cesare Balbo, og Vicus Patricius som svarer til nutidens Via Urbana.

Under udgravningerne til den gamle stationsbygning, som lå længere fremme på Piazza dei Cinquecento end den nuværende, fandt man fundamenter af bymuren og porten. Desuden er Porta Viminalis kendt fra diverse skriftlige kilder, som fortæller at den - snarere end en egentlig port - havde udseende af et trekantet rum, som afbrød forsvarsskansen, var forsynet med støttemure og tilsyneladende var i brug til langt op i tiden. De bevarede rester stammer netop fra en restaurering i senere tid.

På resterne af Porta Viminalis lod Pave Sixtus V (1585-1590) sin akvædukt, Acquedotto Felice, føre ind i byen med vand til sit landsted Villa Peretti, der lå lige syd for dette sted, samt til højene Esquilin, Viminal og Quirinal.

Servius-muren kom til Porta Viminalis nede fra den forrige port, Porta Esquilina, som stadig står hvor Via di San Vito møder Via Carlo Alberto. Den er idag bedre kendt som Gallienus-Buen. Efter Porta Viminalis løb muren videre mod den næste port, der hed Porta Collina og lå på Quirinal omkring det sted, hvor nutidens Via XX Settembre møder Via Goito.

Litteratur om Porta Viminalis:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 208.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.17.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1078.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XVIII, Castro Pretorio. del 1: side 74f.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 133, 135.